591955128

domshjem, der var blevet skabt gennem et fleraarigt Samarbejde mellem den gamle Charmør og „Svenska Teater-Forbundet4, og som bar modtaget rige Dotationer fra Venner af svensk Skuespil­ kunst. Men længe forud, allerede i 1895, satte H. C. Andersens Veninde, den berømte Ofelia-Fremstillerinde Marie Seebach sig selv et uforgængeligt Minde, da bun i Weimar aabnede sit „Heim fiir alte hilfebediirftige Schauspieler4. Pladsen til Bygningen i den dybe Tiefurter Allé blev skænket af Storhertug Carl Alexan­ der, og Fru Seebach testamenterede Institutionen sin Formue, 120,000 Mark. Hjemmet er en hyggelig Villa, omgivet af en præg­ tig Have med gamle Træer. En halv Snes Aar senere stillede Coquelin ainé ved Pont-aux-Dames, en Landsby nær Conilly St. Germain, sin storslaaede Gave til Disposition for den franske Skuespillerstand: En lang, gul Bygning med rødt Tag, hvorpaa Hanen — le coq — er Bomærke, medens Thalias og Melpomenes Masker fra Gavlen stirrer ud over Markerne. Under Parkens skyg­ gefulde Træer hviler nu Stifteren, den store Coquelin, som døde herude i sit jordiske Paradis, da han en Januarmorgen i 1909 sad ved Vinduet og arbejdede med Rostands Komedie „Chantecler44. Medens det saaledes i andre Lande var fremragende Scenekunst­ nere, som skabte dette Velgørenhedsværk, blev det bos os reali­ seret gennem et Sammenspil af Kræfter, baaret af Johannes Rings Initiativ og lyse Tro paa Sagen. Bygningen blev bogført til 211,000 Kr., men deraf skyldtes ca. 78,000 Kr. Huset rummede atten Bo­ liger, og for at muliggøre, at flere end de første fem kunde blive stillet til fri Afbenyttelse, var det nødvendigt at skaffe Institutio­ nen en fast, aarlig Indtægt. Bestyrelsen stod lier overfor et van­ skeligt Problem, tbi af de sædvanlige Indkomster vilde intet kun­ ne undværes til Afbetaling af Prioritetsgælden. Sygekassens Un­ derskud havde omtrent skrabet Dispositionsfonden, og Byggeud­ giften var overskredet med 10,000 Kr., som maatte dækkes af 37