591955128

Christiansen akkompagnerede, og Undervisningsminister Borg­ bjerg bragte en hjertelig Hilsen, hvori han hl. a. udtalte sin An­ erkendelse af, at Scenens Born, som blev beskyldt for at være daarlige Økonomer, her havde samlet 550,000 Kr. samtidig med at udrede 485,000 Kr. i de forløbne Aar. Smukke Gaver og Hil­ sener indløb, f. Eks. sendte Direktør Benny Dessau 1000 Kr. til Betty Hennings-Legatet, men desværre fik Bestyrelsen ingen Glæde af at foretage Udnævnelse af to Æresmedlemmer, skønt Idéen paa Jubilæumsdagen blev modtaget med stor Akklamation. Ud­ nævnelserne gav Udtryk for Foreningens Taknemmelighed, dels mod Det kgl. Teater for al Hjælp gennem Tiderne, dels mod Fri- luftsteatret, den hidtil eneste Scene, som har givet Foreningen Andel i sit Overskud. Modtagerne var Direktørerne William Nor- rie og Adam Poulsen, og Bestyrelsens Fremgangsmaade var den samme, man altid i tidligere Tilfælde havde anvendt, skønt Lo­ vene paabød, at Æresmedlemmer først skulde godkendes af en Generalforsamling. Denne formelle Fejl benyttede Oppositionen, ledet af Egill Rostrup, paa Generalforsamlingen 1930 for at faa Adam Poulsens Udnævnelse omstødt, og det lykkedes med 38 mod 36 St. Direktør Norrie havde forud sendt sit Æresbrev tilbage. Baggrunden for disse Handlinger var Øjeblikkets Teaterpolitik: Uviljen mod Minister Borgbjergs Valg af Adam Poulsen til Di­ rektør for Det kgl. Teater efter William Norrie. Generalforsam­ lingen blev den mest stormfulde i Foreningens Historie, et hade­ fuldt Opgør; da Afgørelsen var faldet, trak hele Bestyrelsen sig tilbage, men da endog Oppositionen tilraadede Genvalg (vel paa Grund af det udmærkede Regnskab) og ikke bragte andre Navne i Forslag, lod den sig bevæge til at fortsætte for ikke at bringe Resultatet af halvtreds Aars Arbejde ud i et Tomrum eller gøre det tilgængeligt for en tilfældigt valgt Ledelse. Bestyrelsens For- bliven krævede stor Resignation, men den reddede Foreningen. 40

Made with FlippingBook - Online catalogs