591955128

gen anden Sammenslutning formaar, for en tilsvarende Indsats fra Medlemmernes Side. Faar man ikke selv Brug for Støtte der­ fra paa de ældre Dage, liar man den Glæde at vide, at Pengene ikke forsvinder til Administration — Formanden og Bestyrelsen har altid været ulønnet. — men kommer en daarligere stillet Kol­ lega til Gode. Vel at mærke, dersom vedkommende er Medlem. Skuespillere, som af Ligegyldighed eller af lidet gennemtænkte Grunde ikke er traadt ind i Tide, har ingen som helst Ret eller Udsigt til senere at faa Adgang til Midlerne. Den ofte gentagne Undskyldning duer ikke, „at man ikke troede dengang, man havde gode Dage, at man nogensinde skulde behøve Hjælp44. Dengang var der nemlig ogsaa Mennesker, som trængte. Varige, fuldt ud solide Forhø jelser opnaas kun gennem Forøgelse af Indtægten. „Forbedringer4, som Kassen ikke i Længden kan hære, undergraver Soliditeten. Den Bestemmelse, der burde have været gældende, fra Foreningen blev stiftet, at ingen kan blive Medlem efter det fyldte 40. Aar, vil i Fremtiden sætte gavnlige Spor. De besværligste Medlemmer var altid saadanne, der ind­ meldte sig sent og faa Aar efter, pukkende paa deres personlige Alder, vilde opnaa Goder, som rettelig tilkom Mennesker, der havde været trofaste mod Foreningen fra Ungdommens Dage. Ud fra Erfaringen tilraades det Yngre at indmelde sig saa tidligt, som Lovene tillader, da Ancienniteten senere i Livet vil jaa stor Betydning. Hvis man f. Eks. er tredive Aar, naar man indtræder, har man betalt 1200 Kr., naar man er 65 og er i Besiddelse af en smuk Anciennitet. Man behøver da ikke at være nogen stor Regnemester for at forstaa, at man, hvis man trænger dertil, har Udsigt til at faa sine Penge tilbage med fortrinlige Renter. Hæver man, hvad mange ældre Medlemmer har gjort, f. Eks. 500 Kr. i femten Aar, bliver de 1200 Kr. forvandlet til 7,500 Kr. Maaske er Rejselegatet ogsaa engang faldet i ens Turban, og er man saa 48