292643152

lem, fortæller det som det eneste Livstegn, man har fra P. W. J acobsen i hans Storehedinge^Saga, slet ikke saa lidt. For det første viser det, at Forretningen ikke har kun* net gaa synderlig strygende, ellers havde der ikke væ* ret saa mange Omstændeligheder med Pant og Kavtion, selv om den brave Laangiver maaske ikke var Bonde* mand for ingenting; dernæst fortæller det os, at P. W. J acobsen ikke begyndte som slet og ret Urtekræmmer, men som rigtig Provinskøbmand, en af den Slags, vi i Samtidens Litteratur finder skildret i G o ld sc iim id t s : »Fortællinger fra min Onkels Hus«; det var med andre Ord en Forretning, der handlede med alt muligt, og Urtekrammet har maaske endda været det mindste af det, siden »Alenvarerne« nævnes først. Man faar end* videre af Obligationen at vide, at P. W. J acobsen maa have staaet sig ganske godt med Befolkningen der nede i den lille By. Gaardmanden er sikkert ingen alminde* lig Pengeudlaaner, men snarere en af hans Kunder, der vil gøre ham en Tjeneste, og med sine Konkurrenter maa han ogsaa have staaet paa en god Fod, siden en af dem paatager sig Ansvaret som Selvskyldner*kavtionist. Endvidere kan man slutte, at Forretningen ikke kan have været stor, siden Varelageret aabenbart ikke har været anset for tilstrækkelig stort til at dække en saa lille Gæld paa 200 Rdl. Sedler, men der maa personlig Kavtion til ved Siden af; men noget, som de fleste ikke