SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

Folk ler — og ly stre r! T o b ak s ta ag en d riv e r bo rt. Ingen h a r m ere L y st til a t ryge. Alle vil i h v e rt Fald vise V iljen til a t synge. De 10,000 T e k s thæ fte r er s trak s b leve t rev e t bo rt. D e r bu rd e have væ re t 50,000. Men d e t fo rb av send e er, a t mange af disse M enneske r kan T e k s te rn e — de gaar ikke (som mange af os) i Sfaa e fte r fø rste Vers. Kæ rligheden til D anm a rk s Sange er dog dybere, end m an h a r tro e t. M id t i Mængden rager en Kæmpe op, han e r Chau ffø r, d e t ser m an paa hans Un ifo rm ! M ed en mægtig Bas fø re r han an i Sangen, og de r er for han s V edkomm ende aldrig K ludde r i T e k s te n : D rach - mann, Ch r. W in th e r, H. C. A n d e rs en og N. F. S. G rund tv ig flyde r over hans af C ig a re tte r sp rukn e Læber. H an s b red e Bringe udv ider sig eno rm t und e r Sangen. H an synge r v irkelig af k a rsk en Bælg . . . . D e t m aa ogsaa im ponere, hvo r god t denne Fo lkemængde ho lder T a k ten — uden a t falde af, uden a t dræve! Selv i en saa vanskelig Sang som »Flyv Fugl, flyv . . . . . . Og n e top som gamle H a rtm an n s R o ­ m ance b ru se r fra d e t sto re K o r (stø rre end K om pon isten nogensinde ha r d røm t om), flyve r en M aage lav t hen over Fæ lledparken s T ræ e r — h jem til sin fje d red e Mage e t eller a n d e t S ted ude ved Sundet. T h i sn a rt komm e r N a tte n saa so rt. M aanen titte r lige frem bag en d ri­ vende Sky. Fo r b ed re a t kunne se Joh an H ye -K nud sen og ho lde T a k t m ed ham finde r en lille M and , som er gaaet h e lt til Bunds i M enneskehave t, paa a t ho lde sit Lomm espejl op over H o v ed e t og k ikke i d e t som i et Periskop . Idéen fænger. Nogle M in u tte r senere er de r hund red e smaa Lomm espejle lø fte t op i Rumm et, og saa b liver de p ludselig til T u ­ sinder. Spejlene fanger D agens sv indende Skæ r og s ta a r und e rlig t lysende i T u sm ø rke t. Sang følger paa Sang, og fo r hve r tred ie H ym ne til Fæ d re land e t sp iller O rk e s tre t e t S tykke d an sk Musik. De 80,000 jub ler. Og M ode t til a t b rumm e m ed vokse r selv hos dem, der er ganske b lo tte t for M usika litet og som m aaske aldrig fø r h a r tu rd e t b lande deres Stemme med and re M enneskers. E fte rh a an d en lykkes de t virkelig a t faa dem alle til at synge m ed — Følelserne! Y d e rs t i Pe rife rien s ta a r tre—fire gamle D am er. D e er bange for T rængsel, de kan ikke lide a t komme i Klemme! Men deltage i Sangen vil de — og de p ipper m ed smaa spæde Næb . Fo r os and re lyd e r d e t m aaske ikke af noge t videre. Selv fø ler de H je rte rn e svulme og b ru se og er ov e rra sk ed e over den D ri­ stighed , de v iser ved a t væ re her. H vo r er de A ak jæ rsk e V ise r dog elskede af alle Danske! D e t h ø re r m an paa K langen i »Jeg er H av ren« og »Jeg bæ re r m ed Smil m in Byrde«. I den fø rs tnæ v n te er d e t virkelig en H av rem a rk , en uendelig Ager m ed 80,000 Straa, de r h a r faae t B jæ lde r paa . . . . Saa lyd e r til a lle rsid st i M ø rk e t »Der er e t ynd ig t Land« og tre 122