SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

591956035

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

De s amv irkende køb enh avn sk e A rbe jde rsangko r 1918—1943

De samvirkende københavnske A rbejdersangkor 1918— 1943

Sam le t og tilrettelag t a f A . C . P o u l s e n

A/S L. I h r i c h s B o g t r y k k e r i . K o b e n h a v n 1 9 4 3

o^.n sog . (X nr I

I G 3 o

FORORD D e samv i rkende københavnske Arbe j der sangkor s 25 Aar s Jubi­ læum markeres bl. a. ved Udgi ve lsen af de t t e Festskrift, hvori de t forhaabentlig i s tore Træk er l ykkede s de forskellige Medarbe j dere gennem de t foreliggende Referat- og Billedstof at give Læserne et an­ skueligt Indblik i Sammenslutningens Vi rksomhed gennem de svundne 25 Aar. Da Tanken om Fes tskr ift ets Udgi vel se f remsa tt es indenfor vor t Repræsent ant skab i Efteraaret 1941, fandt den ens temmi g Tilslutning. Imi dl ert id manglede vi selv de nødvendi ge Midl er til Tankens Realise­ ring og maat te derfor søge disse til vej ebragt fra anden Side. Saaledes som Udv iklingen indenfor Sammenslutningen havde fun­ de t Sted, hvor vi efterhaanden i s t edse s tigende Grad havde opnaaet Autor i t e ternes og Of fentl ighedens Bevaagenhed og Anerkende lse , maat te de t t e Spørgsmaal ogsaa kunne løses. En Henvende lse blev der ­ for re tt e t til C a r l s b e r g s M i n d e l e g a t f o r B r y g g e r I. C. J a c o b s e n , og vi havde den store Glæde at modt age Kr. 3000,00 derfra som Gave til de t ønskede Formaal. Senere er vi fra anden Side ogsaa bl eve t glædet med nødvend i g t Bidrag. De samvi rkende københavnske Arbe j der sangkor s Vi r ksomhed har være t mege t alsidig, og e ft ersom Organisationen voks ede i Størrelse og Omdømme , øgedes Opgavernes Antal. Arbe jder sangerne og deres Di rigent er har altid forst aaet Be t ydnin­ gen af deres Organisation og dens kulturelle Mission; og den aande- lige Berigelse og Glæde, der gennem de forskellige Opgaver blev dem til Del, bar Lønnen for deres Gerning i sig selv. Gennem de svundne Aar har der være t mange festlige Stunder, der gav os lyse og lykkelige Minder, og som over skygger de Vanskel ig­ heder, vi ogsaa mød t e paa vor Vej. Ve d vor t 25 Aar s Jubilæum kan vi se tilbage paa en smuk og aner­ kende lsesværdig kulturel Gerning af soli darit etsbefordrende, opdra­ gende og forædlende Karakt er til Ære og Gavn for dansk Ar be j de r ­ bevægelse. Maa tt e de t t e Festskrift vække Minder hos alle vore ældre og virke ansporende for vore yngre Sangere, samt glæde alle, der paa forskellig Vi s vi st e vor Sammenslutning Interesse, og maatt e Fremtiden give de københavnske Arbe j dersangere lige saa lyse og lykkelige Arbe jdsv il - kaar, som Fortiden gav dem. A. C. P o u l s e n .

Th. Collemorten. Formand 1918—1937.

f u p

Jens Christiansen Æresmedlem i D. s. k. A.

Abraham Jensen Æresmedlem i D. s. k. A.

H. P. Søndergaard Forretningsudvalgsmedlem i D. s. k. A. gennem alle 25 Aar

Overborgmester Viggo Christensen.

D a Arbejderne som Led i deres Frigørelseskamp havde dannet Fagfor­ eninger og politiske Organisationer, fulgte Arbejdersangforeninger efter. Og- saa disse lærte efterhaanden at samvirke. Som man i sin Tid i København havde De samvirkende Fagforeninger (nu Arbejdernes Fællesorganisation), har Sangerne »De samvirkende københavnske Arbejdersangkor«. Og denne Organisation fejrer nu 25-Aars Jubilæum. Jeg bringer den jubilerende Organisation Byen Københavns og min egen hjertelige Lykønskning. Arbejder sangerne har gennem Aartierne bidraget til at begejstre Arbej­ derne i deres Kamp for bedre Livsvilkaar og skabt Fest og Glæde ved A r ­ bejdernes Sammenkomster, ligesom de har bidraget til at hæve Arbejdernes Kultur. Sangerne har ydet deres Indsats i Sangkorene med Lyst og Glæde, og selv har de som Løn faaet de glade Timer og det gode Kammeratskab, som kun den kender, der selv har været Arbejder sanger. Jeg udtaler Haabet om, at »De samvirkende københavnske Arbejder­ sangkor« maa faa en smuk Fremtid, og at de maa faa Lykke til at synge Begejstring og Glæde ind i Arbejdernes Liv og Tilværelse. I disse trange og svære Tider er enhver god Opmuntring af en Betydning, der slet ikke kan vurderes. København, i December 1942.

Danska Sångarbroder! D e t är nu snart tre år sedan vi var samman till en gemensam sångarfest i Malmö och omständigheterna har lagt hinder i vågen till ett nyt samman- tråffande. Vi har det oaktat icke varit helt isolerade, dels har vi genom Ra­ dion kunnat höra varandras sånger og dels har jag haft den glådjen att under det gågna året genom Eder »Arbejder-Sangeren« kunnat taga del i och giådjas åt det arbete N i nedlagt inom de olika körerna, för Kvartett-sångens fråmjande. Når jag nu i »Arbejder-Sangeren« såg att N i kommer att fira 25 års Jubileum den 7. febr., går tankarna tillbaka till svunna tiders sångar- fester, såvål svenska, som gemensamma danska. »Sångarfest« vad klinger icke detta ord i en sångares öra. Det år med stora förväntningar sångaren ser till den dag som festen skall gå av stapeln, mycke t arbete tarvas av såvål ledning som den enskilde sångaren, men så år det också det båsta man skall prestera. 1 gengåld får man vara med sina sångarkamrater och utöva den sångarglådje, som dessa fester utlöser till fromma för såvål den aktive som pupliken. Kan man få större lön för den mödan? Vi Danska och Svenska sångarbroder, har under en lång följd av år till­ baka haft ett fruktbringande samarbete, som innan kriget resulterade i att vi någon gång på året gåsta varandra. Vi minns med glådje sångerståvnet 1937 i Köbenhavn och i Malmö 1939. Den vackra junidag som eder Damper ångade in i Malmö hamn fullsatt med Danska Sångarbroder, den festliga marschen till Folkets Park och samvaron dår — med den gemensamma kon ­ certen, Supén och sedan dansen allt med idel sångarståmning hela dagen, tils vi med saknad måste taga farvål, når Dampern tudade avgång till Köbenhavn. Vi enades om att 1940 skulle banden knytas ånnu hårdare samman, når vi det året skulle gåsta eder. Men håndeiser har intråffat som hitentilts har omöjligjort detta. Nå ja, Solen går upp och ned varje dag. Vi vill hoppas att forhållandena ån en gång skall gestaltas sådana, att vi kan komma tillsam- mans en solig junidag och återuppliva gamla sångarminnen. Med denna återblick, vill vi sångarbroder inom såvål A. B. F. Kören i Malmö som övriga Svenska sångarbroder, i tankarna vara med Eder denna Högtidsdag, och önskar att den skall skånka Eder all den Sångerglådje, som N i skall ge uttryck för i sången till Edra landsmån, som en lyftning från den onda tid vi nu genomlever. Med Kamratliga Sångarhålsningar! från Svenska Sångarbroder och A. B. F. Kören i Malmö. gmfAlb. H. Nilsson.

10

Gustav Eriksson, Oslo. Formand for Oslo Arbeidersangerforbund.

S a n g e n s betydning er så stor og verdifull såvel for den enkelte sanger som for mennesket i sin alminnelighet, så det er vanskelig å definere ordet sang i sin fulle dybde. Men da De samvirkende Kjøbenhavnske Arbeider- sangkor nå kan se tilbake på ett 25 årig virke, ligger der ett kvartsekel bak, som sikkert har hatt stor betydning for de ut øvende sangere i Kjøbenhavn, et veid af minner, som er uerstattelige for mange, og opplevelser så rike og verdifulle for de fleste, som det kan være av betydning å se tilbake på og minnes ved en slik anledning som et jubileum. Og har en sangerbevegelse vært rik på arbeid og opgaver, som har hatt betydning for såvel sangere som for det samfund den har hatt anledning til å virke i, da har den også vist seg levedyktig og vokst til en kulturorganisasjon, som har hatt en stor op­ gave å fylle, og som i dag må erkjennes som en kulturfaktor i samfundet. Med den virketrang som sangen skaper, søker en også samarbeid med andre sangere, ikke bare i sitt eget land, men også ut over landets grenser, for gjennom gjensidige besøk å lære andre folk, dets seder og skikker og dets kultur å kjenne. Finnes der noe som skaper større og mer intim kontakt ved slike besøk enn sangen; jeg tror det neppe. De erfaringer vi har her i Oslo, etter det samarbeid vi har hatt anledning til å dyrke med sangere i Kjøbenhavn, har vært av stor betydning. Forbundsmessig har det vært alt for lite, etter min Mening. Det største og mest interesante var den store radiooverføring mellom de nordiske lande den 24. februar 1939, et tiltak av den aller største betydning. Og en så i dette tiltak en begynnelse til et videre samarbeid forbundene imellom, som dessverre den gang måtte avbrytes, men som vi håper snart kan opptas igjen. Samarbeidet mellom våre enkelte sang­ 11

foreninger og sangerne i Danmark har dog været meget stor, idet mange av våre kor har gjestet Kjøbenhavn og mange andre av landets byer. Og for meg står det, å kunne dyrke samarbeidet mellom Sangerforbundene ved gjen- sidige besøk, som det største og mest verdifulle, og ved avholdelse av kon- serter skape den kontakt mellom sangerne, som gir det rikeste u tbytte og de verdifulleste minner. Hvilken giede har det ikke vært for oss, som ikke har kunnet være med, da våre kor var kommet tilbake fra Danmark etter endt turné, fulle av lovord og begeistring for god mottakelse og en enestående hjelsomhet og forståelse, og med minner så mange og rike for den enkelte sanger og med lengsel etter en snarlig gjentakelse av reisen. Slike minner gir virkelyst og tro på framtiden. Med tro på framgang og med vilje til å bygge en stor og sterk sangerorga- nisasjon, som vel har vært målet for de samvirkende Kjøbenhavnske Arbeider- sangkor, er grunnvollen lagt med de 25 år som er gått, og for framgang som gir de beste forhåpninger for framtiden. Oslo arbeidersangerforbund vil da få lov til å takke styret med dets for­ mann, herr A. C. Poulsen og alle sangere for godt samarbeid og for all gjest- frihet i disse år, og idet vi gratulerer hjerteligst med jubileet, vil vi uttale ønsket om ett rikt, kulturelt sangerarbeid i årene framover med håp om et rikt fruktbringende samarbeid. Oslo, i desember 1942. Oslo Arbeidersangerforbund. Gustav Eriksson.

1 2

Asbjørn W. Andersen, Oslo, Kordirigent og Komponist.

N å r Deres populære formann for D.s.k.A. herr A. C. Poulsen, anmoder mig om et litet bidrag til Deres 25 års-beretning, så etterkommer jeg det med giede. Jeg har gjentagne gange i forretning øyemed, gjestet deres fra naturen så venlige og gjestfrie land, men desverre kun 1 gang som sanger. De minder som jeg har fra Vålerengen & Bryns Mannskors sangerbesøk i Kjøbenhavn 1939 er uten sidestykke i de nær 25 år jeg har virket som kordirigent i Norge. Ikke bare at selve arrangementet var fullkommet, men selve folket og folke- lynnen fik k et helt annet utsyn i forbindelse med sangerne. Her og først her kom det rette Danske homør og gjestevenlighet fullt til sin rett, den intime familiære tonen som er så kjærkommet ved sangerbesøk, kom oss her imøte ifra vi satte foten på dansk jord og den forfulte oss lenge etter at vi var kommet hjem og den forfølger oss også idag. Derfor kan et slikt sanger­ besøk være av uvurdelig betydning, ikke bare for den enkelte sanger, men også for grobunn for korsangen i det hele — den skaper fordragelighet og forbrødring mellem folkene. Under mitt sangerbesøk i Kjøbenhavn, diskuterte jeg med deres organi- sasjons-primus A. C. P. et tema som for mig siden har ståt som en av de ting som etter krigen må løses først — nemlig en Nordens Sangerorganisa- sj on _ med tilsluttning av alle sangere i Danmark, Sverige og Norge. Hvad en slik organisasjon vil få for betydning rent sanglig set, er av så stor verdi at spørsmålet bare av den grunn, hurtigst mulig må løses. Med de gode tra- fikk-komunikasjoner vi nu har, skulle ikke avstandene spille noen vesen rolle. Der bør da kunne arransjeres et Nordens Sangerstevne, f.eks. hvert 13

5te år — skiftesvis i hvert land og da sandsynligvis med et represent asjonskor på f. eks. 300 eller 500 sangere fra hvert land, siden når det hele var mere utprøvet kunne dette utvides — eller gis helt fritt for det enkelte kor. Derved vilde den intime forbindelse som vi idag mangler være oprettet — vi lærte hinanden å kjende som mennesker — likesom vi lærte av og om hverandres sangkultur og måte å synge på, noe som vi i Norge meget savner når vi for eksempel skal foredra en dansk for ikke å snakke om en svensk sang, o. s. v. Hvad en sådan organisasjon har av betydning, er så mange og store at det vilde fylle hele 25 års beretningen og mere til, kun vil jeg ha uttalt: Jeg opfordrer herved D.s.k.A. med A. C. Poulsen til å ta initiativet til dette for­ bunds dannelse. Først fordi dere har manden som er den fødte organisator — dernest fordi dere har plassen og sidst men ikke minst — dere har et godt organisasjons apparat og mange sedverdigheter å by på og har alle be­ tingelser for å lage en vellykket start noe som er av avgjørende betydning for forbundets senere velferd og trivsel. Jeg kan ikke slutte denne lille artikkel, uten å få lov å sende alle danske arbeider-sangere min aller bedste sangerhilsen. Sangen i Norge drives idag mere intenst enn nogensinde før — vi synger om håpet og vet at dagen kom ­ mer nermere og nermere da vi alle kan samles under sangens forløsende toner , intet vil kue oss og intet vil stanse oss — »Sangen har lysning og der­ for den gyder — over vårt arbeid et forklarende skin.« Oslo, i desember 1942. Med Sangerhilsen A. W. Andersen (sign.)

14

S t o c k h o lm s Arbetaresångforening ber att i denna Festskrift få fvambära sin varma hyllning när nu »D e s a m v i r k e n d e k ö b e n h a v n s k e A r - b e i d e r s a n g k o r « firår sitt 25-års jubileum. Det synes oss klart att när arbetarsångarna i Köbenhavn den 3 februari 1918 fattade sitt beslut att samverka på manskorsångens område det fore­ låg ett verkligt behov därav. Den starka f örebilden av Edra fackliga och politiska samorganisationer i Köbenhavn, ja i hela Danmark, framtvång måhånda de många små arbetar- körernas konsolidation, därjämte bidrog nog även den längtan som helt na­ turligt måste finnas hos varje sångare om den förbrödring som måste följa av samverkan även på sångens område samt såmedelst få till stånd en jätte- kör av arbetaresångare med flera musikaliska och körtekniska möjligheter att offentligt framföra de stora och nyare korkompositioner varav Danmark har ett rikt och vackert urval. Programmet från Edra sångerståvnen vittna också om vilka möjligheter som nu finnas att genom samverkan berika ett konsertprogram med mera värdefulla tonsatta diktér och giva större tillfredsställelse i kvinnligt och manligt sångarbrost att kunna vara med och giva sin medverkan till ett gott musikaliskt resultat. När Stockholms Arbetaresångforening forstå gången åren 1912 och 1913 gästade Köbenhavn och Helsingör funnos sedan länge tillbaka många arbetar- sångforeningar sårskilt i Köbenhavn, exempelvis cigarr-arbeider-sångforenin- gen av 1872 som nyligen firade 70-års jubileum. Någon fast sånglig samverkan dem emellan förefanns oss veterligt inte, men ändä möttes vi vid vår ankomst till Danmark alltid av klingande sång och full forståelse och med vår gamla sångarvån och entusiast Karl Kiefer i spetsen, en gudabenådad konsertarrangör. Sen dröjde det ända till pingsten 1927 med nästa besök vilket då gjordes i samråd med Oslo arbeidersangförening. Th. Collemorten stod då i spetsen för De samvirkende arbeidersangerna i Köbenhavn och hade arrangerat fälleskonserter i Idrottshuset och Raad- hushallen. Även den gången möttes resp. gästande sångare av storslagen manskör- sång från de samvirkende körers sida och med tal och nordisk förbrödring. För tre år sedan i febr. 1939 togs ett vackert initiativ av Eder nuvarande Formand A. C. Poulsen nämligen: utsändning genom radio av arbeidersang från Köbenhavn, Helsingfors, Oslo och Stockholm. Mycket, ja oerhört mycke t arbete låg bakom realiserandet av detta for­ slag, vilket genomfördes perfekt. Det arbete som då utfördes av Eder Formand Poulsen, visar dennes stora intresse, kunnighet och arbetsformåga och när jag tackar honom för allt detta och för hans fortsatta goda arbete inom de samvirkende så lyckönskar jag ännu en gång jubilaren »De samvirkende« och dess kraftiga ledning. Stockholm den 4 jan. 1943. Paul Magnuson. Ordf. 15

ARBEJDERKORSANGENS UDVIKLING A RB E JD ERKOR SANG EN h e r i D a nm a rk ha r udv ik le t sig Side _ om Side med den øvrige A rbe jde rbevæge lse , hvis revo lu tione ­ rende Rejsn ing fand t Sted i Begyndelsen af Ha lv fje rdse rne . Før den T id var d e t de gamle Laugs- og Haandvæ rke rsang fo ren in - ger, der sammen med S tuden te r-Sang fo ren ingen p rægede Ko rsangen he rh jemme . Disse Sangforen inger s tod Da tid en s na tiona le Sange lige saa nær, som de s tod A r b e jd e r s ang e fjern t. D e t er forstaaeligt, n a a r den n y r e js te socialistiske A r b e jd e r b e ­ vægelse i sin idealistiske Kamp s trak s tog Ko rsangen i sin T je n e s te som Ag itationsm idde l, thi gennem Sangen kunde der blive givet Luft for alle de dybe Stemninger, den s tæ rk e Begejstring og de t stolte Haab , der fy ld te A rb e jd e rk la s s en s Fo rkæmpe re . S tæ rke A rb e jd e r s ang e blev skrevet. Saaledes sk rev en af Da tidens A rb e jd e rd ig te re , Kop ist i Krigsministeriet, U. P. Ove rbye , bl. a. »Pro ­ leta rens Vise«, hvo r følgende L in jer er særligt talende: V e je n gaar fremad til A rbe jde rsang , de t kunne I stole paa! I Fo rve jen havde han i »Socialisternes March« skab t en Fanfare, der vak te de Sløve af Dva len og angav T a k t e n til A rb e jd e rma s s e rn e s Fodslag; vi behøve r ba re at dvæle ved Linjerne: »Det knage r i Sam­ fundets Fuger og Baand«. A rb e jd e r s angko r en e va r saaledes med fra fø rste Færd, og mange af A rbe jde rbevæge lsen s sto re Skikkelser er gennem de svundne Aa r udgaaet fra A r b e jd e r s angko r en e s Rækker. De fø rste rene A rbe jde rsang fo ren inge r, der stiftedes som et U d ­ slag af T idens Rørelse, bar N avn e som »Lanternen« og »Den røde Stjerne«, hv ilket røbe r deres revo lu tionære Ka rak te r. Fra 1872 kende r vi endv ide re »Den sociale Arbejder-Sangforen ing« , hvis gamle h istori­ ske Fane nu opbeva res i A rbe jde rbevæge lsens Ark iv , og vi kende r »C iga ra rbe jde rne s Sangforening af 1872«. 17

Livet i disse gamle Sangforen inger fo rmede sig noget ande rledes end Sangforeningslivet nu om Dage. Saaledes fortælles om Sangfor­ en ingen »Lanternen«, der havde sin sto re T i d i e t Lokale paa H j ø r n e t af Go th e rsg ad e og Nø rrevo ld , at da man fly ttede hertil fra et tidligere Lokale, var d e t paa god gammeldags Laugs Manér, idet Med lemme rne gik i hø jtide lig t Op tog hve r med sit S tykke Inv en ta r og med F o rm an ­ den i Spidsen med Fo ren ingens Dørskilt. En Fe s ta ften i »Lan ternen« var tillige en Ag ita tionsa ften , der bi­ drog til a t skabe Begejstring og T r o hos de f remmød te A rbe jde re . Ag ita tion s ta le r og Sange sk iftede, og her i »Lan ternen« va r U. P. Over- bye og Ma le ren F rede rik A. H e r tz (Fo rfa tte ren til Pios H onnø rm a r ch »Hø r Sangen hvo r mæg tig t den toner«) f rem træ d e nd e Skikkelser. Om »Den sociale A rbe jde r-Sang fo ren ing« fortælles, at den i Pinsen 1874 und e r Ledelse af A rb e jd e r d ig te r e n F rede rik A. H e r tz foretog en »Skovtur« til Vridsløselille, hvo r Pio, Brix og Geleff sad fængslede. Man havde v ed tage t at bringe A rb e jd e r fø r e rn e en Hilsen ude fra V e r ­ den med Sang. De r var et Par H u n d r e d e Menne ske r med paa »Skov­ turen«, og de m a r ch e r ed e med Sangfo ren ingsfanen og Sangforen ingen i Spidsen hen til Fængslet, hvo r de s tem te i med en A rbe jde rsang . Fængse lsd irek tø ren ønskede imid le rtid ikke A rb e jd e r s ang uden fo r Po rten , saa han send te G e n d a rm e r ud, som jog Sangforen ingen væk. Mellem dem, som ove rvæ rede Op trine t, var en P rop rie tæ r, hvis Ma rk e r naaede tæ t ind til Fængslet, og han gav »Den sociale A rb e jd e r - Sangforening« Lov til at staa paa sin M a rk og synge op mod de fængslede Føreres Vindue r, og V inden ba r Sangen op mod Cellerne. En D epu ta tion fik e fte r Sangen Fo r e træd e for Fængse lsd irek tø ren og fik Op lysn ing om, at de Savnede var ved god t He lb red . Sangfor­ eningen fik en rask Dag ud af det, thi e fte r Sangen for Fø re rne drog man til Røde Ve jrmø llek ro , hvo r m an d r ak Kaffe, og om A f ten en slu ttede man med Punch i de smaa H ave r i Pileallé. Ko rsangen udv ik lede sig hu rtig t inden fo r A rbe jde rk la s s en , faglige og politiske Ko r stiftedes, og P rov insen fulgte god t med, dér va r de t imidlertid, som de t ogsaa er i Dag, hovedsagelig t po litiske Ko r (A r ­ be jd e rp a r tie ts ) , der stiftedes; Aa rsagen hertil ligger i, a t de enkelte Fag i P rov in sbye rne som Regel er for smaa til at stifte egne Sangkor. F ra 1872 og op til vo re Dage ha r de fleste sto re københavn ske Fag faae t deres egne Sangkor. Men udove r S ta rten af de mange nye A rb e jd e r s angko r ske te der ogsaa det, a t mange af vore tidligere Laugs- og Ha andvæ rke rsang fo r- eninger, der b e s tod af Me stre og Svende, e fte rh a and en som den so ­ cialistiske Bevægelse udv ik lede sig, og A r b e jd e r n e blev i Flertal in ­ den fo r disse Foreninger, op tog A rb e jd e r s ang e paa Rep e r to ire t og ove r­ gik til A r b e jd e r s angko r en e s Række r, en ten med hele Ko r e t eller, hvo r 18

de tte ikke lod sig gøre, med Svendene. D e t ha r s ikke rt væ re t en b r y d ­ ningsfuld Tid, disse Haandvæ rke rsang fo ren inge r oplevede. Mu re rsang fo ren ingen »Constantia«, der stiftedes omkring 1869—70, er tidligere om ta lt som den ældste eksisterende A rbe jde rsang fo ren ing , de t komme r imid lertid an paa, ud fra hvilket Syn spunk t man komme r til den Erkendelse, og Typog ra fe rnes Sangforening, der stiftedes i 1846, vil med Re tte gøre dem Rangen stridig. Gan ske vist maa Typog ra fe rnes Sangforening fra sin fø rste T id betrag tes som e t borgerligt Kor, jævn fø r dets Reperto ire. Men at de t ude lukkende var Svende, der stiftede Koret, fremgaar af, at en e k s tr a ­ o rd inæ r Gene ralforsamling i 1848 vedtog, at Principaler kunde optages som ove ro rden tlige Medlemmer. Typog ra fe rne s Sangforening ha r gennem de svundne 97 A a r e je t 3 Bannere. D e t første, de t blaa Gu tenbe rgbanne r, der indviedes i 1859, blev ødelag t ved en Ildeb rand 1865 i Foren ingens daværende Sang­ lokale i den gamle S tuden te rfo ren ing i Boldhusgade. E t n y t Gu tenb e rg ­ banner, denne Gang med rød Dug, blev anskaffet ved en Indsamling b land t Sangforeningens Med lemme r og de københavnske Typografer. Typog ra fe rne s Sangforening var paa den T id de t eneste Sted, Fa­ gets Udøve re havde Lejlighed til at mødes og d rø fte Dagens Prob le­ mer. H e r fr a udgik de rfo r ogsaa den fø rste typografiske Fagforening: »Den typog ra fiske Forening i København af 12. Juni 1869«. Denne Forening fik i Begyndelsen af Ha lv fje rd se rne ove rd rage t Sangforenin­ gens røde Banne r som Samlingsmærke. Af disse Kendsgern inger maa man skønne, a t Typog ra fe rnes Sangforening fra allerførste T id har væ r e t i K on ta k t med den socialistiske A rb e jd e r rø r e ls e og saaledes maa be trag tes som Danm a rk s ældste Arbe jde rsang fo ren ing . Den rivende Udvikling inden fo r A rb e jde rs angko rene og Be tyd ­ ningen af disses agitatoriske Indsa ts i A rbe jde rk la s sen s sociale Kamp gav A rb e jd e rd ig te rn e et god t Arbe jdsfe lt. Bland t A rb e jd e rd ig te rn e bør særlig nævnes den socialdemokratiske Ag ita to r A. C. Meyer, der sk rev en Række ildnende og bege jstrende Sange. A f Meyers Sange skal blot nævnes: »Faldne er nu V in tren s sidste Skranker«, »Første Majdag, Blus og Brande«, »Flyv hø j t vor Sang paa s tæ rke Vinger«, Endelig bør A rb e jd e rd ig te ren Oska r Hansen nævnes som Nu tidens R ep ræ s en tan t for den danske Arbe jde rsang , og af hans Sange vil føl­ gende mindes: . »Der ha r sme lde t et Flag i den gryende Vaar«, 2 * 19 »Du hø je A r b e j d ’ Jo rdens Brud« og »Skjul Je r ej bag V indve ts Piller«.

»N a a r e t D agvæ rk er end t« og »Danm a rk for Folket«. Disse om ta lte Sange er kun en Brøkdel af de A rb e jd e rs ang e , T idens A r b e jd e rd ig te re gav os. E f te rh a and en som Ko renes An ta l voksede, op s tod na tu rlig t T a n k e n om a t cen tralise re disse. Baade i F irserne og Ha lv fem se rne g jo rdes der flere Forsøg he rpaa , men for Københavns V e dkomm e nd e uden Resultat. D e rimod s tiftedes i Jy lland i 1889 »De cen tralise rede jy sk e A r b e j ­ der-Sangkor og paa Fyn i 1899 »Fyns Cen tra l A rbe jde rsangko r« . F ø r s t i 1907 blev de r paa Fo ran ledn ing af »Den sociale Skomager­ sangforening« op tage t et Sama rbe jde mellem de køb enh avn sk e A r ­ b e jd e r s angko r m ed Henb lik paa a t assistere ved den in te rna tiona le A rb e jd e rkong re s , der sku lde afholdes i København i 1910. De r blev a fho ld t en Række Møder, og paa et R ep ræ s e n ta n tm ød e i Feb rua r 1908 gav 23 køb enhavn ske A rb e jd e r s an g k o r T ilsagn om at ville in d træ d e i Samarbe jde t. Som Udv a lg s fo rmand valgtes Fo rre tn ing s fø re r for D a n s k Skræder- fo rbund , Will. P. A rup , og Fo rhand linge r blev op tage t m ed Social­ demok r a tisk F o rbund om As s istance ved den in te rna tiona le Kongres. R e su lta te t blev, at de køb enhavn ske A rb e jd e r s ang e r e m ød te med et 500 Mand s Ko r ved Kong re ssen og sang he r und e r Kape lme ste r Hemme s Ledelse med s to r Succes A. C. Meye rs præg tige Kan ta te . Om denne sanglige Indsa ts fo rtæller »Socialdemokratiets Historie« følgende: »Den in te rna tiona le A r b e jd e r kong re s aabnedes d. 23. Augu s t 1910 i Odd-Fellow Palæet, København . D e r var m ø d t R e p ræ s e n ta n te r fra sn a r t sag t A lve rden s kap italistisk-civiliserede Stater. Skulde T id en end faa A a r e fte r vende sig i blodig Iron i mod V e r ­ den sb rod e r sk ab e ts Idé, som den f r em tr a a d te i Skrift og Ta le ved hin Kongres i København , er d e t uomtvisteligt, at disse in te rna tiona le Kv inde r og Mænd i 1910 va r g enn em træng t af hellig T r o paa deres Mission som Fredsb ringere . Ouv e r tu r e n til Kong ressens A rb e jd sd a g e va r festlig. Den sto re T r i ­ bune op toges af 500 A r b e jd e r s ang e r e m ed hv ide Hu e r og e t O rk e s te r paa 60 Mand : A. C. Meye rs K an ta te skal afsynges, og da Kompon isten F. Hemme hæve r sin T ak ts to k , sidde r de ca. 1200 Menne ske r tavse og forven tn ingsfu lde. D e t er »Socialistmarchen«s Tone r, der indleder, men Hemme sp in ­ der dem ind i nye T o n e r og stemn ingsfu lde Va riationer. Sna rt tolkes Fo rtiden s Kampe med dens Ild og Begejstring, saa ton e r Fremgangens Pris, til Sejres Brus stiger fra Basune r og Violiner

2 0

i e t h a rmon isk Kor, og Sangerne falder ind med 500 klare, rene og s tæ rk e Tone r. E t lille A f sn it af K an ta ten er viet en Række Landes A r b e j d e r ­ melodier. H v e r t Øjeb lik b rød Forsamlingen ud i s to rm end e Begej­ string, men Kompon isten havde da ogsaa paa en ha rmon isk Maade k n y t t e t et musikalsk Baand mellem de forskellige Melodier. So lopartierne blev smuk t og stemn ingsfu ld t sunget af O p e r a s an ­ gerne Alb. Høebe rg og Jø rn Nielsen sam t af Ope ra sange rinde Frk. Nø rregaa rd -Han sen , og da den sidste hø je klare Sopran døde hen, b rød Bifaldet løs. Særlig F ran skmændene var begejstrede. De sprang op fra deres P ladse r og k lappede, saa de t b ru ste som et Uvejr. Kan ta ten slu ttede med »Internationale«s kraftige, klangfulde Tone r, der m aa tte gives da capo, be sva re t med en Bifaldsstorm, der sluttelig vend te sig mod F. Hemme og A. C. Meye r som Skaberne af de tte smukke Værk . D e tte Op tr in var Aabn ingshø jtide lighedens skønneste. Mange Partifæller havde T a a r e r i Øjnene , og alle mod tog et Ind tryk , som sen t vil glemmes.« Be tydn ingen af en københavn sk Arbe jde rsange rcen tra lisa tion , der m aa tte blive til Gavn for saavel Ko rsangen som Sangerne, gik ved denne Lejlighed op for Sangerne. I 1917 samledes igen R ep ræ s en tan te r for Københavne rko rene, denne Gang paa Foran ledn ing af C iga ra rbe jde rne s Sangforening af 1872, med de t Formaal for Ø je at genoptage Sama rbe jde t med Henb lik paa en Mindefest, der skulde afholdes i An ledn ing af 100 Aa rs Dagen for U. P. Ove rbye s Fødsel. Festen blev imid lertid aflyst, men nu blev T an k e n om at sammen ­ slu tte de københavnske A rb e jd e r s angko r i en fast Organ isation frem­ sat, og paa en kon s titue rende Generalforsamling, Søndag den 3. Fe­ b rua r 1918, stiftedes »De samv irkende københavnske A rb e jd e r s ang ­ kor« med en Tilslutning paa 17 Sangkor. Til Fo rmånd valgtes Cigar­ mager Th . Co llemorten, der gennem sin lange Fo rmandsperiode, der fø rst slu ttede ved hans Død i 1937, ud fø rte et ovenud be tydn ingsfu ld t A r b e jd e for den danske Arbejdersangerbevægelse. Den 12. Juli 1925 stiftedes i Odense paa Initiativ af »De samv irkende københavnske Arbe jde rsangko r« , A rbe jde rsangko rene s Landsforbund , og he r blev Th. Co llemo rten ligeledes valgt til Formand. Land s fo rbund e t kom straks til at bestaa af den jyske, fynske og københavnske Sangercentralisation, der om fa ttede 56 Sangkor med ca. 1500 Sangere. Senere er Lande ts øvrige Cen tralisationer: den sjæl­ landske, sønde rjy ske og bo rnho lmske ind tr a ad t i Landsfo rbunde t, der i Dag om fa tte r 91 Sangkor med over 2600 Sangere i 49 danske Byer.

21

L a nd s fo rbund e t h a r i den forløbne T i d a fho ld t L and s s ang e r s tæ v ­ ner, i København 1926, i Aa lbo rg 1932 og i Od en s e 1938, hve r Gang med en Deltagelse paa ca. 1200 Sangere. Næ s te L and s sange rs tævne er b e ramme t til A fho ldelse i København 1944, og med den vældige T il­ vækst, Fo rbund e t h a r h a ft siden sidste Lands s tævne , fo rven te r man he r en Deltagelse fra hele L and e t paa ca. 2000 Sangere. Fo ruden disse L and s s tæ vn e r afho lde r de enke lte Cen tra lisa tione r Landsde lsstævne r, nogle af dem hv e r t Aa r, and re h v e r t andet. De suden h a r D. s. k. A. og L and s fo rbund e ts enke lte Sangkor m edv irk e t ved eller s ta a e t som In itia tiv tagere til de sto re A ls ang s tævn e r i 1940, bl. a. i København og mange S teder i Provinsen. I de to sidste A a r h a r L a nd s fo rbund e ts Ko r ligeledes m edv irk e t ved »Sangens Dag«, der op s tod som et Re su lta t af S am a rb e jd e t mellem D an sk Sange rfo rbund (de borgerlige Sangkor) og A r b e jd e r s angko r en e s Landsfo rbund . Den s tø r s te af Land s fo rbund e ts Cen tra lis a tione r »De samv irkende københavn ske A rbe jde rsangko r« , de r i Dag tæller 35 Sangkor med 955 Sangere, h a r gennem sin 25 Aa r s Bestaaen adskillige Gange væ r e t b e n y tt e t ved sto re offentlige Festligheder m ed a fg jo rt Succes. U dov e r Cen tra lisa tione rne s A r b e jd e komme r saa de enkelte Kors eget A rbe jde . Tus indv is af Gange ha r A rb e jd e r s angko r en e a fho ld t Konce rte r paa vo re Flospitaler, Rekonvalescen t- og A ld e rdom sh jem , eller de ha r sunge t for vore A rbe jd s lø se sam t i Ve lgø renhedens T j e ­ neste, og Tusindv is af Gange ha r de sunget, naa r A r b e jd e r n e s O r ­ gan isationer kaldte. Paa de t skand inav iske Om r aad e ha r de danske A r b e jd e r s an g k o r gennem gensidige Besøg i høj G r a d b id rage t til a t s ty rk e de ku lturelle og venskabelige Baand de skand inav iske Lande imellem. G ennem Norge, T y sk land og Sverige og over vo r t ganske Land h a r flere af vore A r b e jd e r s an g ko r med A. C. Meye r som Lede r b rag t Fordragelighedens Bud gennem Sangen. Fra T r o n d h jem til Pieidelberg ha r danske A rb e jd e r s ang e r e saaledes b rag t Flilsen fra deres Land og Folk gennem deres danske Sange. Jo, de t va r danske Sange, A rb e jd e r s ang e rn e b rag te med sig ud. Saaledes skrive r A. C. Meyer om en Vand r e tu r , Spo rv e js funk tionæ r e r ­ nes Sangforening foretog gennem Sønde rjy lland i 1921: »Og saa ne top Sønde rjy lland , de t omstrid te, men genvundne danske Land! Fler var ny Jo rd at p lø je for Vand ringsmanden , he r lød den danske Sang nu a tte r frit!« Kæ rligheden til vo r t Land og Folk er saaledes ikke af ny Da to , men i Ha lv fje rd s e rne s tunge Dage, hvo r den sociale Forsorg hed F a t ­ tigvæsenet, kunde man ikke fo rtænke A rb e jd e r n e i den B itte rhed , de næ rede mod Da tiden s Fæd re landsvenne r og den da ek s is te rende n a ­

22

tionale Aand . Fø rs t en retfærd ig Samfundso rdn ing med lige Re t for Fattig og Rig og med menneskeværd ige Levevilkaar kunde frigøre A r b e jd e r n e s Fæd relandskærlighed . E f te rh aand en som den sociale Udvikling sk red frem, ved at A r ­ be jde rne s egne R ep ræ s en tan te r indvalgtes i Lande ts Rigsdag og Kom ­ muna lbe s ty re lse r og her blev medbe s temmende om Lande ts Styre og Lovgivning, vak tes de rfo r lidt e fter lidt Kærligheden til vo rt Land, hvis Ve lfæ rd A r b e jd e r n e nu ogsaa havde Pligt til at værne, og for A rb e jd e r s ang e rn e s Vedkommend e gav denne Udvikling sig bl. a. U d ­ slag i, at man nu ogsaa optog Fæd re landssange paa Reperto iret. De gamle A rb e jd e r s ang e blev dog ikke de rfo r glemte og vil heller ikke blive det, thi de vil altid m inde A rb e jd e rk la s s en om den Tid, hvo r vore P ione re r kæmpede en ærefuld Kamp, der k rævede en p e r ­ sonlig Indsats, og hvis Sejre vi i Dag nyd e r Frug te rne af. Den sociale Udvikling he rh jemme , der jo endnu ikke kan siges at være tilendebrag t, komme r beds t til U d t r y k gennem vore A r b e jd e r ­ sange. I »Socialisternes March« synger U. P. Ove rbye saaledes: V o r A rn e er kold, og vo r t H jem kun et Skjul for T ræng s le r og T v e d r ag t og Savn, vor Id ræ t man fængsler i Bur som en Fugl og ka s te r Fo rag t paa vo rt Navn. 30 A a r senere sk rive r A. C. Meyer: Skjul Jer ej bag V indve ts Piller Bo rge rmænd og fine Fruer, Folket, som paa Pladsen stiller, ikke Ede rs Lykke truer, thi den Haand , som Fanen holder Denne Sang ha r en helt anden afstemt Tone, der næ rme s t ha r Ka­ r ak te r af en bedende Op fo rd ring til Bo rgerskabet om at møde A r b e j ­ de rnes Re tfæ rd ighed sk rav med Forstaaelse. Og 20 A a r senere skriver Oska r Hansen i »Na a r et Dagværk er endt«: Og jeg sidde r de rh jemme i Stuernes Fred, mens jeg glædes ved Hvile og Hygge, saa tage r jeg Børnene op paa mit Skød og fyldes af inderlig Lykke. H e r giver Fo r fa tte r en U d t r y k for den H jemme ts og A rb e jd e ts Glæde, der nu fy lder A rbe jde ren . 23 er til Livets Da ad bestemt, og i Fanens dybe Folder er Re tfæ rd igheden gemt.

Endelig h e dd e r d e t i O sk a r Han s en s m e s t k end te Sang »D anma rk for Folket«: D a nm a rk for Fo lke t — de t klinger og gror, de t er de s tæ rk e og s e jr end e Ord. Hv e r den, der v irke r med Evne og Aand , og hve r og en, der skabe r med den b a rk ed e Haand , hve r den, der ærligt i A r b e jd e t s Flid vil bygge op den nye Dag, den nye Folkets Tid, Plads for dem alle, Plads for alle, der vil, D a nm a rk for Folket. Denne Sang be jle r til hele Folkets M e d a r b e jd e r sk ab i A r b e j d e t til Lande ts Bedste. D e n Revo lu tion , der ha r fund e t Sted paa de sociale og s am fund s ­ mæssige Om r a a d e r i v o r t Land, h a r genspejlet sig i A r b e jd e r s a n g k o r e ­ nes Repe rto ire . Na tu rligv is b e ny tte s de gamle, men i Sæ rde leshed de nye re A rb e jd e rs ang e , men som alt and e t h a r A rb e jd e r s angko r e n e og­ saa m a a t te t følge m ed T iden , r e n t b o r ts e t fra, a t sa a frem t Ko rene sku lde hø jn e sig, se t fra et musika lsk S tandpunk t, m a a tte deres Re ­ pe rto ire ogsaa væ re alsidigt, m ed and re Ord , man m a a tte op tage mere lødige T ing end A rb e jde rs ange , der jo særlig er Ag itationssange, paa P rog ramme t. D e t te er da ogsaa sket, endog flere sto re Ko rvæ rk e r som Griegs: »Landkending«, Emborgs: »Den jy sk e Hede« og Fr. Schuberts: »A f ten ­ sang i Skoven« ha r væ r e t b e n y tt e t af A rb e jd e r s ang e r n e ved de sto re Lands s tævne r. N e to p paa G r u n d af d e tte alsidige Repe rto ire h a r de danske A r ­ b e jd e r s angko r lid t e fte r lid t a rb e jd e t sig op paa et ane rkende lse s ­ værd ig t h ø j t Stade inden fo r d an sk Korsang. V e d utallige Lejligheder h a r O ffen tligheden de rfo r ogsaa h a ft Bud e fte r A rbe jde rs ange rne . Lys og G læde ha r de b r ag t v iden om med deres Sang, og de ha r i høj G r a d b id rage t til at s ty rk e Kæ rligheden til v o r t Land og Fælles­ følelsen i v o r t Folk, thi Ko rsangen ud fø re r et aandelig t Brobygn ings­ a rb e jd e mellem H je rte r. Fo r A r b e jd e r s ang e rn e selv, der o frede F ritid og Penge for det, der nu v a n d t deres In teresse, b e tø d Korsangen , at Sangerne fik et væ rd ifu ld t Indb lik i D ig tets og Musikkens Ve rden , og Ko rsangen v ir­ kede opd ragende og fo ræd lende og gav sine Udøv e r e e t lyst Livssyn, et Væ ld af gode M inde r og b e fo rd rede e t god t Kamme ratskab . Den danske A r b e jd e r ko r s a ng er i Væk s t, og A rb e jd e r s angko r en e vil f o r tsæ tte sin ku lturelle Ge rn ing i Fo rd ragelighedens T jen e s te , for Hø jne lse af Ko rsangen og til Æ r e og G avn for vo r t Land og dansk Arbe j derbevægelse. A. C. Poulsen , 24

DE SAMVIRKENDE KØBENHAVNSKE ARBE JDERSANGKOR GENNEM 25 AAR

S A M M E N S L U T N I N G E N S T I F T E S D E københavn ske A rb e jd e r s ang e r e s Medv irken ved den in te r ­ na tionale A rb e jd e rkong re s havde givet dem en Følelse af, hvad S ama rbe jde t betød. D e t mægtige Ind tryk , som den sto re Udfoldelse af S temmek ra ften havde øvet paa saavel T ilhø re rne som Sangerne, kunde man ikke glemme, og Øn sk e t om lignende Opbud ved kom ­ mende Lejligheder havde fæ s tn e t sig i flere af Korene. Men ikke alene se t fra et musikalsk S tandpunk t beskæftigede man sig med Tanken , — ved en Sammenslu tn ing af Korene vilde der ogsaa kunne opnaas and re Fordele til Gavn for de enkelte Kor. Og dog skulde der gaa endnu 8 Aar, før denne Sammenslutning fand t Sted. D e t ske te paa Foran ledn ing af C iga ra rbe jde rne s Sang­ forening af 1872, der indvarslede til et Møde, der blev afho ld t Søndag d. 18. Nov emb e r 1917 paa Jagtvej 115, hvo r 20 Sangkor lod sig re ­ p ræsen te re. O r d f ø re r en for de tte Møde var Cigarmager Th. Collemorten, der aabnede og ledede Mødet. Co llemo rten om ta lte straks Aa rsagen til Møde ts Indkaldelse, der gik ud paa, at man vilde forsøge at interessere Sangkorene for at medv irke ved en Mindefest, der skulde afholdes paa 100 Aa rsdagen for U. P. Ove rbyes Fødsel. Ta le ren foreslog, at man, for saa v id t Socialdemokratiet billigede det, sammen med P a r ­ tiet a rrange rede en saadan M inde fest i Raadhushallen. E fte r at flere R ep ræ s en tan te r havde ud ta lt sig, vedtoges Forslaget, og man ned s a tte et Udvalg, der sammen med Socialdemokratisk Fo r­ bund sku lde a rbe jde videre med Sagen. Udvalget konstituerede sig med Th. Co llemo rten som Formand. De r e fte r frem sa tte Co llemorten Spørgsmaalet: »Er en fo rtsa t Sam­ v irken mellem de københavnske A rb e jd e r s angko r ønskelig?« T a le r en ud ta lte som sin Mening, at de t sikke rt vilde be tyde Frem­ gang for de enkelte Kor, hvis et saadan t Samvirke kom i Stand, lige­ ledes vilde de t be tyde en Hø jne lse af Korsangen indenfor Arbe jde r- 25

sangernes Række r, og In te re s sen for Ko rsangen vilde vokse. Han stillede til Slut følgende Reso lu tion : »Forsamlingen ved tage r a t ove rlade til d e t n e d s a tte Udva lg at u n ­ dersøge og tilvejebringe de fo rnødne Op lysn inge r m ed H e n syn til et frem tid ig t Sama rbe jde mellem de køb enh avn sk e A r b e jd e r s an g k o r og ud tale r sin Tilslu tn ing til T a n k e n om et s a ad a n t Samarbejde.« E fte r at flere Ta le re havde anbe fa le t Resolu tionen , ved toge s denne enstemmigt. Paa G r u n d af for k o r t T id til Ind stude ring af Repe rto ire og ogsaa af økonom iske Van ske lighede r blev M inde fe s ten for U. P. Ov e rby e opgivet. U f o r tr ø d e n t a rb e jd ed e m an dog nu v idere paa Sammenslu tn ingens Fremme. Udva lg smøde r og R e p ræ s en tan tmød e r , hvo r der bl. a. b e ­ hand ledes U d k a s t til Love, blev afholdt, og Søndag d. 3. Feb ru a r 1918, Kl. 10, a fho ld t man kon s titu e r end e Gene ralfo rsam ling i Røme rsgade 22. Mange køb enhavn ske A rb e jd e r s an g k o r havde lad e t sig r ep ræ s en te r e ved deres Bestyrelser. Stemn ingen paa M ød e t var den bedste , og e fter at mange Ta le re havde anbe fa le t den fo re s ta aende Sammenslu tn ing af Korene, ved toges d e tte enstemmig t. O rgan isa tionen fik N avn e t: De s amv irkende køb enhavn ske A rb e jd e r s angko r . Følgende Sangkor indme ld te sig s trak s i Sammenslu tn ingen . 1) C iga ra rbe jde rne s Sangforening af 1872, 2) J e rnb a n e a rb e jd e r Sangforen ingen »Crescendo«, 3) Den sociale Skomager Sangforening (nu Sko tø js a rb e jd e rn e s Sang­ forening), 4) Fo rme rne s Sangkor, 5) Kedel-, og Ma sk inpa s se rne s Sangforening, 6) Sangforen ingen »Falken«, 7) Sk ræde rnes Sangkor, 8) Sangforen ingen »Noré«, 9) Bødke rsvendene s Sangforening, 10) Tubo rg Arb . Sangforening »Øresund« (nu Sangforen ingen »Ø re ­ sund«), 11) S po rv e jsh a andvæ rk e r Sangforeningen, 12) Sangforen ingen »Karl Marx«, 13) Jord- og Be ton a rb e jd e rn e s Sangforening,

14) »7. Kreds« Sangkor, 15) »9. Kreds« Sangkor,

16) Bygn ingssnedke rnes Sangkor, 17) Ma sk in snedke rne s Sangkor,

18) »G ra lsko re t« og 19) Sangko ret »Eos«. 26

D e rm e d va r Sammenslu tn ingen en Kendsgerning, og et længe næ re t Øn ske opfyldt. Lovene blev ved taget, og af disse fremgik, at Organ i­ sa tionens Fo rmaa l va r at samle alle københavnske A rbe jde rs angko r for ved Samv irke a t a rbe jde for: a) at s ty rk e og udb r ed e Sansen for flerstemmig Sang, b) at vække In te re s sen for Sangens agitatoriske Betydning indenfor Arbe jde rbevæge lsen , og c) a t va re tage Sangkorenes In teresser, hvo r en fælles Op træd en er nødvendig. De r valgtes et Fo rretn ingsudvalg paa 7 Medlemmer, og disse blev: Fo rmand : Th. Co llemo rten (Cigara rbe jdernes Sangforening af 1872). Kasserer: A b r a h am Jensen (Skrædernes Sangkor). Rep ræ s en tan t: J. V. Jensen (Bygningssnedkernes Sangkor). Rep ræ s en tan t: H. P. Sønde rgaa rd (Den sociale Skomager Sangfor­ ening). Rep ræ s en tan t: J. Ch ristiansen (Sangforeningen »Karl Marx«). Rep ræ s en tan t: C. Rasmussen (Je rnbanearb . Sangf. »Crescendo«). Rep ræ s en tan t: C. Swoboda (Jord- og Be tona rbe jde rne s Sangforening). Endv ide re n ed s a tte s der et Rep ræsen tan tskab , bestaaende af 1 Re­ p ræ s e n ta n t fra Ko r und e r 40 Sangere og 2 Rep ræ sen tan te r fra Kor med over 40 Sangere. A f de 19 Sangkor staa r endnu i Dag med ua fb rud t Medlemsskab de 10 fø rs te som Med lemme r af D. s. k. A. og kan saaledes fejre 25 Aa rs Med lemsskab paa Jubilæumsdagen, 7 af Korene er ophævede, og af de r e s te rend e 2 er de t ene a tte r indme ld t i Sammenslutningen. Denne T r o f a s t h e d fra Korenes Side v idner mer end noget andet om D. s. k. A.s Eksistensberettigelse. I hvo r høj G r ad de t er lykkedes D. s. k. A. at opfy lde sin Mission, vil fremgaa af efterfølgende Beret­ ning om V irk somh ed en gennem de svundne 25 Aar. De opna a ede Re su lta te r skyldes i høj G r ad de Tillidsmænd, D. s. k. A. havde den Lykke at eje gennem de mange Aa r saavel inden ­ for R ep ræ s en tan tsk ab som Forretningsudvalg. Af disse indtager Th. Co llemo rten en Særstilling, og hans Navn vil staa uløseligt til­ k n y t t e t ikke alene De samv irkende københavnske Arbe jde rsangko rs, men hele den danske Arbe jde rsange rbevæge lses Flistorie. Collemorten va r Idealist, besjæ le t af en glødende Kærlighed til Sangen med T ro paa dens ku lturelle Betydn ing for Arbe jde rbevæge lsens Fremmarch. Flan va r mynd ig og au to rita tiv og lod sig sjæ lden t rokke i sine Beslut­ ninger om Veje, han fand t farbare for at naa til stillede Maal. Unde r hans Fo rmand s sk ab voksede D. s. k. A. og i øvrigt ogsaa Landsfo rbun ­ 27

de t frem til Æ r e og Ane rkende lse . G enn em k n a p t 20 A a r b e s tr ed Co llemo rten Fo rm and spo s ten i D. s. k. A. og samme Stilling i L and s ­ fo rbund e t i 12 Aa r, indtil han i 1937 døde. Co llemo rtens næ rm e s te M ed a r b e jd e r e va r Ink a s s a to r A b r ah am Jensen og Læ d e rv a re f ab r ik an t Jens Ch ristiansen , hvo ra f den fø rste b e s tr ed Næ s tf o rm a n d s p o s te n i D. s. k. A. og Hov edk a s s e r e rpo s ten i L a nd s fo rbund e t og den anden S ek r e tæ rpo s te rn e i D. s. k. A. og L and s ­ fo rbund e t i samme Pe riode som Co llemo rten , indtil de i 1939 u d t r a a d te af Ledelsen. Disse to Mænd ud fø rte ligeledes e t an e rk e n ­ de lsesværd ig t og be tydn ing s fu ld t A r b e jd e i begge O rgan isa tione r, og særlig i de sidste A a r af Co llemo rtens Fo rmand spe riode , hvo r Sygdom hæmmede dennes A r b e jd s k r a f t, øvede A b r a h am Jen sen og Jens Ch r i­ s tiansen en værd ifu ld Indsats. V e d deres F r a træ d e n i Ledelsen p a a ­ skønnede m an da ogsaa denne deres Ind sa ts ved at udnævne dem til Æ re sm ed lemm e r af D. s. k. A. Endelig bø r særlig nævne s L and s fo rbund e ts nuvæ r end e H o v e d ­ k a s se re r H. P. Sønde rgaa rd , der gennem alle 25 A a r h a r h a ft Sæde i D. s. k. A.s Fo rre tn ingsudva lg og saaledes paa Jub ilæumsdagen kan fejre et r e t en e s taaend e Jubilæum. Men i øvrig t h a r hve r enke lt inden fo r Fo r re tn ingsudva lge t og Re ­ p ræ s e n ta n t sk a b e t gennem de mange A a r hve r for sig y d e t en fo r­ t jen s tfu ld Ind sa ts til Gavn for de opnaaede Resu lta te r. Beredvillighed til at gøre et S tykke A r b e jd e og Loya litet indby rd e s ha r altid p ræge t Sammenslu tn ingens T illidsmænd , hv ilke t affødte, a t man i Fællesskab og paa b ed s te Maade søgte at løse foreliggende Opgaver. D e r bø r de rfo r ved denne Lejlighed lyde en T a k til disse Mænd for god I n d ­ sa ts i A rbe jde r-Ko rsangen s T jen e s te . For den ny Sammenslu tn ing g ja ld t d e t fø rs t og fremme s t om a t faa ud tag e t et Repe rto ire , der blev fælles for Korene, saaledes at man s tod fo rbe red t, n aa r der blev Brug for Sammenslu tn ingens Assistance. De r blev de rfo r a fho ld t e t Møde mellem Ko renes D irigen te r og Rep ræ s en tan tsk ab e t. D e t te Møde havde fo ruden Repe rto ireva lge t de t Fo rmaa l a t vække D irigen te rne s In te resse for Sammenslu tn ingens A r ­ bejde. Paa M ød e t ud toges e t Repe rto ire paa foreløbig 6 Sange. Lige saa vigtigt som at faa ud tag e t et P rog ram var de t at finde en b rugba r Ove rd irigen t for Sammenslutningen. Med de t Kendskab , man havde til Kape lme s te r F. Hemme , be s lu ttede man at r e tte H e n v e n ­ delsen til denne. Pe rson lig t in te res se rede H emme sig s tæ r k t for T a n ­ ken, men da D e t kgl. T e a te r og Tivoli i høj G r a d beslaglagde hans Tid , m aa tte han sige nej til denne Post. Paa d avæ rende T i d s p u n k t va r der fø rt Fo rhand linge r med Social­ demok r a tisk Fo rbund om Sangernes Medv irken ved den fo re s taaende 28

G rund lov s fe s t i Sønde rma rken , og Over- d irigen tspø rgsmaale t m aa tte de rfo r sna ­ res t løses. D e r blev r e t t e t Henvendelse * til Gu ldb rand s en , Kaj Bendix og Roger Hen richsen , men ingen af disse tu rde paa tage sig Opgaven med den ko rte Frist, der va r til 5. Juni Assistancen. Paa e t Fo rre tn ingsudva lgsmøde den 18. Maj enedes man da om at re tte H e n ­ vendelse til den unge Organ ist ved den engelske Kirke, Louis Clausen, og bede denne, der ove rfo r Co llemorten havde lovet at ville paa tage sig Opgaven, ove r­ tage Hve rve t. Louis Clausen, der tele­ fonisk va r b leve t tilkaldt, antoges da som Sammenslu tn ingens Overd irigen t, efter at begge P a r te r havde d rø fte t Spørgsmaalet.

Louis Clausen.

D e t va r et god t Valg, der her fand t Sted, thi Louis Clausen skuffede ikke de stillede Forven tn inger. Besjælet som han var af Ungdommens Glød, og g rebe t som han blev af A rbe jde rsange rne s Idé, førte han Gang paa Gang sine Sangere frem til Sejre. Og de t va r ingen let Opgave, Louis Clausen he r gik ind til. Ikke altid mød te Sangerne lige god t fo rbe red te tilFællesprøverne, og dog lykkedes de t ham almindeligvis paa denko rte Tid, han havdetil sin Raad ighed , at skabe gode sanglige Resultater. H a n havde sin egen Maade at tage Sangerne paa. Han skaanede dem ikke. Og havde han he rse t og slidt med Sangerne en T imestid eller to, og disse mødige og træ tte troede, at nu var det overstaaet, kunde han pludselig sige: »Skal vi saa prøve at synge Sangene?« — og saa va r al T ræ t h e d forsvunden. Louis Clausen blev vellidt og popu lær b land t Sangerne. Selv følte han sig s tæ r k t kamme ra tlig t tilkny tte t Sammenslutningen, og med sin musikalske Dyg tighed løste han gennem mange A a r og med stor Æ r e de foreliggende Opgaver. Fo ruden Ove rd irigen tv irksomheden i D. s. k. A., som Louis Clausen be s tr ed til 1940, ha r han tillige g jo rt sig bekend t ved sine mange Kompositioner af A rbe jde rme lod ie r, der blev tilegnet A rb e jd e r s an ­ gerne. A f disse skal blot nævnes: »Naa r et Dagvæ rk er endt«, »Det er os, de t er os, som til Svøbernes Slag« og »Fremad, frem Kammerater, vi v a n d t os en Sag!« V ed Soc ialdemokratiets G rund lovsfest i Sønde rma rken den 5. Juni 1918, altsaa kun 4 Maanede r gammel, havde D. s. k. A. da sin første

29

O p træ d en . D e t blev en stra a len d e Succes, hvo r Fæ llesko re t, de r ta lte ca. 400 Sangere, und e r Louis G lausens Ledelse sang fø lgende Sange. P. E. Rasm ussen : Socialisternes M arch , Edv. G rieg : Sangerh ilsen , Ø strig s A rb e jd e rm a rch : D u h ø je A r b e jd ’, Lanzsky : A ften sang , Sch lagelberger: T il S tævne og A do lph e de G ey te r: In te rn a tion a le . D e t sto re O pbud af de hv idhu ed e Sangere s a tte sit P ræg paa Fo lke ­ livet i Sønde rm a rken , og den sanglige P ræ s ta tio n v a r lang t ove r F o r­ ven tn ing , — d e t va rsled e god t fo r F rem tiden . Ind en fo r Ledelsen va r m an k la r over, a t In te re s s e n for Samm en ­ slu tn ingen vilde s ty rk e s endnu m ere, om m an fan d t O pgave r udove r de konce rtmæ ssige , der kund e d rage Sangerne til sig. M an ved tog da a t forsøge m ed A fho ldelse af M ed lem sfeste r, hvo r K o rene p aa Skift sku lde m edv irke, m en hvo r d e t c en tra le ellers blev, a t k e n d te Folk inden fo r M usikens V e rd en , eller K redse, der s tod A rb e jd e rsan g e rn e næ r, kom til a t ho lde be læ rende Fo red rag . D isse M ed lem sa ften e r sku lde saaledes ikke alene væ re af selskabelig, m en ogsaa af berigende K a rak te r, ved a t K o rene læ rte af h in and en indby rd e s, og ved a t San­ gerne gennem de forskellige T a le re fik ud v id e t saavel de res h isto risk e som deres m usikalske K undskabe r. D en fø rste M ed lem sfest a fho ld tes den 6. D ecem be r samm e A a r i S tud en te rfo ren ing en s sto re Sal, hvo r Sangerne m ed D am e r h avde givet M øde i s to r t Tal. A ften en s Fo red rag sho ld e r va r A. C. M eyer, de r ta lte om Sangens B e tydn ing fo r A rb e jd e rn e . A ften en blev saa ve llykke t, a t m an paa den e fte rfø lg end e G en e ra l­ fo rsam ling i D. s. k. A. en stemm ig t ved tog a t lade disse A ften e r gen­ tage h v e rt Aar. I 1919 frem sa tte s T an k e n om O p re tte ls e af e t Byggefond m ed de t Fo rm aal fo r Ø je, n aa r T id en og F o n d e t m u ligg jo rde det, at lade op fø re e t Sangerhus. M ed K o rd irig en tfo ren ing en op tog m an F o rhand linge r, der resu l­ te red e i O p re tte lse af en O ve ren skom st. Ligeledes blev der fø rt en Ræ kke Fo rh and ling e r m ed de jy sk e og fynske A rb e jd e rsan g e r-C en tra lisa tio n e r m ed H enb lik paa A fho ldelse af e t Fæ llesstævne i K øbenhavn . Ogsaa d e tte A a r m edv irk ed e D. s. k. A. ved Soc ialdem ok ra tie ts G ru n d lov sfe s t i Sønde rm a rken . 30