SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

hus. H e r s a tte O ve rd irig en ten H r. Louis C lausen Skik paa sine Folk, og han gav ikke op, fø r de mange Kor ton ed e i én mægtig og b ru send e H arm on i. M ed Fane r og Musik i Spidsen gik Sangerne til Raadhuset. D en sm ukke og m aleriske P rocession v ak te s to r O pm æ rk som hed paa sin M a rch gennem G ad e rn e og va r tillige en v irkn ingsfu ld Reklame for Stævnet. Ve l k o m s t e n i R a a d h u s h a l l e n . K once rten i Raadhushallen , som havde sam let stuvende fu ld t Hus, ind lededes med, a t Bo rgm ester Viggo C h risten sen bød de 1200 Sangere velkomm en til København : De Opgaver, som Korene a rb e jd e r med, er af sto r ku ltu rh isto risk Betydn ing , th i Sang og M usik er K u ltu r­ m enne ske ts fineste In strum en t. Sangen er desvæ rre ikke he rh jemm e gaaet v o rt Folk i Blodet. T il O pnaae lsen af d e tte Maal skal I Sangere m edvirke! Syng danske Sange! Syng Je r ind i vo re H je rte r! H eld og Lykke i Je res Gern ing . V elkomm en til København. B rusende Leveraab for Sangerne fulgte e fte r Viggo Ch risten sen s Tale. Saa v iste L andssamm enslu tn ingens Fo rm and , H r. Co llemorten , sig paa T a le rsto len og ove rb rag te K omm unalbesty relsen en h jertelig Tak , fo rd i Sangerne havde faae t Lov til a t b en y tte Raadhushallen . Fo r Kø­ benhavns B o rg e rrep ræ sen ta tion udb rag te han e t Leve, som Sangerne und e rstreg ed e m ed 3 tak tfa s te H u rra raab . R a a d h u s k o n c e r t e n . K once rten begynd te med, a t K o re t og Forsam lingen i Fæ llesskab sang en H ilsen til de fremm ede Sangere: »Væ r Velkomm en Brødre! fra D anm a rk s Land«.« D e re fte r tog K o re t fa t og sang sig h u rtig t ind i Forsam lingens H je rte r. P rog ramm e t ind lededes med: »Du hø je A r b e jd ’, Jo rden s Brud«. Saa fulgte en pompøs Hym ne: »Norden« . Og d e re fte r Bech- gaards: »N u b ris te r Isen om Lande«. S to r Lykke g jo rde Johannes V. Jensens Fæd relandssang : »Hvor sm iler fager den danske Kyst«. D e t va r fø rste Gang, e t Kæmpekor fo red rog d e tte D ig tervæ rk , som Louis C lausen havde ik læ d t en iø re­ faldende Melodi. S idste V e rs m aa tte synges da capo: A lvorlig tale r ved A lfarvej

m ed G røn svæ r tæ k k e t de Gam les G rave. H en fa rn e Slægter — forglem dem ej — i A rv de gav dig en ædel Gave. H en fa rn e Slægter i L ande ts M arv sig ej fo rnæg ter. Bevar din A rv.

49

4