SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

Collemortens Bisættelse fand t Sted den 30. O k tober fra Ø stre Kapel paa Bispebjerg K irkegaard. Herom skrev »Social-Demokraten«: » Sangere fra København, Sangerbrødre fra Provinsbyer paa Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm satte Præg paa Th. Collemortens Baalfærd i Gaar. Sangernes Farvel til deres afdøde Førstemand kul­ minerede i Forgaarden til K rematoriets Sal, hvor Kan tor Louis Clausen dirigerede en Afskedssang fra et lille hundrede Sangere, da Sørgetoget kom fra det store Kapel og med 16 Faner i Spidsen svingede ind til Krematoriet. Omkring Collemortens Baare i det store østre Kapel stod 4 Faner Æ resvagt, Familien sad tilhø jre for Kisten, og S tatsm in ister Th. Stau- ning sad til venstre for at sige det sidste Farvel til den Afdøde. Colle­ mortens Baare var smykket med Blomster i Lyremønster, hvilke Blom­ ste r var en sidste Hilsen fra de københavnske A rbejdersangere og T o ­ baksarbejdernes A rbejdsløse. E fter en Sørgehymne ta lte Pasto r Norlev. Han hævdede ud fra sit kristelige, sociale Syn, at den Elendighed, Menneskene var Vidne til baade socialt og politisk, det meningsløse Barbari, vi daglig læste om i Aviserne, den Vold og Undertrykkelse, vi saa omkring os, ikke kunde være Livets Mening. Uden at have kend t Collemorten vilde Norlev placere ham bland t dem, der bar Ved til et rigere og bedre Jordeliv. I Slutningen af sin Tale priste Norlev den U nderstrøm af religiøs Følelse, der havde væ ret hos Collemorten, og tilføjede, at der i den sunde og stærke A rbejderbevægelse var mere religiøs Følelse, end baade A rbejdere og Kirken selv var klar over. Formanden for De samvirkende Fagforbund, Chr. Jensen, fremdrog Eksempler paa Collemortens A rbejde indenfor sit Fag og den faglige Bevægelse. Han om talte de mange andre Omraader, der bar Præg af Collemortens Aktiv itet, og sluttede med et Æ re t være hans Minde. Tscherning Møller sang derefter Th. Collemortens eget Sanger­ farvel til en Sangerbroder: Stille Sangeren hviler, hviler under Blomsterpragt, M indet til os smiler, smiler gennem Sangens Magt; du som har os alle glædet med din Sang, Døden bort har kaldet, standset Tonens Klang. Nu i G raven sænker,

sænker vi dig stille ned, den dig sikkert skænker, skænker Evighedens Fred; dog dit Minde findes b land t os her paa Jord, i hver Tone mindes vi dig, Sangerbror.

84