SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

k n ap t saa megen K erne i Klangen. Ogsaa de g jo rde selvfølgelig ovenud Lykke. T il sid st Fynboe rne — lang t fæ rre i A n ta l — und e r Ledelse af H r. C h risten sen fra Odense. A lene ved deres Faatallighed kunde de daa rlig t ham le op m ed de and re, selve S temm em a te ria let va r heller ikke h e lt godt, men de fynske Sangere k larede m ed ly st H um ø r bl. a. Heises m un tre »Dans rop te Felen«, der g jo rde megen Lykke. D e rm ed havde m an konku rrence -sunge t fæ rd ig t, de tre Domm ere blev sluppe t løs fra deres P lad se r i Salen og tra k sig i Fæ llesskab til­ bage for a t vo tere, m edens d e t hele L and sko r sam lede sig om endnu e t P a r Sange. Endelig kom R e su lta te t, som i øv rig t syn tes givet, s trak s e fte r at m an havde h ø rt de tre Kor, og d e t blev da heller ikke nogen s tø rre O verraskelse, da K ape lm este r H øeberg tra a d te frem og p rok lam erede Jy d e rn e som de se jrende. D e t va r v e lfo rtjen t. H r. M aquard fik paa sit K o r’s Vegne o v e rra k t den af M usik fo rlaget W ilh. H ansen u d sa tte Sølvpokal, og desuden blev der hæ ng t en mægtig L au rbæ rk ran s om hans Hals. Bagefter b lev de r d an se t hele N a tten .« »Berlingske T idende« sk rev om K on ce rten i Rosenborg Have: » E fte r den ve llykkede Søndag for L and ssang e rstæ vn e t fik d e tte en temmelig vaad A fslu tn ing i A fte s i Rosenborg Have. Fra K once rtpav illonen var de r bygget en vældig T ribun e ud, og he r tog de 1200 Sangere Plads. De hv ide H ue r lyste op i den graa, tæ t strømm ende Regn; kun Basserne bagest s tod i T ø rv e jr unde r Pav illonens Hvælving. U de i Pe rife rien slog Sangerne h ist og he r en P a rap ly op. Og Publikum , der b e takk ed e sig for a t tage P lads paa de »reserverede« d rivvaade Stole, ho ld t sig uden fo r Snoren unde r de gamle T ræ e r, særlig om de »skygge­ fulde« v ifteb ladede K astan ie r va r der Rift. Og saa sang K o re t unde r Louis C lausens u fo rtrødn e Ledelse for e t H av af Parap lyer, som de t hedder. Regnen havde aab enb a rt ikke slaaet Sangernes Mod ned, fo røv rig t heller ikke Solisternes. Baade Fru Hagbo Pe tersen og K ammersanger A lb e rt H øeberg havde ta p p e rt givet Møde, og til Fru M a rth a Behrends A kkom pagnem en t sang de deres Sange med sto rm ende Bifald. T il G riegs »Landkending« sa tte O rk e s tre t yderligere Farverne og Stemn ingen op, saa a t K oncerten end te med sto re O va tione r og Hu rra- raab. F ø rs t for K an to r Clausen, for hvem H r. Co llem o rten talte, d e r­ næ st for Hr. Co llem o rten , der fik B lomster, og endelig for Sangerne. K once rten i T ivo li blev aflyst, men Sangerne havde Adgang til E tab lissem en te t, hvo r de kunde ende m ed »en glad Aften«.

51

4 *