SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

Sangen former Livets Tanker, Sangen bryder alle Skranker, løsner gennem fælles Pagt Ord, vi ellers ej fik sagt. Løft da Blikket frit, du Sanger; Frihed er den Løn, du fanger. Foran Folkets Arbejdskerne, som skal Retfæ rdsskjoldet bære, lyser Sangen som en Stjerne A rbejdsklassen frem til Ære. D. s. k. A. -— Pleld og Lykke; — paa din Fortid vil vi bygge, styrke Livets Frihedstanke, bygge Bro, hvor før var Skranke!

Skrædernes Sangkor, anført af Louis Clausen, lagde for med kære og kendte Toner, Operasanger Gunder Knudsen sang, smukt akkom­ pagneret af sin Frue, Opera og Romancer og dirigerede derpaa de kvindelige Tobaksarbejderes Sangkor »Lucretia«, alt under megen Bi­ fald. H ilst med bragende Klapsalver kom de to »Gluntar«, Collemorten og Andersen, op paa Tribunen, hvor de med herlig Stemme og ægte G luntar-Humør glædede Tilhørerne med en 3—4 af de udødelige Sange fra Uppsala og Omegn. Saa rejste Folketingsmand Th. Stauning sig fra sin Plads, og i dyb Stilhed paahørtes hans hjertelige Tale: — Denne Festtale burde egentlig synges og ikke tales, lød den muntre Indledning, men jeg er bange for, at jeg ikke formaar at Ua det rette Sving over Stemmen, som denne Lejlighed kræver! Jeg min­ des det kendte O rd »Böse Leute haben keine Lieder«; der skal Sang til for at gøre Livet lyst for sig selv som for andre. Vi trænger til San­ gens Fest og Glæde, og vi har ogsaa Brug for den ildnende Kampsang, der bidrager sit til at føre A rbejderklassen frem til lysere Vilkaar. De samvirkende københavnske A rbejdersangkor har ofte spredt Sangens lyse Skin over A rbejderne; Mildhed og Glæde er de Træk, vi møder hos vore Sangere, og det er en Fryd at følge Væksten i vore Sangeres Skare gennem de senere Aar. Ser vi tilbage, vil vi med Stolthed erindre vore Sangeres Præstation i 1910 ved den internationale Socialistkongres. Her fik alle Deltagerne det Ind tryk med hjem, at de danske Sangere ikke var böse Leute, men maalbevidste Mænd med Sangens skønne Gave! Gennem 10 Aar har mange Kræfter arbejdet for at naa det stolte Resultat, vi nu staar ved, og jeg udtaler Haabet om, at Sammenholdet

67

5 *