SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

Og de unge Mænd , de r v a n d t en O livenk ran s, b u n d e t af d e t hellige T ræ s Blade, fø lte sig som Æ d linge i H jem bygd en . U nd e r saad ann e V ilkaa r er en K onku rrence fo rsvarlig , og d e t v a r n e top und e r D ev isen : A rb e jd e ts K v a lite t frem fo r alt, de d an ske A rb e jd e rs an g k o r m ød te s i G a a r paa D en ny Fo rsam lingsbygn ing til S ty rk ep røv e , m ed L au rbæ r­ k ran sen som d e t synlige Æ re s teg n fo r den s e jren d e P a rt. T ilbage er saa kun a t ønske, a t K o rene paa A nd en - og T re d je p la d s e n ikke fø ler sig slaae t ud for T id og Evighed, th i i saa Fald vilde selv en L au rbæ r­ k ran s væ re for d y re b a rt e t H æ d e rs teg n fo r D anm a rk s A rb e jd e r- Sangkor. K onku rren ce -K on ce rten fan d t S ted Kl. 15,45 i Salen i den ny F o r­ sam lingsbygning. D e t er nok en s to r Sal, m en den sv a n d t ind til d e t ba re ingen ting i Fo rho ld til den sto re M enneskem asse , som sku lde p la ­ ceres ind en fo r dens fire Vægge. L yd fo rho ld en e b lev d e rfo r saa ugun ­ stige som tæ nk e s kan, og d e t sto re , solide A rb e jd e , alle tre L and sko r havde p ræ s te re t i Indøvelsen af Sangene, kom ikke til sin R e t m ed H en syn til K langv irkn inger i de for snæ v re yd re Rammer, hvo r der ingen som h e lst S tø tte var a t finde for K o rk langen i Fo rm af b lo t en lille A n ty d n in g af bævende R esonnans i Rumm et. D e t hele b lev Stor- Ko rsang i en Komm odesku ffe. D omm e rkom iteen b e stod af H e rre rn e Kai Senstius, O dense, Povl H am bu rge r, K øbenhavn , og K. D. M adsen , Refsv ind inge, og d e t skal siges strak s, a t D omm e rkom iteen s Bedømmelse af P ræ s ta tio n e rn e va r saa tyd e lig t i O ve ren sstemm else m ed Pub likum s, a t al Tv iv l om dens R e tfæ rd igh ed er ude lukke t. Jy d e rn e se jred e a tte r, fo rd i de va r de bedste. Betingelserne lød paa, a t hv e r L and sde ls-K o rg ruppe sku lde synge tre selvvalg te Sange sam t som bund en Opgave K reu tze rs: »H y rd en s Søndagssang«. K øbenhavne rne begynd te , og m an im pone rede s af K o re ts S tø rrelse. K an to r Louis C lausen ledede Sangen m ed overlegen D yg tighed , og m ed H en sy n til K lang sty rk e naaede d e tte Kor h ø je s t, m en de finere N u an ce ring e r fo rm ede sig noge t ty n d e og m ag re i K langen — en Svaghed, som i øv rig t gik igen hos de fø lgende Kor, dog m ind st hos Jyd e rn e . V a lge t af Lange-Mullers »Kornmodsg lansen« som Led i Serien va r heller ikke h e lt v e lb e tæ nk t, da den er farlig uhaand te rlig i sin R y tm e fo r e t saa s to r t Kor. D en m iste r le t sit Se renadep ræg og b liver fo r tung i T ra v e t. D e suden k lud red e K o re t lid t m ed T e k s te n i and e t V e rs af »H ave t om k ring D anm ark« , hv ilk e t fo rm oden tlig ogsaa h a r in d v irk e t paa D omm ernes Bedømmelse af Koret. N æ s te H o ld var Fynboe rne und e r Ledelse af O luf Ring. D e tte Kor havde egentlig de b ed s te Betingelser fo r a t komme til R e tte m ed Rum ­ met, fo rd i d e t v a r d e t m ind ste og kund e sam les fo ran D irigen ten . D e t 94