SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

G rund lov s fe s t i Sønde rma rken , og Over- d irigen tspø rgsmaale t m aa tte de rfo r sna ­ res t løses. D e r blev r e t t e t Henvendelse * til Gu ldb rand s en , Kaj Bendix og Roger Hen richsen , men ingen af disse tu rde paa tage sig Opgaven med den ko rte Frist, der va r til 5. Juni Assistancen. Paa e t Fo rre tn ingsudva lgsmøde den 18. Maj enedes man da om at re tte H e n ­ vendelse til den unge Organ ist ved den engelske Kirke, Louis Clausen, og bede denne, der ove rfo r Co llemorten havde lovet at ville paa tage sig Opgaven, ove r­ tage Hve rve t. Louis Clausen, der tele­ fonisk va r b leve t tilkaldt, antoges da som Sammenslu tn ingens Overd irigen t, efter at begge P a r te r havde d rø fte t Spørgsmaalet.

Louis Clausen.

D e t va r et god t Valg, der her fand t Sted, thi Louis Clausen skuffede ikke de stillede Forven tn inger. Besjælet som han var af Ungdommens Glød, og g rebe t som han blev af A rbe jde rsange rne s Idé, førte han Gang paa Gang sine Sangere frem til Sejre. Og de t va r ingen let Opgave, Louis Clausen he r gik ind til. Ikke altid mød te Sangerne lige god t fo rbe red te tilFællesprøverne, og dog lykkedes de t ham almindeligvis paa denko rte Tid, han havdetil sin Raad ighed , at skabe gode sanglige Resultater. H a n havde sin egen Maade at tage Sangerne paa. Han skaanede dem ikke. Og havde han he rse t og slidt med Sangerne en T imestid eller to, og disse mødige og træ tte troede, at nu var det overstaaet, kunde han pludselig sige: »Skal vi saa prøve at synge Sangene?« — og saa va r al T ræ t h e d forsvunden. Louis Clausen blev vellidt og popu lær b land t Sangerne. Selv følte han sig s tæ r k t kamme ra tlig t tilkny tte t Sammenslutningen, og med sin musikalske Dyg tighed løste han gennem mange A a r og med stor Æ r e de foreliggende Opgaver. Fo ruden Ove rd irigen tv irksomheden i D. s. k. A., som Louis Clausen be s tr ed til 1940, ha r han tillige g jo rt sig bekend t ved sine mange Kompositioner af A rbe jde rme lod ie r, der blev tilegnet A rb e jd e r s an ­ gerne. A f disse skal blot nævnes: »Naa r et Dagvæ rk er endt«, »Det er os, de t er os, som til Svøbernes Slag« og »Fremad, frem Kammerater, vi v a n d t os en Sag!« V ed Soc ialdemokratiets G rund lovsfest i Sønde rma rken den 5. Juni 1918, altsaa kun 4 Maanede r gammel, havde D. s. k. A. da sin første

29