TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

792

Historie.

lig med Hensyn til Privatbygninger. Man behøver blot at nævne hans egen Gaard paa Kongens Nytorv fra 1780 (det tidl. Udenrigsministerium, nu Kontorer for forsk. Statsinstitutioner), Peschiers Gaard, opført kort efter Branden 1795 (p. 615), og Erichsens Palæ fra 1797-99 (p. 616). Efter Christiansborg Slots Brand i Febr. 1794 og da Amalienborg skulde indrettes til Kongebolig, fik Harsdorff Anledning til at opføre sit mest geniale Værk, Kolonnaden (se p. 357). En Del af det gamle Kbh. stod dog endnu tilbage efter Branden 1728, men ogsaa det forsvandt hen imod Aarhundredets Slutning ved Byens anden Kæmpe- brand, der netop fortærede den Del, som den første havde levnet. Ilden udbrød

Kort over København efter Branden 1795. Efter en samtidig Tegning. Den brændte Del angives ved de fuldt trukne Linier.

5/e 1795, denne Gang i den modsatte Ende af Byen, paa Gammelholm i „Delle­ haven0, hvor Marinen havde sit Oplag af Brænde og Kul (omtr. mellem nuvær. Niels Juels- og Tordenskjoldsgade). Den næredes i høj Grad af de brændbare Materialier og lagde de fleste Bygninger paa Gammelholm, dog ikke Holmens Kirke, i Aske; under en stærk østl. Vind førtes Ilden ind over Byen, ødelagde Skt. Nicolai Kirke og hele det omliggende Kvarter med Højbrostræde og Færge­ stræde, derpaa alt mellem Gammelstrand og Løngangsstræde paa den ene Side og Klosterstræde, Frue Kirkeplads, Nørregade og Volden paa den anden Side; først Søndag Eftermiddag 7/ø standsedes Ilden i Teglgaardsstræde ved Voldhjørnet. Der var brændt henved en Fjerdedel af Byen. Foruden 7-8 uassurerede Bygninger (bl. a. Nicolai Kirke) var 909 Ejendomme totalt nedbrændt og 74 delvis ødelagt; ialt var 55 Gader hærget af Ilden, og 5770 Personer var bievne husvilde. Mange af de brandlidte fik Husly hos Venner i den skaanede Del af Byen, andre drog til Amager eller Valby; men de fleste af de fattige Husvilde maatte nøjes med at søge Ly i Christiansborg Slotsruins Kældere og Kringelkroge, i Staldene og Ridehuset, i Telte, indtil man fik rejst „Hjælpevaaninger" ved Østerport, ved