TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

København 1728-1800.

793

Toldboden og ved Filosofgangen ud for Vartov; paa Slotspladsen rejstes en Barakby „Frederiks Koloni". Af offentlige Bygninger var, foruden Regeringsbygningerne paa Holmen, Nicolai Kirke, Raadhuset, Stadens Arresthus og Materialgaard, Vajsenhuset, Valkendorfs Kollegium, Petersens Jomfrukloster og Budolphi Kloster m. fl. ødelagt. Selvfølgelig medførte Branden nogle Forandringer i Gadenettet; den vigtigste var, at de snævre Stræder Højbrostræde og Færgestræde ikke mere blev bebygget af Hensyn til Brandfaren, og at Tomten mellem dem blev ryddet, saa at Højbro­ plads opstod. Endeløsstræde, Slutterigade, Henrik Fyhrens Gang og Lille Færge­ stræde nedlagdes, og Gammel- og Nytorv blev én Plads. Nikolaj Kirke blev ned­ lagt. Desuden blev mange Gader reguleret og gjort bredere, ligesom der ved et nyt Byggereglement blev fastsat en bestemt Højde for Husene efter Gadens Bredde. Med stor Energi blev der baade fra Regeringens og fra privat Side taget fat paa Genopførelsen; i de seks Aar 1795-1800 opførtes der 1132 Privathuse, hvoraf 597 var Forhuse. Men endnu i Beg. af 19. Aarh. var der dog flere ubebyggede Pladser rundt om i Gaderne. Der var naturligvis Forskel paa Nybygningernes Soliditet; men Genopførelsen betød dog et stort Fremskridt; især Handelsstanden byggede næsten paladsagtige Huse (se under Gamle Huse p. 724 f.). For øvrigt var der uafhængigt af Branden foretaget flere nye Gadeanlæg under Chr. VII; Kronprinsensgade, der førtes over det Reventlowske Hotels („Groskans­ lerens Gaard") Grund, blev anlagt 1783-85, og i 1800 anlagdes Kronprinsesse­ gade paa et Stykke af Kongens Have (se p. 352). Kbh.s Handel havde overstaaet Krisen i 1780’erne, og Krigene, der fulgte med Revolutionen 1789, skabte nye Højkonjunkturer for Danmark; Hovedstaden ved­ blev at indtage en Særstilling blandt Landets Byer takket være Handelskompag­ niernes Monopoler. Tiderne var urolige, Risikoen stor, men Chancerne tillige mange; Kriserne i 1797, 1799 og 1806 fremkaldte en Del Fallitter i Kbh., men i de gode Aar var Omsætningen og Fortjenesten stor. De urolige økonomiske For­ hold ledsagedes af nogen social og lidt politisk Uro, saaledes en Tømrerstrejke i 1794. Folketallet gik jævnt og stadigt frem; i 1787 havde Kbh. 90,000 Indb. K øb en h av n 1 8 0 0 -1 8 5 0 . Da det nye Aarhundrede oprandt for Kbh. med Slaget paa Reden 2A 1801, var den efter Datidens Forhold en ret anselig Storby med over 100,000 Indb. og en velhavende By som Følge af den forudgaaende betydelige Opgangsperiode i Handel og Vandel. Bombardementet af Kbh. 1807 og den derefter følgende syvaarige Krig hæm­ mede Byens Udvikling i høj Grad og for lange Tider. Danmark afslog 13/» 1807 Englands Krav om Flaadens Udlevering, hvorpaa Fjenden 16/s gjorde Landgang ved Vedbæk og begyndte at belejre Kbh.; 25/s havde Englænderne opkastet Bat­ terier tæt foran Fæstningsværkerne fra Kastellet til Skydebanen. Derpaa fulgte B om b a rd em e n te t 2-*/ b 1807, der fremkaldte Byens tredie og sidste store Brand. Den første Nats Beskydning havde Frue Kirkes Spir og Rundetaarn til Maal, men Brandene slukkedes igen; dog brændte Tuteins Pakhus i Vimmelskaftet. Den anden Nat hjemsøgtes desuden Egnen om Kongens Nytorv, og Brandmajor Kirkerup saaredes; men Brandene begrænsedes ogsaa denne Gang til at være rent lokale. Den tredie Nat faldt Projektilerne over hele Byen; de store Tømmeroplag paa Vesterbro lige uden for Voldene antændtes; dog blev ogsaa her Ilden begrænset; men da Vor Frue Kirkes Spir ramtes Lørdag Morgen 5. Sept,, brændte ikke alene Kirken, men ogsaa Universitetet med flere Professorboliger, Vor Frue Skole og