TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

800

andre Steder i den gamle By betydelige Forandringer. Først nævnes den store Omdannelse, der fandt Sted paa Slotsholmen ved, at Kanalen bag Børsen og l ø j­ hushavnen tilkastedes henholdsvis 1866 og 1867-68. Paa den førstes Plads opstod, efter at den gamle Bankbygning (se p. 611) og Slotsvagten, der laa mellem Børsen og Kancellibygningen, var blevet nedbrudt, den nuvær. Slotsholmsgade, der var fuldendt 1869, og samtidig førtes Christiansgade fra Slotsholmsgade langs Havnen over det tilkastede Indløb til Tøjhushavnen og langs med den kgl. Vedhave og Proviantgaardens Gavle, idet der her ved Opfyldninger ifl. Havneplanen af 1862 opstod nye Pladser ved Frederiksholms Kanal og Langebro. En ny Knippelsbro opførtes 1867-68 ud for Slotsholmsgade, og 1879-80 kom de to nye Havnebroer til mellem Børsen og Havnegade og over Frederiksholms Kanals Udmunding. I 1900 forsvandt hele det firkantede Kompleks af ældre Bygninger (hvoriblandt „Ny­ børs”, de af Rentemester Henrik Muller opførte Huse, der først langt senere blev kaldt „De seks Søstre”) mellem Børsen og Havnen og gav Plads for Privat­ bankens store Bygning (se p. 613). — Den anden vigtige Forandring midt i den gamle By var i 1872-76 Anlægget af Ny-Østergade og Hovedvagtsgade i Stedet for „Peder Madsens Gang” — en højst 4 m bred Gyde med usle Huse (opkaldt efter Brygger Peder Madsen, der levede i Begyndelsen af 17. Aarh.), der førte gennem en Port fra Østergade til Grønnegade — , „Bag Hovedvagten” og flere Gyder som „Pistolstræde” (eksisterer stadig som blind Gyde) og „Prammandens Gang”. I den Anledning blev den gamle Hovedvagts Bygning ved Kongens Ny­ torv nedbrudt, og Vagten flyttede ud til Kastellet (se p. 580). Byggeforetagendet, der bl. a. omfattede Hotel d’Angleterre (se p. 647), iværksattes af det kbhvnske Byggeselskab med Meldahl som bygningskyndig Leder. Omtrent samtidig opførte det samme Selskab de palælignende Ejendomme ved Søtorvet for Enden af Goters-, Frederiksborg- og Vendersgade. Ved Loven af ®/r 1852 om Demarkationslinien var i Virkeligheden de gamle Fæstningsværker opgivet, og det var kun et Tidsspørgsmaal, naar de gamle Volde skulde falde og Bæltet mellem den indre og ydre By overgives til Bebyggelse. Dette skete i 1867, men der var dog allerede inden den Tid forefaldet flere For­ andringer og Byggearbejder, hvorved Byen saa at sige havde erobret store Dele af Fæstningsterrænet. Paa Grund af den stærke Færdsel mellem den indre og ydre By blev de gamle Porte ofret: Nørreport, der var den anseligste af dem, nedreves allerede i Juni-Juli 1856, Vesterports Nedbrydning begyndte Juni 1857, Amagerport forsvandt ogsaa 1857 og endelig Østerport Juli 1858. I Glaciet foran Kastellet opførtes 1857-58 Blindeinstituttet (se p. 471), og paa Terrænet inden for Sortedams Sø rejste sig 1859-63 Kommunehospitalet og 1859-61 Observatoriet paa Rosenborg Bastion (se p. 516 og 419), ligesom Vandværket og den tidl. Hoved- banegaard opførtes inden for Skt. Jørgens Sø henholdsvis 1856-58 og 1863-64. Ved Lov af 6/ø 1867 blev endelig Fæstningsterrænet mellem Kalvebodstrand og Ka­ stellet overdraget Kommunen til Bebyggelse ifl. Kontrakt af 29/io 1869 (om Be­ tingelserne se p. 569). Saaledes opstod Voldkvartererne. Kommunen overtog Arealerne fra 1870 og vedtog en Plan for Bebyggelsen (kgl. Stadfæstelse af 25/ b 1872); s. Aar fuldendtes Opførelsen af den første Bygning her, Kommune­ skolen i Nansensgade, 1871 tog man fat paa Anlægget af Botanisk Have (fuld­ endt 1874, se p. 417), og Aaret efter begyndte man at sløjfe Voldene. Med stor Kraft blev der arbejdet paa Planens Gennemførelse; allerede 1873 var Øster- og Nørre-Søgade (der dog ligger uden for Fæstningsterrænet) anlagt, Boulevarderne opstod, Gotersgade og Frederiksborggade forlængedes, og de nye Gader, som