TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

København 1850-1900.

801

Farimagsgaderne, Vendersgade, Gyldenløvesgade, Jærnbanegade, osv., anlagdes. Bebyggelsen af Kvartererne mellem Sølvgadens Forlængelse og Vesterbrogade kunde i det væsentlige betragtes som afsluttet med Opførelsen af Polyteknisk Læreanstalt 1887-90 (se p. 429). Af andre fremragende Bygninger i dette Kvarter nævnes — foruden Bygningerne i Botanisk Have — Teknisk Selskabs Skole, opf. 1880-81, Kemisk Laboratorium og Mineralogisk Museum, 1888-93, og Skt. Andreas Kirke 1898-1901. Som omtalt p. 214 blev en Del af Fæstningsterrænet udlagt til Parker, nemlig Ørstedsparken og Aborreparken. Af Terrænet S. for Vesterbrogade var Kvarteret V. for Tivoli, med Bernstorffs-, Reventlows-, Colbjørnsensgade osv., allerede blevet bebygget omkring 1880 samtidig med, at Kvægtorvet aabnedes (se p. 682). Men iøvrigt bebyggedes dette Terræn, sammen med Kvarteret N. for Vesterbrogade mellem Jærnbanens Grund og Voldgaden, efter en af Kommunen senere ændret Plan (kgl. stadfæstet 21/2 1885). Vestervold mellem Vesterbrogade og Langebro begyndte man at sløjfe i 1886, og efter at en Del af Terrænet var blevet benyttet til den store nordiske Udstilling i 1888, opførtes Raadhuset her paa den tidligere Gyldenløves Bastions Areal (se p. 385), og det smukke Vestervoldkvarter med Vestre-Boulevard opstod efterhaanden. Af dets Bygninger fremhæves den 1889-93 opførte Hovedbrandstation, det tidligere Kunstindustrimuseum (1890-94), Glyptoteket (1892-97), der blev udvidet 1906 (se p. 490), Overformynderiet (1893- 94), Videnskabernes Selskabs Bygning (1894-98). Samtidig foregik der store Forandringer i Terrænet N. for Sølvgadens Forlæn­ gelse. Efter at Kommunen i 1885 havde overdraget Staten Qvitzows Bastion ved Sølvgade, blev Statens Museum for Kunst opført her 1889-96 (se p. 487), medens iøvrigt Arealet mellem Øster-Voldgade og den 1879 anlagte Stockholmsgade ud­ lagdes til Park (Østre Anlæg) ifl. ovennævnte Kontrakt med Staten. Volden mel­ lem Stokhusgade og Kastellet sløjfedes 1896 i Anledning af Kystbanens Anlæg og Opførelsen af Østbanegaarden, der fuldførtes 1897 (se p. 642), og Resten af Volden faldt senere ved Boulevardbanens Anlæg. Ved Kystbanens Anlæg blev til­ lige den Del af Fæstningsterrænet, der laa mellem Østerbrogade og Øresund (Østre Glacis), ifl. Overenskomst af Vs 1893 og Lov af 8/s 1894 overdraget Kom­ munen, og her opstod i de flg. Aar det smukt bebyggede Glaciskvarter og hele Frihavnskvarteret fra Østbanegade mod N. indtil Classensgade med Strandboule­ varden, Gefionsplads osv. (Gadenavnene fastsloges 1897), efter at Frihavnen var anlagt 1894 (se p. 588). Det store Kcilvebodsterræn, der var opstaaet dels ved Opfyldning, dels ved Kommunens Køb 1871 af Ejendommen Enighedsværn, blev for den store vestlige Dels Vedkommende væsentlig afgivet til Vestre Gasværk og Kvægtorvet med Slagtehusene og senere til den nye Godsbanegaard ifl. Overenskomst med Staten af 4/j 1893, medens den østl. Del, der begrænsedes mod S. af Kalvebodbrygge, mod V. af Godsbanegaarden, mod N. af Elektricitetsværket og Rud. Berghs Hospi­ tal og mod 0 . af Puggaardsgade, blev udlagt til almindelig Bebyggelse. Ogsaa i den indre By er der foregaaet en Del Forandringer i Aarhundredets sidste Halvdel, foruden dem, der allerede er nævnt. Af Ændringer i Gadenettet fremhæves særlig den højst nødvendige Udvidelse af Nygade, der vedtoges i 1898, og Anlægget af det nye Citykvarter mellem Østergade og Antonigade og mellem Pilestræde og Kristen Bernikows Gade, et Anlæg, der paabegyndtes 1896 af et Konsortium og senere blev fortsat af Byggeselskabet „City“ (paa et af Hjørnestederne ud til Østergade staar en af Jul. Schultz modeli. Kvindeskikkelse, der skal symbolisere City). Den indre By har ligeledes faaet flere nye monumen- 51 T ra p : Danmark, 4. Udg. I.