TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

802

tale Bygninger, saaledes Universitetsbiblioteket, 1857-61, Zoologisk Museum, 1863- 69, og i Bredgade Frederiks Kirke og den græsk-katolske Alexander Newsky Kirke, 1881-83, samt Skt. Albans Kirke i Esplanaden, 1885-87, m. fl. Men den største Forandring i den gamle By er og bliver dog, at Folkemængden her aftager ved, at denne Bydel mere og mere bliver Forretningskvarter, medens Beboerne søger ud til Forstæderne eller til de fjærnere liggende, bebyggede Kvarterer, et Forhold, der er berørt tidligere (se p. 728). F o rstæ d e rn e har i Aarhundredets sidste Fjerdedel udviklet sig med rivende Hast. Her er opstaaet en Vrimmel af nye Gader, der mere og mere strækker sig ud fra Byen og som Fangarme griber efter de bebyggede Arealer uden for Hoved­ staden, og en Mængde offentlige og andre fremragende Bygninger, navnlig Kirker. Her nævnes saaledes paa Østerbro Skt. Jakobs Kirke, Øresundshospitalet, Husar­ kasernen, Ingeniørkasernen, den Soldenfeldtske Stiftelse, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse 1900, Østre Gasværk 1878, m. m .; paa Nørrebro Skt. Johannes, Skt. Stephans og Helligkors Kirke samt Blegdamshospitalet, Skt. Johannes Stiftelsen, Almindeligt Hospital, Alderdomshjemmet, m. m.; paa Vesterbro Skt. Matthæus, Jesu Hjærte Kirke samt (foruden Kvægtorvet, der allerede er nævnt) Abel Cathrines Stiftelse, m. m. En vigtig Forandring i Forstædernes Fysiognomi var Lukningen af Ladegaardsaaen fra Peblingesø til Biilowsvej og Anlægget af Aaboulevarden, der skete 1896-97 ifl. Overenskomst mellem Kbh.s og Frederiks­ berg Kommune. Københavns Udvikling i det 19. Aarh. kan kort karakteriseres saaledes: Omkr. 1800 var Kbh. Hovedsæde for den dansk-norske Handel; Krigen 1807-14 afbrød Handelsforbindelserne; Handelsflaaden ødelagdes, Handelshusene ruineredes; hertil kom Statsbankerotten og de fortvivlede Pengeforhold. Kbh. blev fattig; alle Mu­ ligheder for Genrejsning syntes udelukket; den fordelagtige Transithandel kunde ikke genoptages; Hamburg fik den Magt over den indenlandske Handel, som Kbh. havde haft før 1807, hvilket begunstigedes af Øresundstolden, der fordyrede Varerne, der nordfra førtes til Kbh., saa meget, at det trods Landtransporten var billigere at importere over Hamburg. Manglende Købeevne hæmmede eller stand­ sede Industri og Haandværk. Efter en Periode med Smaalighed og Tarvelighed kom der for Kbh. i 1830’erne en Bedring, idet dansk Landbrug fik et betydeligt Opsving, og Kbh. overtog Mellemhandelen til Udlandet med Landbrugsproduk­ terne. I 1840’erne blev Øresundstoldens skadelige Indflydelse tildels hævet; Kbh. fik Liv og Virksomhed. Stadig stærkere udvikledes Handel og Industri; stadig flere Erhvervsmuligheder skabtes. Medens Hamburgs Handel med Danmark blev hæmmet af Pengekriser og Krigene 1848-50 og 1864, gjorde Jærnbaner og Damp­ skibe Kbh. til Omsætningens Midtpunkt. Øresundstoldens Ophævelse, Indførelsen af Næringsfrihed og den store Landbrugseksport var sammen med Frihavnens Bygning de vigtigste Faktorer i den Udvikling, Kbh. fik i Aarh.’s 2. Halvdel. K ø b en h a v n i det 20. A arhu nd red e. Da Hovedstaden gik ind i det 20. Aarh., forøgedes dens Areal til det tredob­ belte, idet Love af SU 1900 gav Kbh. Tilladelse til at indlemme Brønshøj Sogn og Valbydistriktet af Hvidovre Sogn fra Vi 1901 og Sundby og Nathanaels Sogne fra Vi 1902. I Marts 1900 begyndte næsten symbolsk Indflytningen i Byens nye Raadhus, hvor Borgerrepræsentationen holdt sit første Møde 12/i 1903; Raadhuset blev dog først indviet 12/ø 1905. 1 den indre By er der foregaaet en Del Forandringer i Aarene fra 1900, dels