TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

804

er i 1929 paabegyndt Nedrivning af de gamle Huse, der skal give Plads for det nye Nationalmuseum. I Studiestræde er blevet opført Grundtvigs Hus (1908) og Studiegaarden (1916). Den største Forandring paa Slotsholmen er Genopførelsen af Christiansborg Slot, hvortil Grundstenen blev nedlagt i 1907; i 1918 flyttede Rigsdagen til sine nye’ Lokaler paa Slottet. I 1906 stod det kgl. Biblioteks nye Bygning færdig; i 1916 anlagdes Bibliotekshaven. Børsgade blev udvidet i 1902, og den nuværende Knippelsbro blev taget i Brug 1909. I 1900 blev Stormbroen ombygget, og efter Christiansborgs Genopførelse blev Pladsen foran Slottet omreguleret. Ogsaa i Voldkvartererne er store Forandringer sket i Aarene efter 1900, og de skyldes i første Række Gennemførelsen af Boulevardbanen, hvortil det Forslag allerede var fremsat i 1885, som førtes ud i Livet i Aarene 1913-17. Banen førtes fra den nye Hovedbanegaard over de gamle Voldes Terræn til Østerbro, dels i Tunneler, dels i aabne Udgravninger, og Planens Gennemførelse foraarsagede, dels at Aborreparken forsvandt, dels at den sidste Rest af Østervold (fra Kunstmuseet til Stokhuset) blev bortgravet. I Kvarteret mellem Sølvgade og Østerbrogade er der i disse Aar sket enkelte Ændringer; i 1912 stod Viadukten ved Østerbro Station færdig; af Nybygninger kan nævnes Hirschsprungs Museum 1911 og Esajaskirken 1912; Fredensbro blev ombygget i 1904. I Kvarteret mellem Frede- riksborggade og Sølvgade er ikke sket større Ændringer; af Bygninger kan næv­ nes Andreaskirken (1901). I Kvarteret mellem Vesterbrogade og Frederiksborggade er sket flere store For­ andringer. Nørrevoldgade er efter Boulevardbanens Anlæggelse blevet en stor bred Gade med to Kørebaner, hvorimellem en Række Plantninger danner et Anlæg over Banen, der her føres igennem en Tunnel fra Jarmers Plads til Stokhusgade. Ved Nørreport er i 1918 blevet aabnet en underjordisk Jærnbanestation; i 1917 var Anlægget af Jarmersplads og Jarmersgade blevet fuldført; senere er Gyldenløves­ gade og Vester-Farimagsgades sydligste Del blevet reguleret og gjort bredere, den sidste efter Nedlæggelsen og Nedrivningen af Nordbanegaarden 1921; lige over for denne var rejst et Par monumentale Bygninger, Østifternes Kreditforening i 1916 og Teknologisk Institut i 1918; den sidste har senere faaet en betydelig Ud­ videlse. Den gamle Hovedbanegaard, der i sine sidste Aar benyttedes som Bio­ grafteater, blev nedrevet i 1917, hvorefter Paladsteatret byggedes i 1918. løvrigt henligger den største Del af det tidl. Jærnbaneterræn stadig ubebygget, blot med en Bræmme af midlertidige Basarbygninger; i 1929 er dog den sydligste Del solgt til Bebyggelse. I 1917 var Anlægget af Axeltorv fuldført, og her rejstes i 1920 den store Forretningsbygning „Axelborg". I 1910 flyttede Studenterfor­ eningen til sin nye Bygning i Aborreparken; samtidig med denne Parks grad­ vise Forsvinden rejstes her paa Vestre-Boulevard Revisions- og Forvaltningsinsti­ tuttets store Ejendom; Badeanstalten „København” i Studiestræde blev indrettet i 1903. Pladsen ved Frederiksborggade var i 1913 blevet Grønttorv. I 1904 blev det besluttet at give Kbh. en ny Hovedbanegaard; i 1911 stod den færdig og aabnedes for Trafikken; den er senere blevet udvidet med en Fløj langs Bernstorffsgade; Vesterbrogade blev i 1913 ført over Baneterrænet ved en Viadukt lige ud for Hovedbanegaarden. Tivoli er gradvis blevet moderniseret; nævnes kan den nye Koncertsal, der opførtes 1902, og den nye Bazarbygning, der rejstes 1908. I Vestervoldkvarteret fortsattes Opførelsen af store monumentale Bygninger, saa­ ledes paa Raadhuspladsen „Absalon“s Bygning 1903, Paladshotellet 1909 og „Poli- tikens Hus“, og ved Vester-Boulevard Forsikringsselskabet „Danmark“s Bygning