TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

København i det 20. Aarhundrede.

805

1903 og Musikkonservatoriet 1904-05. Kvarteret fik saa at sige sin endelige Af­ slutning ved den 1903 fuldførte Langebro; for Tiden er under Bygning en ny, betydelig bredere Langebro, til Afløsning af denne. Paa det store Kalvebodsterræn fortsattes Bebyggelsen. Kvarteret mellem Glypto­ teket, Kalvebod Brygge og Baneterrænet fik sin endelige Udformning i Tiden før omkr. 1907, og paa samme Tid var ogsaa det store Kvarter V. for Gasværket, med Søndre-Boulevard, som paabegyndtes omkr. 1899, ogsaa i det væsentlige af­ sluttet. Endvidere byggedes den nye Godsbanegaard, der toges i Brug i 1901. Af andre store Bygninger kan nævnes Øksnehallen paa Kvægtorvet 1901, Flæske­ hallen i Syndergaardsgade 1910, Centralpostgaarden 1912 ved den i 1907-09 op­ førte Tietgensbro, Indre Missions Hus i Bernstorffsgade 1916, den nye Politigaard 1918-24 ved Polititorvet og H. C. Ørsted Værket 1920; Vestre Fængsel fik en Ud­ videlse i 1918, og af Kirker kan nævnes Gethsemane (1916), Frederiksholms (1918) og Absalons (1919) Kirker. I Aarene siden 1900 er Bebyggelsen af Forstæderne („Broerne” og de indlem­ mede Distrikter) skredet saa stærkt frem, at man kun i de yderste Distrikter træffer ubebyggede Pladser, bortset fra de Arealer, der med Forsæt er unddraget Bebyg­ gelse, Byens tre Rækker „Aandehuller”, nemlig Parkerne og Anlæggene i Vold­ kvarterene, Søerne og som en tredje Række Fællederne, Fælledparken og Idræts­ parken. Hovedstadens bymæssige Bebyggelser omslutter nu helt Frederiksberg Kommune og mødes med tilsvarende Bebyggelser uden for Byens Grænse, i Gen­ tofte, Gladsakse, Rødovre og Hvidovre Kommuner. Denne Udvikling har været hjulpet frem ved Dannelse af Andelsboligselskaber, ligesom ogsaa Kbh.s Kom­ mune selv har optraadt som Bygmester i stor Stil for at afhjælpe den Bolignød, der som Følge af Verdenskrigens Konjunkturer havde gjort det nødvendig at ind­ logere talrige Familier i Barakker, Skolebygninger, ja selv paa Sundholm. Paa Østerbro er siden 1900 rejst en Del store Bygninger; af Kirker kan nævnes: Fredens (1900), Nazareth (1904), Frihavns (1905), Immaculata (1905, katolsk Kirke), Aldersro (1908), senere erstattet med Taksigelseskirken, Davids (1910), Gustafs (1911, svensk Kirke), Esajas (1912) og Lutherkirken (1918). I Kvarteret V. for Østerbrogade er bygget Østre Elektricitetsværk (1902), Statens Institut for teoretisk Fysik (1921, paa Blegdamsvej), Post- og Telegrafbygningen ved Trianglen (1922), Den evige Tilbedelses Ordens Kloster og Kirke (1914, paa Jagtvej) og Frimurerlogens Byg­ ning (paa Blegdamsvej). I 1909 begyndte Beplantningen af Fælledparken; Idræts­ parken anlagdes i 1911, og 1914 indviedes Idrætshuset. I Kvarteret 0 . for Øster­ brogade byggedes Finsens Lysinstitut 1901 og Hagemanns Kollegium 1907. Fri­ havnen har faaet Udvidelser mod N., paabegyndt 1915 med Kroneløbsbassinet. Langeliniepavillonen aabnedes i 1903, og det store Gefionspringvand afsløredes i 1908. Mellem Grønningen og Store-Kongensgade opførtes i Aarhundredets første Aar en Række anselige Karréer; efter Krigen er der bygget en Del i Classens Have. Kvarteret mellem Strandvejen, Jagtvejen og Lyngbyvej er blevet stærkt be­ bygget, navnlig i de allersidste Aar. Nørrebro med Yderdistrikterne har siden 1900 faaet adskillige nye Kirker; nævnes kan saaledes: Brorsons Kirke (1901), Døvstummekirken (1904), Blaagaards (1905), Kingos (1910), Simeons (1914), Annas (1914), Grøndals (1918, i Brønshøj) og endelig Grundtvigskirken paa Bispebjærg, hvortil Grundstenen blev nedlagt i 1921, og hvorom nu grupperer sig en Bebyggelse, nøje afstemt efter Kirken. Bispe­ bjærg Kirkegaard blev indviet 1903; 1907 aabnedes Bispebjærg Krematorium, og 1913 blev Bispebjærg Hospital taget i Brug. Alderdomshjemmet i Guldbergsgade