TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

810

Valby; desuden Gl.-Kongevej (anl. 1662), Rolighedsvej og Godthaabsvej, som allerede i Chr. V’s Dage var Vejen ud til Islevmark, Værnedamsvej, der har faaet Navnet efter en Øltapper Werner Dam, samt den nuv. Roskildevej, mellem Frede­ riksberg Have og Søndermarken, aabnet 1776. I verdslig Hens. skete der den For­ andring, at Byen, som 1717 var bleven indlemmet i Kbh.s Regiments Rytterdistrikt, ved kgl. Res. af 7/i 1721 henlagdes fra Taarnby Birk til Kbh.s Rytterdistrikts Birk, hvis Tingsted var i Ballerup, og saaledes vedblev det indtil 1803, da Tingstedet henlagdes til Blaataarn (se p. 401). I 1734 fik Frederiksberg sin nye Kirke og ved kgl. Res. af 18/s 1736 sin egen Præst og blev et særskilt Sogn, hvortil Vester­ bro henlagdes (se p. 297). En betydelig Forandring skete i Marts 1765, idet Jorderne, som for største Delen var blevet henliggende til Høbjærgning for de kgl. Stalde, blev solgte af Kronen ved Auktion, men rigtignok til fremmede, vist­ nok mest Københavnere, da Frederiksberg allerede dengang havde faaet noget Præg af en Landliggerby; først 1775 kom Jorderne i selve Bøndernes Eje. Med Fr. VI, der hyppigt opholdt sig paa Slottet, begyndte en betydelig Op­ gangstid for Sognet, der ved Beg. af 19. Aarh. havde c. 1200 Indb., hvoraf de fleste dog boede i selve Byen, idet Vejene til Frederiksberg stadig henlaa lidet bebyggede som Markveje; det gælder saaledes baade Bredegade og Smallegade, der endnu midt i 1830’erne havde dette Præg; Gl.-Kongevej var uden for Værne­ damsvej ubebygget; i Frederiksberg Allé laa kun en halv Snes Landsteder; alle paa højre Side fra Byen; Roskildevej uden for Sorte Hest var ogsaa ubebygget paa faa Undtagelser nær (her laa Winstrups Værksteder og Mølle samt den 1776 oprettede Slotskro). Efterhaanden kom der flere Avlsgaarde og Landsteder paa Markerne. I 1835 havde Sognet 135 Gaarde og Huse og c. 1500 lndb., hvoraf henholdsvis 65 og 880 i Byen. Af større Gaarde paa Markerne nævnes den alle­ rede omtalte Grøndal, der tillige med den tilstødende Flintholm fra Fr. V l’s sidste Tid ejedes af Politikeren Balthasar Christensen (til hans Død 1882), Bakkehuset og Vodrofsgaard, der nu var et Landsted; ved Vejen, nu Vodrofsvej, der førte ind til den fra Gl.-Kongevej, laa Vodrofsmølle. — Paa Falkonergaarden, der længe havde været i Forfald, blev Falkoneriet helt nedlagt 1810, og Gaarden bortfor- pagtedes, indtil den 1818 solgtes til Kapelmusikus Bruun, som havde anlagt en Vokslysfabrik der. Ladegaarden er omtalt p. 540. I Egnen om Falkonerallé var der tilkommet flere større Gaarde, saaledes Godthaab, Kathrinelyst, Sindshvile, Landlyst, Mariendal og Rolighed, ved Gl.-Kongevej bl. a. Vilhelminelyst, Lykkes­ holm og Forhaabningsholm. I 1807 var Frederiksberg besat af Englænderne, og af de 13 Batterier, de lagde uden om Kbh. for at beskyde den, laa flere paa Frederiksbergs Grund, saaledes et ved Gl.-Kongevej (Svanholms Have), et i Vodrofsgaards Have og et ved Lade- gaardsvej (ved Rolighed). Sognet selv led ikke nogen nævneværdig Skade. Ved Reskr. af 25/s 1818 blev Kbh.s Amts Rytterdistrikts Birk delt i to Birker, Nordre- og Søndre Birk, saaledes at Frederiksberg kom til at høre til det sidste. Ved Midten af Aarhundredet havde Sognet henved 3000 Indb.; men der var i det hele knap 200 Gaarde og Huse, og Byen havde stadig et overvejende landsby- agtigt Præg. 1 1840’erne begyndte der dog at vise sig Tegn paa, at den nye Tid nærmede sig. Det Sogneforstanderskab, som Frederiksberg fik 1841 sammen med Hvidovre, lod Bredegade brolægge 1845, og Byens 3 Gader fik de første Lygter i 1848; paa Vejene, der førte fra Kbh., kom der flere Bygninger, og 1846 opførtes den første egentlige Villa (Arkt. Herholdt) paa Gl.-Kongevej, Taarnborg ved nuvær. Ørstedsvej.