TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Frederiksberg.

811

Efter 1850 hørte „Idyllen" op, og Begyndelsen blev gjort til den store Bebyg­ gelse, som tog mere og mere Fart og i de næste 30-40 Aar forvandlede Frede­ riksberg til en Del af Storbyen. Ved Lov af 6/i 1852 var Demarkationslinien flyttet fra Falkoneralléen og Jagtvejen til Søernes indre Rand, hvorved de hæmmende Byggebestemmelser blev ophævede. Den første af de nye Veje ved Gl.-Kongevej, Christiansholmsvej (nu Nyvej), anlagdes 1851, og snart efter fulgte Lykkesholms-, Bianco Lunos- og Forhaabningsholms Allé. Særlig fra Midten af 1850’erne gik det raskt med Byggeriet. I 1855 udparcelleredes Grundene ved Pilealléen, og i disse Aar grundlagdes Villakvarteret ved Gl.-Kongevej og Schønbergskvarteret. Det første anlagdes af Raadmand F. C. Bulow, der i 1852 havde købt et stort Areal mellem Gl.-Kongevej og Ladegaardsaaen; her opstod den nordl. Del af H. C. Ørstedsvej samt Biilowsvej med mellemliggende Villaveje, og ved Biilowsvej op­ førtes Veterinær- og Landbohøjskolen 1856-58 (se p. 433). Af en helt anden 'Ka­ rakter var Schønbergskvarteret, der anlagdes 1856 ved Gl.-Kongevej mellem Vo- drofsvej og Værnedamsvej, paa en Grund, der 1831 ved Gaarden Svanholms Ud­ parcellering var købt af Etatsrd. Schønberg; det fik et fuldstændigt bymæssigt Præg med høje Huse i Schønbergsgade, Ørstedsgade (nu Danmarksg.) og Schouws- gade (nu Vodrofs Tværg.). Mellem Danmarksgade og Vodrofsvej anlagdes alle­ rede 1853 Bryggeriet Svanholm med en i sin Tid meget besøgt Ølhalle. Omtrent samtidig begyndte Udparcelleringen af Jorderne N. for Godthaabsvej fra Falkoner­ allé (1854) og en tættere Bebyggelse af Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé. Af offtl. Bygninger fra denne Periode kan nævnes Københavns Sygehjem, opført 1857-59 ved Rolighedsvej (nu flyttet til Ordrup), og Aandssvageanstalten ved Rah­ beks Allé 1859-60 (se p. 474), hvilken sidste dog til Dels ligger paa Kbh.s Grund. Ogsaa kan nævnes, at Grunden til Rubens Væveri lagdes 1854, og den første større Skole, Schneekloths, opførtes 1855. Endelig anlagdes 1856-57 mellem Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé (paa Grunden af Mægler Gersons store Have), som Konkurrent til Tivoli, Forlystelsesetablissementet Alhambra (Hovedbygningen i maurisk Stil) af G. Carstensen. Den store Tilvækst nødvendiggjorde en Forandring i kommunal Henseende, og ved Loven af 29/i 2 1857 udskiltes Frederiksberg fra Hvidovre Sogn, fik sin egen Forfatning og deltes i et By- og et Landdistrikt, og omtrent samtidig kom den københavnske Bygningslov med nogle Forandringer til at gælde for en Del af Kommunen. I Sept. 1860 tændtes Gassen første Gang paa de mest befærdede Veje; 1863 opførtes den første store Kommuneskole i Falkonerallé og Hospitalet og Fattighuset ved Howitzvej (se p. 524), s. Aar aabnedes Sporvognskørselen, 1864 var Jærnbanestationen færdig, og ved Lov af 28/2 1866 fik Bydistriktet samme Næringsfrihed som Købstæderne. I det Aar havde Kommunen ialt 530 Bygninger. Efter at den private Byggevirksomhed var standset eller sagtnet i nogle Aar paa Grund af Pengekrisen, tog den atter fat i Midten af 1860’erne.Platanvejen anlagdes i 1866, s. Aar lagdes Grundstenen til de Classenske Boliger, 1867 over­ droges Frederiksberg Allé og Runddelen til Kommunen, 1868 opførtes Kvarteret ved Skt. Knudsvej og Niels Ebbesensvej, 1870-72 Kvarteret ved Alhambra- og Hauchsvej, efter at Alhambra var nedlagt 1868 og Grunden udlagt til Bebyggelse, 1873 gennemførtes den sydl. Del af Ørstedsvej (ved Køb af Vilhelminelysts Jorder) ud til Gl.-Kongevej, hvorved den vigtige Forbindelse med Nørrebro kom i Stand, og flere af de omliggende Veje anlagdes eller udvidedes; midt i 70’erne opstod Kvarteret uden for Smallegade og Frederiksberg Have, det saakaldte „Bangs