SkilderieAfkjøbenhavn_1814

% f, uben af være forfFruet, faifcc bemMobfætnm* ger; men bernæji at ©. vifi tænfbc, ot enhver, fem fFrev i tftfjene, vii (Is, ot bet Øiavn -betøb mere eni)bet famme Maane^jirift, betøb en 2lf* gyb, fom mange S5ogfærbe enbnu ville (jave o$ tii et fnæle for. ®r bct faa, fom jeg mener, ba fan; be jeg vel, uben ot tage-'©ubé SFavn forfængeligt, eller veer« fprffruet, fpørge, fom jeg fpurgbe, alt ens fluttb (jwerfen min befjenbte Sænfcmaabe eller 5£>o= gm (abe bet være tvivlfømt,-paa jpvera -j eg vilbe frot. 3 e3 frjønner iffe rettere, enb ot mit ©pørgS* tnoal oar i fauune 2fanb fom &et'<£i'iaS forbum gjorfie, ber ban fpurgbe 3 él’aefø Wolf: ".føvor (oertøe balte 3 til begge øtber? cr 3 cf>°oa^ ebcr.3 @uV, ba vanbrer efter Jpam., men berfom S3a«l er bet, faa vanbrer efter T;Am ( I 3?tutg. 18.)"* 3efiemt at inbvenbe imob be ©runbe,, I>vo.rpaa 2ifironomer^ ties eenjmnnuge Mening er bpgget, eller om fjané ViOiSpeb retfer flg fim af ttvibenfreb? Jpertil fvareé fouieljg: fun af llviben^e'5. S«g er iffe 2i(irønom, men fom^tjeofog fenber jeg ■©runb til at tro«, bet virfelig fiaaer i S5t6c(en at ©jrlen gaaer, og bliver jeg vté berpaa, ba jfal d SSetbenS 'Kfironvrner ei inb&ilbc- mig bet Mobfatte. Seg feer i jptjiørieit, ni bet er en ffor Ufanflfyeb, naar Man falber bet 2ffirom$merneS «enflemmige IJiatting -at ©olen fiaaer ; Meningerne bcrom (jar jo bertneb giftet,fra be celbfie Stber, beg faafebeS, fit næjien alle 2ijironomct, inbtirftbji i bet fyttehb« Harljunbreb«, erflccrebe jig for ©olené ©aitg. 3*3 troer, at $pge SrabcS 3«vning enbnu iffe er op* Ranben mellem 2ifironomerne; ban fjenbte og for* fapebc -ben Ccpetmifanjfe Mening; i er 2Car([uR»

brcfee, ber ubinærfer jig veb 33tfbfarelfcr i be ffa* refte Sting, blev ben antaget, og om ba ©i&elen ganfïe tav om biffe Stng, maatfe jeg tvivle, inb* tii en ifjironom opfiaaer, b«r fan føre anbcrlebeé S3evifer enb bem, jég l>ar feet, eller bog fremjiilie bem mere inblpfcnbe. 3) 9îa.vn for tvivlen om en tætning, ber bar um* belig fiørre 53iébcb enb JperobotS gortcelltng em 2ffttfaé Omfetling vcb »piioenicerne, fom jeg faltl bet rafenbe at tvivle om? Jpertil fvoreé, førji, at jeg iffe (jar falbt bit« $dvi rafenbe, men fuit [agt, at ben Var et Ü3ib* neSbprb om, ^x>or rafenbe SPtvlefvgen i vor Sib bar været. 2lt ber imiblertib ere langt flere og fiørre IQibnei‘oprb (jeroni tnbrømmer jeg gjerne, men ing'enlunbe «t ©oletrô ©tilljeb fFulbe være uenbelig ‘ïfjfere enb ‘pboenkerneS ©eilabS, tf)i beels troer jeg iffe at Svibelen giver 2fnlebning til at tvivle om benne, og beelé veeb jeg ingen 3°t.’bboe ber bur givet oê faabannc Sîttign paa ot b«n b

i©er fpørgeé : ^»vor Man fïal ftnbe ct