' 1145
1 146
(er Det ftt belægget1, beliøveS h^rfen 3*mfcør eger '$}infeirøe). ©iffe ^affeleone blivt »ef -noget irebere enD De fflebvanlige af 3ern; men engang cpi(t>e6e^ holbe/De sg faate fangere paa barmen, eg ere flet in?*» ufrfatte for at øoben i Dem ontfenbeé. ^Oti man enbefig et par @ange hver finter ^a»e Dem renfebe, ubtage« en Dwtii paffet føéøteen for oven og for neben, Da meD en©ørfie paa etSHør, f. <£p. af 2fj? eflergaffel, ber er &øie* (igt, biting fan ubfeieé. 3 ?5JiiDten af Ovnen, mellem begge børene, bliver plab« tif at farte Saflerfener, ©ariner o* f. v. ele* jÉfisrl var Det ret gott, hvor man bar $ørv nof, at ber blev tnbført be almtnbelig befjenbte kaminer i bet ølesvigjle, ifar i ftmpfi ?anbébpebu«éf>oibmnger; tf>* ber bat man ?8arme, Støablavning, og aile©un fler brage bort aføtuen, og bet er meget behageligt cm ifftencn ifar at fee be inenbe ©ørv baabe at give foi og fornøDen jjcbe. — ©og, nfere herom pDtn i mitte øfrifter, fom &bgives over Jjeriugbømtwne. SS* ar D« -fæfi noget af bettføv i $jøSenfjmé ©filberie twber ©itel: 2igerbprfmng ogganbvafen?" (t»©ialog imeflem cn gorpagfer og en Æjø&manb) — " O, ja i/y jeger $)?abSi "bant Jfgtrbptfrtingi' regier betpbe iffe meget. ©et er ingen øog at ffrive noget 3?pt; men IaD oS blive veb Det mit »8 81 'øre bet fulbfonmere, Det er mtn Øatniug, og benfølger jeg. ©eéuten taler forfatteren om foa wange ©ing, Der ei vebfomme ham. SDson hmt iroer, at letben biir bebre *?D han« ftmpU ¿or*
meninger." — Ø ø ren . 3 fl/ h, ^rafier, ^erremanb, SB-orgere eg©ønbcr; men om bet enb: og morer nogle Snftlie, at lafe Øarcaénier, faa irriterer Det bog Di ‘paacjaibenbe, Der finle fig trufne af øvøben, f?;ø«Dt bet er inboiflet i gor« tallingeni 9?at. — Øtab«. 3^g fan flcc iffe libe bem, ber flrioe faalebe« for heitØtaten. gab Dem tyttiere plante kartofler eg Dprfe ©o&af, om ' be hane faa megen Otium, faa fortiarme Dc Dog ingen. — ø ø ren. 3^ Det er (igefom naar jeg hører en ‘prafi, ber taler om ©agens og ØognefS ifnliggenber i ^irfen, tjicben for at frembragt 3te» ligionen til Øpbpggelfe: man holmes over i8dtaienheb, fom faa ilbe anbringe«. — ?0?ab«.- 5Dien funbe man bog iffe faae benne forfatter til atNf>olbe 50iunben? $unbe man iffe ^rioe imob ham? — Øøren . ©et er nu faa h»n« ?8ane. 3eg h«0 fagt til alle mine fenner: lab o« fpringe betøtpffe oner i øftlberiet, fom h«» har jTrcotf, og naar han faaer bet at vibe, biir han Dog nsf ttl}tD|i fjeD af at maie øaf om alt h^ab hfln t«n* fer og har feet, fem f>ané føage fornuft treer funbe være bebre. — ?DioDø. .^erre @>ub! Der ere faa mattge ubehagelige $ing i derhen; lab eé ogfaa henregne biffe Øfriverier berimellcm; lab »6 Dog gjøre l)øab vi vil; lab o« vife i øef^ab foragt mob benne forfatter; faalænge vi fo'te ‘Penge hgve vi altiD 2fgte(fe. ©ttb bebre ben, fom pal ttlveiebringe ftg 4>®iagtelfe veb ftt Øfrtvcrie. 3?ei, en brrftig SanDmanD, en retffajfen ^jøbmanb har alttD gortrittnet for en Øfribent, Der'— dlu — ja '— mere ftben. 3 nb e n l a n&f l c (£f t e r* e t n i « ger* 3 alierunbetDanrgfi ^tinhofb rii- ^>«. ^Jojcff, affernoabtsfie S&evilling af J 1 2fngujl, intfalber Siic ehanfen i ^jøbenhavn unber ©ate I ff* Øcp» tembtr IS14 famtiige Shanoehavere af Den forti* $e, <£oucatubiUife§ øebler — De til £&rng paa 3^*