DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

32 20de til det 45de Aar, men viser derefter ingen udtalt Bevæ­ gelse. Ved Gruppe II og III derimod fremtræder der hverken hos Mandkjøn eller hos Kvindekjøn nogen tydelig Bevægelse før ved ældste Aldersklasse, i hvilken Dødeligheden tager af. Det er altsaa aldeles overvejende fra det laveste Sam­ fundslag, at Stødet udgaar til den gjennem Aldersklasserne foregaaende Bevægelse af Dødeligheden ved Tuberkulose, som vi tidligere konstaterede for hele Befolkningens Ved­ kommende i Kjøbenhavn. Heraf fremgaar, at det samme Forhold mellem Dødeligheden i Aldersklasserne ikke kan ventes i to forskjellige Lande, og endnu mindre det samme i en stor By som paa Landet eller i en industridrivende Egn som i en agerbrugende, thi det vil overalt rette sig efter, om Arbejderbefolkningen udgjør en større eller mindre Del af hele Befolkningen. Om end i mindre Grad vil denne Omstændighed, som det ovenfor anførte viser os, ogsaa have Betydning for Forskjellen mellem Dødeligheden hos de to Kjøn ligesom paa Dødeligheden af Tuberkulose i det Hele. Af Tabel VII fremgaar endvidere, at i hver af Mand- kjønnets tre yngste Aldersklasser leverer denne Dødsaarsag et ligesaa stort Kontingent til Totaldødeligheden i Gruppe II og 111 som i Gruppe I, hos Kvindekjønnets to yngste Alders­ klasser endog et større Kontingent i hine end i denne Gruppe. Vi ville endnu undersøge, om der mellem Gruppe II og III, der hidtil ere betragtede under et, skulde vise sig at være nogen Forskjel paa Dødeligheden. For lettere at faa Øje paa mindre Afvigelser, kan maaske rettest benyttes den Methode, at vi beregne, hvor mange døde hver af Grupperne skulde havt, hvis Dødelighedskvotienten for hver enkelt af dem havde været lig den for dem begge til­ sammen, og hermed da sammenstille de virkelig døde.