DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

35 synker efter det 45de Aar, skyldes Barselfeberens Betydning for de yngre Aldersklasser af Kvindekjønnet. I Forhold til Totaldødeligheden i hver enkelt Alders­ klasse skulde derimod Dødeligheden ved epidemiske Syg­ domme være størst hos Mandkjønnet i næst yngste og hos Kvindekjønnet i yngste Aldersklasse, men herfra aftage om­ trent uafbrudt gjennem alle de følgende. Fra det 45de Aar er der ikke stor Forskjel paa Procenten hos de to Kjøn. Sammenlignes Dødeligheden hos Mand og Kvinde, viser det sig, at der i yngste Aldersklasse dør af epidemiske Sygdomme over 2 Gange flere Kvinder end Mænd, i næst yngste 1 Gang flere, i Aldersklassen 35—45 Aar er der endnu en tydelig Overvægt paa Kvindekjønnets Side, men herefter fremtræder der ikke nogen udtalt Forskjel. At det er Barselfeberen, der her spiller Hovedrollen, fremgaar deraf, at Forskjellen er størst i de yngre Aar, holder sig indtil de klimakteriske Aar, men saa udslettes. Det er ikke ganske let at sammenstille Oldendorffs Oplysninger fra Udlandet1) med mine Resultater. Vel har han for Englands Vedkommende en Opgivelse af den rela­ tive Dødelighed ved epidemiske Sygdomme i det Hele (Af­ deling 1 af Klasse 1), men Kvotienten er udregnet i For­ hold til et vist Antal levende af alle Aldersklasser tilsammen, altsaa ogsaa for Børn; paa den anden Side er den relative Dødelighed i de enkelte Aldersklasser kun opgivet for en Del af de Sygdomsformer, som her ere behandlede. Bedre lade sig maaske benytte Oplysningerne fra Preussen, skjøndt Kvotienten i de forskjellige Aldersklasser ikke er udregnet for alle de Sygdomsformer, som Klassen hos os omfatter; der mangler nemlig for begge Kjøns Vedkommende Erysi-

’) Morbiditåts- und Mortalilats-Statistik. 1. c.

3 ’