DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

36 pelas og desuden for Kvindekjønnets Vedkommende Barsel­ feber. Ved at addere de enkelte Kvotienter faar man: Af 1000 levende i hver Aldersklasse døde i Preussen (1877): 20-25 A. 25-30. 30-40. 40-50. 50-60. 60-70. 70-80. over 80 A. Md. . . . 0,7 0,7 0,7 0,9 1,2 1,4 0,9 0,8 Kv. . . . 0,6 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 0,9 0,6. Tages i Betragtning de manglende Sygdomsled samt endvidere, at mine Kvotienter referere sig til en Bybefolk­ ning, disse til et Lands hele Befolkning, forekommer Over­ ensstemmelsen mig større, end man kunde vente. Be­ vægelsen gjennem Aldersklasserne er hos Mandkjønnet omtrent den samme begge Steder, kun at i Preussen Dødeligheden aftager efter det 70de Aar. Kan dette maaske skyldes, at Erysipelas her ikke er medtaget? Hos Kvinde- kjønnet viser sig i Preussen paa en slaaende Maade Be­ tydningen af, at Barselfeber er udelukket, idet Dødeligheden hos delte Kjøn nu frembyder ganske det samme Forhold mellem Aldersklasserne som bos Mandkjønnet, og ikke i nogen Aldersklasse er større end hos Mandkjønnet. For Kjøbenhavns Vedkommende har M. Rubin1) be­ regnet den relative Dødelighed ved hver af de Sygdoms­ former, jeg har henført under denne Klasse. Undersøgelsen er baseret paa Folketællingen i 1880 og de i Toaaret 1879—80 døde. Af de absolute Tal baade for døde og levende, som Rubin samtidig opgiver, har jeg beregnet Kvotienten for epidemiske Sygdomme i det Hele, idet jeg benyttede de samme Aldersklasser som han:

*) De epidemiske Sygdomm e som Dødsaarsager. Hospitals-Tidende. 2den Række IX Nr. 5— 7.