DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

38 Samfundslag, der har Overvægten i Dødelighed. Skjøndt her kun er Tale om voxne Individer, skulde man vel have ventet, at lavere Samfundslag forholdsvis til de øvrige havde frembudt en større Dødelighed ved epidemiske Sygdomme, idet Flertallet af disse forudsættes at finde en god Jord­ bund i de ugunstige hygiejniske Forhold, hvorunder hint Samfundslag saa hyppig lever paa Grund af overbefol­ kede Boliger1) o. s. v. Men erindres maa, at der her forelaa en ordinær Status epidemicus; anderledes turde Sagen stille sig, naar man forfølger f. Ex. en Choleraepidemi. Under alle Omstændigheder er det værd at lægge Mærke til, at der hos Kvindekjønnet fremtræder en noget større Forskjel paa Dødeligheden end hos Mandkjønnet, eller med andre Ord at Arbejderens Hustru viser sig at være mere udsat end Arbejderen selv, hvis Beskjæftigelse som Regel fører ham bort fra Hjemmet en stor Del af Døgnet. I de fleste Aldersklasser levere epidemiske Sygdomme hos Mandkjønnet et lidt større Kontingent til Totaldødelig­ heden i mellemste og højere Samfundslag end i lavere, medens det omvendte finder Sted hos Kvindekjønnet; Differencerne ere dog kun smaa. Idet vi benytte den i det foregaaende udviklede Frem- gangsmaade, ville vi prøve, om der er nogen Forskjel af Betydning mellem Gruppe II og III. b Kørøsi har for Budapest’s Vedkommende paavist (Influence des Habitations sur les Causes des Déces), at sm itsomm e Sygdomm e optræde hyppigst i de tættest beboede Lejligheder, men det største Antal Børn findes jo ogsaa der, hvor de fleste Mennesker bo sammen.