DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

51 relative Dødelighed ved Sygdomme i Blodomløbsorganerne tiltager altsaa hos begge Kjøn med Aarene. I Forhold til Totaldødeligheden i hver enkelt Alders­ klasse er Dødeligheden ligeledes større i den ældre end i den yngre Alder, kun i ældste Aldersklasse finder der en Nedgang Sted i Procenten hos begge Kjøn. Dødeligheden hos Kjønnene viser i de tre yngste Alders­ klasser ingen Forskjel, i de to ældste ingen tydelig For- skjel i Forhold til Middelfejlen, derimod er den fra det 35te til det 55de Aar noget større hos Mandkjøn end hos Kvindekjøn. Sygdomme i Blodomløbsorganerne synes altsaa kun i et Par af de mellemste Aldersklasser at kræve flere Ofre blandt Mænd end blandt Kvinder. Hos de sidste levere de et lidt større Kontingent til Totaldødeligheden gjennem alle Aldersklasser end hos de første. Oldendorff har for Englands Vedkommende Oplysninger om Dødeligheden af Hjertesygdom og Vattersot tilsammen. Af tOOO levende i hver Aldersklasse døde (1861—70) aarlig: 20-25 A. 25-35. 35-45. 45-55. 55-65. 65-75. 75-85. over 85 A. Md. . . . 0,3 0,6 1,2 2,1 4,5 9,2 12,9 11,4 Kv. . . . 0,3 0,6 1,1 2,1 4,7 9,4 12,4 9,3 Da Vattersot ingenlunde altid behøver at staa i For­ bindelse med Hjertesygdom, maa disse Kvotienter vel an­ tages at være for store, medens mine utvivlsomt ere for smaa. Bortset herfra er der ved de to Statistiker ikke ringe Overensstemmelse i Forholdet mellem Dødeligheden i de forskjellige Aldersklasser ligesom ogsaa mellem Kjønnene indbyrdes. Fra Preussen er Kvotienten opgivet for Hjerte­ sygdom og Vattersot hver for sig; af 1000 levende i hver Aldersklasse døde (1877): 4*