DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

4 nævnet Westergaard, fra hvem der foreligger Undersøgelser af Dødeligheden hos ugifte livinder i de tre første Rang­ klasser efter Erfaringer fra Vemmetofte Frøkenkloster1), endvidere af Dødeligheden i den danske Lægestand2) samt i den danske gejstlige Stand3), er vor herhen hørende Litteratur udtømt. Men selv fra Udlandet forelaa der i alt Fald indtil for et Par Aar siden kun i meget begrænset Omfang Oplysninger om dette Spørgsmaal, og Antallet heraf reduceres yderligere, naar man skyder de Forfattere ud , hvis Undersøgelsesmethode ikke er fyldestgjørende. Destoværre lader en Undersøgelse af den Art sig her i Landet kun anstille for Kjøbenhavns og Provinsbyernes Vedkommende, naar man vil holde sig til det i statistisk Bureau beroende Materiale. Som Følge nemlig af at Dødsattester i Landdistrikterne ikke udstedes af Læger men af Ligsynsmænd, raader Bureauet for Landdistrik­ ternes Vedkommende kun over Oversigtstabeller, udar­ bejdede dels af Distriktslæger og dels af Præster, men disse afgive ingen Mulighed for at konstatere de dødes sociale Stilling eller Beskjæftigelse. Foreløbig har jeg holdt mig til Kjøbenhavn; jeg haaber senere at kunne lade følge en lignende Statistik, hentet fra Provinsbyerne. Ethvert Forsøg paa at udfinde Indvirkningen, som Forskjellen i økonomiske Vilkaar udøver paa Dødeligheden, tilsløres imidlertid i den voxne Alder af Beskjæftigelsens Indflydelse paa samme. Man vil let indse, at bortset fra om Arbejdets Intensitet er større og dermed følgende Overanstrengelse hyppigere i de lavere end i de højere x) H. Westergaard. Die Lehre von der Mortalität und Morbilität. Jena 1882. Pag. 256.

2) 1. c. Pag. 196. 3) 1. c. Pag. 471.

Made with