DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

69 prøvede je g Død elig h ed sfo rh o ld en e paa den M aa d e, at je g stillede de virkelige Dødsfald overfor d e m , der vilde være f r e m k o m n e , hvis Kvotienten ved det enkelte Haandværk eller In d u strig ren havde været den samm e som ved dem alle tilsamm en . Som M aalestok kunde jo og sa a være a n ­ vendt D ø d elig h ed en ho s den mandlige B efo lk n in g eller hos den m and lig e Del af A rb ejd erk lassen . Men h e r , hvor det gjaldt om at faa V irk n in g en a f B esk jæ ftig elsen frem og altsaa om , saavidt muligt, at elim inere andre F a k to re r frem ­ for alt da de ø k o n om isk e F orh o ld , afgav dog D ød elig h eden ved sam tlig e un d ersø g te industrielle E rhverv den bed ste M aalestok. I h y g iejn isk H e n seen d e faar en U nd ersø g else af den p ro fessio n elle Dødelighed først ret B etyd ning ved at k om ­ b in e re s med en U nd ersø g else a f de forsk jellige Død s- aa rs a g e rs relative Hyppighed. Har man nem lig fu n d e t, at en abn orm Dødelighed ved et E rhverv navnlig skyldes en b e s tem t D ø d sa arsag , vil man have langt lettere ved at p aa­ vise, hvad det da er for M om en ter ved Udøvelsen af E r ­ hvervet, der kunne an tag es at b e g ru n d e den abn orm e D ø d e­ lighed. F o r ikke at faa at g jø re med for sm a a T al, vil imidlertid en F rem stillin g af D ø d sa a rsa g ern es relative Hyppig­ hed for stø rste D elen blive o p sa t, indtil vi kunne tage K jø b en h a v n og P rov in sby ern e under et. Det er j o nem lig lig eg y ld ig t, hvorfra Materialet til denne h e n t e s , thi er en D ø d sa a rsa g virkelig knyttet til Udøvelsen af et Erhverv — eller i alt Fald knyttet til E rh v erv et, saaled es som det i Nutiden udøves — , m aa den være no g enlund e uafhængig af Op h old ssted et. B a g e r e o g K o n d i t o r e . Her som overalt i det følgende skal je g til Samm en lig n in g med m in e R esu lta ter anføre efter W e s te rg a a r d dem, der frem gaa af den en gelske