DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

5 Samfundslag, synes dog Arbejdets Årt gjennemsnitlig at maatte medføre større Fare for Sundheden hist end her. Viser det sig nu, at Dødelighedskvotienten er størst i de lavere Samfundslag, fremtræder derfor det Spørgsmaal, hvor meget af Resultatet der skyldes Beskjæftigelsen, og hvor meget de Momenter, hvori det økonomiske Tryk navnlig aabenbarer sig, blandt hvilke kan nævnes Mangler i Hjemmets hygiejniske Forhold, Ernæringsforhold o. s. v. Det bedste for ikke at sige eneste Holdepunkt turde her være Differencen mellem Dødelighedskvotienterne hos de to Kjøn. Naar saaledes Dødelighedskvotienten i de lavere Samfundslag viser , sig at være tiltagen i større Grad hos Mandkjønnet end hos Kvindekjønnet, sammenlignet med de tilsvarende Kjøn i de højere Samfundslag, saa tør man nok slutte at en ikke ringe Del af dette Plus hos Mand­ kjønnet stammer fra Beskjæftigelsen. Erindres maa dog, at Manden i Arbejderklassen lettere henfalder til et uordnet Liv end Kvinden, og at dette selvforskyldte Moment kan have sin Part i at fremkalde større Dødelighed. Foruden de økonomiske Forholds indvirkning paa Dødeligheden har jeg tillige søgt at finde deres Indvirkning paa Dødsaarsagerne. Selvfølgelig skyder ogsaa her Be­ skjæftigelsen sig forstyrrende ind; i saa Henseende gjælder, hvad der ovenfor er anført. Der er imidlertid et andet Spørgs­ maal paa dette Omraade, som den danske Statistik hidtil har ladet hvile i Mørke, og som jeg ved denne Lejlighed kan bidrage til at klare; det er de enkelte Dødsaarsagers relative Hyppighed i de forskjellige Aldersklasser af Dan­ marks Befolkning, tagen som social Helhed. I de fra det statistiske Bureau udgaaede Tabeller vil man nemlig kun finde angivet den absolute Hyppighed. Som Grund hertil anføres i Tabelværket, at en Bearbejdelse af Tabellerne