292639473

7 saaledes Tid efter anden mere indlysende, at den fladbundede Form for Cloakledninger omtrent var den daarligste, man kunde vælge, og at man i Stedet derfor stedse burde give Ledningerne en saadan Form af Tversnit, at Overfladens Ind­ flydelse blev saa lille som mulig. Paa denne Maade fremkom efterhaanden Cloaker, med cirkelformigt, ovalt, eller ægformigt Gjennemsnit. De nyere ovale og cirkulære Former, som i sig selv ere langt Btærkere til at modstaae Jordtrykket udvendig fra, end de ældre Cloaker med lodrette Sider, give foruden de allerede nævnte Fordele tillige Anledning til betydelige Be­ sparelser af Materiale, hvorved de blive langt mindre kostbare end de ældre Cloaker. Man indsaae dernæst ogsaa, at det ikke var nok at forandre det ældre Systems Form; man maatte ogsaa formindske Cloakernes Gjennemsnitsareal efter den Vand­ mængde, som Ledningerne skulle bortfore, samt forandre deres Heldning eller Fald saaledes, at Vandstrommen kunde op- naae den Hastighed, hvorved Ledningerne kunne holde sig selv rene. Man havde i England paa flere Steder og Stræk­ ninger forsiigt at anvende haardt brændte, og indvendigt glaserede Leerrors Ledninger istedetfor de murede Cloaker, og man havde fundet sig særdeles tilfreds med dem , da de vare billigere end de murede, syntes at have en storre Vand­ ledningsevne og holdt sig lettere rene end disse. Alle bleve derfor snart enige i at foretrække den nyere Form for den ældre, men desto mere uenig vedblev man at være angaaende den Storrelse, som Cloakledninger skulle have. I England, hvor denne Sag i de senere Aar er bleven meget stærkt debatteret, lod den londonskc Cloakcommission i Aaret 1849 udfore endeel meget bekostelige Forsog til Bestemmelsen af den Storrelse og det Fald, som man skulde give Cloak­ ledninger, der skulle bortfore en bestemt Mængde Cloakvand