591173200

N u sagtelig skrid, vor Højtidsdag, med Straaler i Krans om Tinde, hver Time til Herrens Velbehag, som Bækkene smaa henrinde, til frydelig sig tilsidst de sno op under de grønne Linde. Som aldrig saa lang er Dag i Nord, det mørknes jo dog omsider, saa haver det sig og trindt paa Jord med skiftende Aar og Tider. - Men sødest dog klinger Livets Ord, naar det imod Aften lider. Som Guld er den aarie Morgenstund, naar Dagen opstaar af Døde; dog kysser os og med Guld i Mund den liflige Aftenrøde, saa tindre maa end det matte Blik, de blegnede Kinder gløde.

Saa rejse vi til vort Fædreland, dér ligger ej Dag i Dvale; dér stander en Borg, saa prud og grand,

med Gammen i gyldne Sale. Saa frydelig dér til evig Tid med Venner i Lys vi tale.

N . F . S . Grundtvig.