HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

C A R L E M I L F E N G E R S O M B O R G M E S T E R den revolution, der skete i årene omkring 1870 med antiseptikkens gennembrud, i første række berørte kirurgien og i mindre grad influerede på de fag, Fenger senest havde beskæftiget sig med indenfor lægevidenskaben, medicinen og den patologiske anatomi, måtte hele denne udvikling gøre, at en mand som Fenger, der 20 år i forvejen havde været i den grad all-round-orienteret, at han havde været i toppen både som mediciner og kirurg,5 måtte føle sig lidt udenfor. Og en tidligere overlæge, medicinsk professor og finansminister nedsætter sig vel heller ikke gerne som praktiserende læge eller påtager sig en underordnet stilling ved et hospital. Så døde borgmester J. C. J. Gammeltoft den 20. april 1873 kun 55 år gammel. Denne teolog og skolemand havde i 13 år med stor administrativ dygtighed bestyret magistratens 2. afdeling, hvor­ under kommunens økonomi og hospitalsvæsen henhørte. Arven efter ham ville blive tung at løfte, og det var derfor intet under, at tanken faldt på Fenger som hans efterfølger. En tidligere finans­ minister, der ovenikøbet var en anset læge; kunne nogen være mere kvalificeret til at være borgmester for byens finans- og hospi­ talsvæsen? En og anden betænkelighed kunne måske gøre sig gæl­ dende, også hos Fenger selv. Af en notits i Kriegers dagbog fra 27. maj aner man, at den velunderrettede Krieger har sporet en vis modvillighed, men at den nu var overvundet. Det hedder her: »Fengers Candidatur til Borgmesterembedet dukker nu op. Ehlers vil gøre hvad han kan for at modarbeide det; Fenger har bestemt sig til at modtage det, naar han vælges. Han er træt af at vente paa en fast Virksomhed«. Vendingen, at Fenger har bestemt sig for at modtage embedet, når han vælges, er lidt flot. Fenger ansøgte simpelthen på ganske normal måde borgerrepræsentationen om embedet, og i borger­ repræsentationens møde den 29. maj 1873 meddeltes det da, at der til borgmesterembedet for magistratens 2. afdeling forelå 4

107