HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

Z E L I A N. A N D R U P adkomsten til »Das«. Det var konstant belejret, særligt efter mid­ dagsmåltidet, og de ventende stod sommetider i kø helt op i spise­ stuen, et forhold der var til sand rædsel for min norske svoger, Immanuel, der fra sit hjemland var vant til anderledes gæstfrie »Dasser« med tre-fire huller på rad. Han foretrak derfor at gå ned på Kongens Nytorv til det derværende »Lille hus«, når køen der­ hjemme blev for lang, og det kunne den tit blive, for vi var jo 10-12 mennesker om dette primitive abtrit, selv om tjenestepiger og kontorister var adgangsformente. Sidste dør var pigeværelset, hvor stuepige og kokkepige logerede sammen i et smalt og skummelt et-fagsværelse til gården. De to senge stod i forlængelse af hinanden på væggen ind mod spise­ kammeret, og på den modsatte væg stod de respektive kommoder eller skabe. En pige havde enten en kommode eller et skab, sjæl­ dent eller aldrig begge dele. Hvordan to mennesker nogensinde har kunnet enes i dette dødsens triste lokale, vil i al evighed forblive en uløst gåde for mig, hvis da ikke løsningen ligger i, at de næsten aldrig havde fri og var så hundetrætte om aftenen, at de ikke havde tanke for andet end omgående at komme i seng. Bedst gik det, når vi havde to søstre sammen, som i perioden med Johanne og Marie Larsen; men ofte levede disse piger som hund og kat, og dønnin­ gerne fra bråvallaslagene i pigeværelset nåede undertiden op til »herskabet«, og min mor måtte ordne paragrafferne med torden­ taler eller i værste fald med opsigelse af det mest stridbare —eller mindst brugbare —element. Gangen mundede ud i køkkenet. Det var både stort og lyst med sit halvanden fags vindue til syd-øst. Det lå på skrå i hjør­ net, hvor bygningen var sammenbygget med baghuset. For min barnefantasi var det stort som en balsal og lyst og festligt både ved dagslys, og når det oplystes af de fiskehaleformede gasblus. Altid skete der noget spændende, men det afhang naturligvis meget

1 7 0