HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

Z E L I A N. A N D R U P I senere år har jeg tit tænkt på, hvordan det dog kunne gå til, at klosettet ikke dagligen flød over. Det hændte ganske vist under­ tiden, at den store potte gik over sine bredder, og pigerne måtte til­ kaldes. Den blev så også tømt nede i gården. Spanden blev daglig tømt eller rettere natlig. Jeg formoder, at den stilledes ud til »Nat­ manden« på køkkentrappen. Der må have været en vis forbindelse mellem pigerne og »Natmanden«, for en sød og nydelig, ung stue­ pige, vi engang havde, forlovede sig til min ubeskrivelige rædsel med dette begreb »Natmanden«, som jeg aldrig havde set, men hvis funktion jeg var vidende om. Han repræsenterede for mig det mandlige sidestykke til min barndoms mare: »Sorte Mette på den skæve trappe«. Det forekommer mig, at der hyppigt vaskedes gulv, og mindst en gang om ugen blev tæpperne børstede med våde teblade, småt­ skåren, stænket hvidkål eller —når lejlighed gaves - med sne. Vindueskarmene var ofte fulde af disse ækle små, trillende sod­ kugler, som alle københavnere i den indre by må kende; men det betyder ikke, at det var sjældent, der vaskedes i vinduerne. De kommer sikkert fra dag til dag. Stuepigen dækkede bord, vartede op, vaskede servicet af og strøg alt tøjet. Hun eller Ejberg bar daglig en stor bakke med smørrebrød og kaffe ind på kontoret til personalet. Det var alt andet end luksuriøst smørrebrød som vore tiders »høje mad’er« med halve kyllinger, mayonnaisesalater og »dyrlægens natmad«, hvor to-tre slags pålæg er dynget ovenpå hinanden. Nej, det var i al beskedenhed rugbrød med forskellige slags pølse, leverpostej og ost, en tallerken med 5-6 stykker til hver. Frokostbespisningen kunne altså tælles således op: 11 familiemedlemmer plus onkel Asmussen, 3 tjenestepiger, 4 kontorister plus Ejberg, hvilket giver 20 personer. Intet under, at der trods den ret spartanske levefod gik en del til i det hus. 172