HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E ikke denne alene, ogsaa al Forvirrelse og Uorden flyer i Armeen, Kirken og Staten. Som Nattens Taage for Solens Ankomst, saa flye de for Absalons Ansigt. Statsklog, men oprigtig; tapper og menneskelig, æret og ydmyg; Geistlighedens Hoved, men lydig Undersaat; Kongens Ven, men ogsaa Valdemars Ven, og for Al­ ting Fædrenelandets. Ja , Danmark! du var denne store Mands ene­ ste Omsorg, dit Billede fulgte ham allevegne, din Ære var hans Ære, og din Velstand hans udødelige Gierningers fornemste Hensigt. Derfor skal dine Sønner aldrig glemme Velgiøreren; men hans Ihukommelse skal grønnes og staae med dig til Verdens Ende«.104 Den nævnte prisopgave affødte endnu en lovtale over Absalon ved Peder Vogelius. Den blev udgivet i 1770 i en 104 sider stor bog, der er næsten lige så blottet for kendsgerninger, som den er rig på svulstig tale og hul retorik. Absalon sammenlignes både med Cyrus og Scipio,10'’ Hannibal100 og Leonidas.10' Her og der træffer man detaljer fra tidligere skildringer f.eks., at Valdemarsmuren er blevet til efter hans råd,10S og øksen anes bag en vending om, at han ikke undså sig »ved at gaae hen til vore Daglønneres møisom- melige Arbeide«.100 Mere konkret tales om hans legemes »anseelige Vext, en dertil passende Styrke, faste og hurtige Lemmer«.110 Bogen er i øvrigt bygget op i to halvdele, hvoraf den første skildrer »Helten i Krig« og den anden »Helten i Fred«. Vægten lægges på den sidste, og Absalon tegnes som et eksempel på men­ neskelige dyder, mildhed, retfærdighed, fromhed, omsorg for viden­ skaben og kærlighed til fædrelandet. »I saadan en Siel fik Rigdom aldrig nogen Vægt. Og alligevel besad han anseelige Midler, arvede fra mægtige Forfædre, eller og lovlige Frugter af de store Em­ beder«. Her rører Vogelius ved et delikat emne, som en senere tids historikere har behandlet med mindre diskretion, men som allerede var berørt i den islandske overlevering, jv f. ovenfor s. 2 1. Vogelius hævder, at Absalon »besad dem (rigdommene) ei blot

4 5

Made with