HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 9 2 Flemming Dahl Sygdom og Død ene forhindrede, at det ommeldte Lov­ bud ikke blev færdigt og sanctioneret«.1) Ud fra disse Forudsætninger vilde enhver klart forstaa, »hvormeget Staden Kjøbenhavn skylder Christian den Ottende«. Det var »fornemmeligt« »Kongens personlige Charakteer«, man havde at takke for denne Liberalitet.2) Ogsaa den liberale Intelligens’ Hovedorgan, »Fædre­ landet«, der, som det vil erindres, siden Tronskiftet var udkommet som Dagblad, bragte Kongen sin Hyldest­ tribut. Allerede tidligt havde Bladet, m isfornøjet med Bebudelsen af blotte Forvaltningsreformer, bevidst hilst Christian VIII som »den nye Tids Søn . . . . vor Tids Konge«-3) for senerehen stadig at holde ham til Ilden, det konstitutionelle Styres hellige Ild.4) Nu derimod kunde Redaktionen5) i en »Leder«, »Om den nye Communallov«, trygt aabne for Taknemmelig­ hedens Sluser. Ogsaa i denne Artikel stillede Forfatteren Kongen og Stænderne op mod Kancelliet og Magistraten. »Men naar Fortrøstningen til Stænderne ikke glippede«, hed det, »saa svigtede ei heller Haabet til Kongen. Det blev Christian den Ottende forundt at fuldende denne Sag, og det er et herligt Varsel, hvorunder hans Regering begynder; thi har han end ikke givet Alt, hvorpaa Stæn­ derne androge, og er der end med Hensyn til Communens Selvstændighed meget at ønskes tilbage . . . . « , saa er dog hele Valgsystemet, »saa høihjertet og frit, og Magistra- x) »Kjøbenhavnsposten« 3/i 1840, S. 9, Sp.1. Densidste Passus, der bekræfter den af nærværende Forfatter ovenfor (S. 64—65) frem ­ satte Opfattelse, strider afgørende imod »Fædrelandet«s nedennævnte Hypotese (S. 193). 2) »Kjøbenhavnsposten«, S. 10, Sp. 1. 3) »Fædrelandet« 7/i 2 1839, S. 82, Sp. 1. 4) Se f. Eks. sst. 17/i 2 1839, S. 117— 18, 21/i 2 1839, S.134—35, 29/i2 1839, S. 153—54. 5) Denne bestod siden Tronskiftet af Balthazar Christensen, C. N. David, J. F. Giødwad, Orla Lehmann og A. Wessely.