HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning a'f 1840

193

tens fremtidige Sammensættelse og Valg saa o v e r e n s ­ stemmende med Stændernes Raad, at enhver skjønsom Borger maa erkjende, hvilken Indflydelse dette maa og vil have saavel paa Oplivelsen af Borgeraanden som paa Communens materielle Velværen. Hvad Kongen har givet, geraader ham ikke mindre til Ære selv om det turde antages, at Frederik VI vilde have gjort det samme1) — en, sikkert fejlagtig, taktisk Bemærkning, som uheldigvis for Forfatteren fandt sin absolutte Mod­ pol i »Kjøbenhavnsposten«s ovenciterede — og utvivlsomt langt rigtigere — Ræsonnement. I øvrigt lagde »Fædrelandet« megen Vægt paa en Sam­ menstilling af Bestemmelserne i Lovens § 36 0111 de sær­ lige Kommissioner og Direktioner. Læst i Sammenhæng betegnede de efter Bladets Opfattelse ikke en Tilladelse, men en aabenbar Opfordring til Borgerraadet om selv at afgive en Indstilling til en Nyordning af Kommunalfor­ valtningen i Overensstemmelse med de tidligere fremsatte Krav.2) Derimod maatte Redaktionen beklage, at den besluttende Myndighed ikke var blevet tillagt Repræsentationen og Magistraten indskrænket til at have den udøvende Magt. »Det er derfor langtfra, at Hovedstaden kan siges ved denne Anordning at være bleven til en fuldkommen fri Commune«. I § 41’s Fremtidsmuligheder saae Bladet dog »en mild Straale af Haab« om en endnu friere Stilling for København, samtidig med, at man maatte indrømme, at den Omstændighed, at største Delen af Magistratens Med­ lemmer fremgik af Borgerrepræsentationens Valg, i ikke ringe Grad formindskede den »skadelige Virkning« af den nys fastslaaede Kompetencefordeling.3) Som Helhed maatte »Fædrelandet« anerkende den 1) »Fædrelandet« 2/i 1840, Sp. 11. Sml. ovf. S. 191 f. 2) »Fædrelandet« 2/i 1840, Sp. 12. 3) Sst., Sp. 13— 14.