HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 15 tagelse, der bør dokumenteres nøjere, naar man under Fremstillingen af en skelsættende Regeringshandling til­ lægger Suverænen selv en afgørende Rolle. Men en saadan Undtagelse danner ganske visst netop Christian VIII’s personlige Indgriben i den københavnske Kommunalsag, Som Hovedregel gælder imidlertid allerede i Enevæl­ dens Dage, at det er Regentens Raadgivere, der handler i Kongemagtens Navn og paa dens Vegne.1) Indenfor det ledende Kollegium, Danske Kancelli, Da­ tidens Statsministerium, var baade praktisk Forretnings­ dygtighed og mangesidig teoretisk Viden i en sjælden Grad til Huse. I Præsidenten, Geheime-Stats- og Justitsminister Poul Christian Stemanns kraftfulde og lidet sammensatte Per­ sonlighed (1764— 1855) legemliggjordes Jærnvilje, Kon­ sekvens, praktisk Sans, den konservative Godsejers pri­ mitive Kærlighed til Jorden og Fædrelandet. En overbe­ vist Tilhænger af et fornuftigt afgrænset kommunalt Selvstyre,2) baseret paa Residdelsen af Grundejendom — som Amtmand i Sorø Ophavsmand til den normgivende Kommunalinstruks for Slagelse af 31. Oktober 18173) — men indtil sidst i 1840rne en afgjort Modstander af en Forfatningsændring. Overensstemmende hermed mente Stemann, der som Statsminister 1827— 48 i højeste Grad besad baade Frede­ rik VI’s og Christian VIII’s Tillid, at måatte fraraade førstnævnte Oprettelsen af Provinsialstænder 1831, idet han erklærede det for en »Illusion«, at der ikke ved »raad- givende« Stænder indtraadte nogen Formindskelse af !) Sml. II. T., 10. Rk., IV, S. 276— 77. Den ældre Opfattelse ses bl. a. bos Rubin (II, S. 506). 2) Munch II, S. 93, 94, 143—45, 155 f. Formentlig er Stemann en af de »konservative politikarar«, Rergsgård sigter til i nedennævnte ejendommelige Citat (S. 23). 3) Munch II, S. 93—94.