HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

22 Flemm ing Dahl vision, der jævnstillede Magistrat og Byraad, maatte den prøjsiske »Revidierte Stådteordnung« af 17. Marts 1831 dog betragtes som et Mønster for en maadeholden liberal Kommunalforfatning.1) Saaledes ogsaa i Danmark. Baade Mand og Mand im el­ lem, i Pressen, under Kancelliets Overvejelser og Stæn­ dernes Forhandlinger kom den prøjsiske Lov til at spille en Hovedrolle. Nogen Betydning for København fik ogsaa det Udkast til en sies vig-holstensk »Stådteordnung«, som Regeringen i Aarene 1835 og 1838 forelagde for Hertugdømmernes Stænderforsamlinger. Det forenede den allerede bestaa- ende Frihed ved Valget af Magistratens Flertal med det danske Lighedssystem ved Valget af Borgernes Repræ­ sentanter.2) De Punkter, hvor disse »Stådteordnungen« i særlig Grad kom til at paavirke Hovedstadens Kommunalfor­ fatning, vil senere blive berørt. Overalt i Midt- og Vesteuropa spores da i første Men­ neskealder af det 19. Hundredaar en Strømning henimod kommunalt Selvstyre. I de fleste Lande naaer den til Gennembrud i 1830rne. Dette gælder ikke blot konstitutio­ nelt styrede Stater, men ogsaa enevældige Monarkier, som t. Eks. Prøjsen og Danmark. Der var her et Felt, hvor Regering og Opposition kunde mødes i et resultatrigt Samvirke i Tidens Aand. I Kom­ munerne saae begge Parter det egentlige Grundlag for baade Lovgivning og Forvaltning. For konservative Statsmænd i Tyskland og England var det stedlige »selfgovernment« en hjemmegroet Styrel­ 1) Om Forholdene i Prøjsen se Munch, II, S. 115— 17, og den dér citerede Litteratur. Selve Forordningerne findes i L. v. Rønne: »Die preussischen Stådteordnungen vom 19. November 1808 und vom 17. Mårz 1831. . . .« (Breslau 1840). 2) Munch, II, S. 109.