HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 23 sesform, som man betragtede med Ærbødighed1) og vat­ rede til at søge udviklet. For en Del dog nok i Haab om, at Befolkningens Trang til at prøve sine Kræfter under friere Forhold skulde kunne finde Udløsning inden for de lokale Centrer, Købstæder og Sogne. I de liberale Politikeres Øjne var den kommunale Fri­ hed den Basis, hvorpaa det politiske Selvstyre skulde op­ bygges.. Man tog derfor eet Skridt ad Gangen, uden at man dog lod sig stille tilfreds ved Regeringernes Indrøm­ melser. Sine almenpolitiske Krav solgte man ikke for en Ret Linser — man gemte dem til bedre Tider! I denne Sammenhæng bør det dog bemærkes, at den politiske Frihed i flere Stater, især i Norge, gik forud fol­ den kommunale. I Danmark fulgte Udviklingen den mere naturlige eller »organiske« Vej fra kommunalt til politisk Selvstyre. Endvidere maa det betones, at det Lag, der fik Magten inden for Kommunerne, blev den højere Mellemstand, i Sognene de velstillede Gaardmænd, inden for Byerne Grundejere af en viss Betydning og solide Næringsdri­ vende. Som Julirevolutionen var Bourgeoisiets sejrrige Opgør med Aristokratiet og indvarslede Frihandelens og Frikonkurrencens Tidsalder, »juste milieu «ets Glanspe­ riode, saaledes blev de nye Kommunalforfatninger Udtryk for det brede Borgerskabs nyvundne Position inden for de stedlige Samfund. Denne Klasse havde baaret Stridens Byrde, den høstede, ikke med Urette, Frugten heraf. Videre var Frihedskravet endnu ikke blevet udstrakt. Ogsaa den offentlige Diskussion herhjemme bærer Vidne derom. Det klinger igennem i det — 1834 stiftede —- liberale Ugeblad »Fædrelandet«s Ledere, der fremfor indirekte Valg og ubegrænset Valgret foretrækker direkte -1) Meget subjektivt siger Bergsgård (anf. Skrift, S. 11): »det hadde røter i mellomalderen, var ein del av den historiske arven som også konservative politikarar [!] hadde vyrdnad for«; sml. ovf. S. 15.