HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
2 4 Flemming Dahl Valg i Forbindelse med Census. Det burde undersøges, hedder det 1. December 1838, »om det da virkelig ogsaa er nødvendigt at udstrække Valgbeføielsen til alle Bor gere, selv til de mest Uformuende og dem, som staae i Tyendeforhold; det burde undersøges, om det er mere overeensstemmende med Communallovens Hensigt, ubety- deligen at indskrænke Valgbeføielsens Kreds, eller betyde lig at indskrænke dens Betydning«.1) Beslægtede Toner lyder i Østifternes Stænderforsamling under Behandlingen af Købstadkommunalloven; det hæv des her, at Besiddelse af fast Ejendom som Valgretsbetin gelse ikke i sig selv er nok. Den maa nødvendigvis være af en viss Værdi; thi »der ere Eiendomme af saa ringe Værdi, at . . . . Eierne . . . . ikke sjelden ere i en saadan borger lig Stilling, saasom Dagleiere o. s. v., at de ikke kunne sættes høiere end Proletarier og andre i en særdeles a f hængig Tilstand levende Personer«.2) Og som et Ekko heraf hedder det i de 32 Mænds neden nævnte Betænkning af 14. Marts 1838 over Regeringsud kastet til den københavnske Anordning: De foreslaaede Grundejendoms-Censusgrænser »forekommer os noget lavt bestemt . . . ., og det er at befrygte, at Eiere af saa- danne mindre Eiendomme, for hvilke man i Alm indelig hed efter vor Erfaring ikke kan vente den Intelligents, uden hvilken deres Medvirkning i Kommunen neppe kan antages gavnende, ikke destomindre kunde ved deres Stemme indvirke skadeligt paa Udfaldet af Valget«.3) -1) »Fædrelandet« V 12 1838,- Sp. 360. Retfærdigvis bør det dog til føjes, at Redaktionen tog Afstand fra de af de 32 Mænd foreslaaede Censusforhøjelser; jfr. »Fædrelandet« 5/s 1838, Sp. 756 ff., sml. nedf. S. 105, spec. N. 2. 2) Roskilde Stænders — af J. A. Stenfeldt affattede — Retænk- ning over Købstadkommunalloven ad § 4, St. T. 1835—36, Sp. 1127. 3) Retænkning 14/3 1838, Mag. 2. Sekr. Ref.-Prot. Nr. 157/1838 (St. A.) el. »Rilag« (R. A.).
Made with FlippingBook