HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

2 4 Flemming Dahl Valg i Forbindelse med Census. Det burde undersøges, hedder det 1. December 1838, »om det da virkelig ogsaa er nødvendigt at udstrække Valgbeføielsen til alle Bor­ gere, selv til de mest Uformuende og dem, som staae i Tyendeforhold; det burde undersøges, om det er mere overeensstemmende med Communallovens Hensigt, ubety- deligen at indskrænke Valgbeføielsens Kreds, eller betyde­ lig at indskrænke dens Betydning«.1) Beslægtede Toner lyder i Østifternes Stænderforsamling under Behandlingen af Købstadkommunalloven; det hæv­ des her, at Besiddelse af fast Ejendom som Valgretsbetin­ gelse ikke i sig selv er nok. Den maa nødvendigvis være af en viss Værdi; thi »der ere Eiendomme af saa ringe Værdi, at . . . . Eierne . . . . ikke sjelden ere i en saadan borger­ lig Stilling, saasom Dagleiere o. s. v., at de ikke kunne sættes høiere end Proletarier og andre i en særdeles a f­ hængig Tilstand levende Personer«.2) Og som et Ekko heraf hedder det i de 32 Mænds neden­ nævnte Betænkning af 14. Marts 1838 over Regeringsud­ kastet til den københavnske Anordning: De foreslaaede Grundejendoms-Censusgrænser »forekommer os noget lavt bestemt . . . ., og det er at befrygte, at Eiere af saa- danne mindre Eiendomme, for hvilke man i Alm indelig­ hed efter vor Erfaring ikke kan vente den Intelligents, uden hvilken deres Medvirkning i Kommunen neppe kan antages gavnende, ikke destomindre kunde ved deres Stemme indvirke skadeligt paa Udfaldet af Valget«.3) -1) »Fædrelandet« V 12 1838,- Sp. 360. Retfærdigvis bør det dog til­ føjes, at Redaktionen tog Afstand fra de af de 32 Mænd foreslaaede Censusforhøjelser; jfr. »Fædrelandet« 5/s 1838, Sp. 756 ff., sml. nedf. S. 105, spec. N. 2. 2) Roskilde Stænders — af J. A. Stenfeldt affattede — Retænk- ning over Købstadkommunalloven ad § 4, St. T. 1835—36, Sp. 1127. 3) Retænkning 14/3 1838, Mag. 2. Sekr. Ref.-Prot. Nr. 157/1838 (St. A.) el. »Rilag« (R. A.).