S_Politiken_Julen_1906

P O L I T I K E N

Der hændte noget. Det var ikke blot den evindelige Czar, der kom hertil, men Tysklands unge Kejser, det store Spørgsmaaltegn for os da, den gamle Ivonge af Sachsen, Kong Oscar, Kong Georg, for ikke at nævne de mindre fyr­ stelige Personer. Og der kom Presse- mænd, Landmænd, hele Flokke af Pro- vinsmænd. Og hver Skare var en Fest, et Møde. Denne By blev gladere og liv­ ligere det Aar, mere let og offentlig le­ vende. Der var Udflugter til Nordsjæl­ land, Middag paa Skodsborg, Lunch paa Ivlampenborg, der var Aftenerne i Ti­ voli med alle Gasblus tindrende og Stjerneregnen ned over et glad Folk, for hvem Aftenen strakte sig til den lyse Morgen. Og under alle disse officielle og uoffi­ cielle Fester omformedes der noget mere, noget dybere liggende. Højre havde indtil det Aar følt sig som noget linere. Men i det Aar, hvor det var nødvendigt, at alle hjalp med, blev man tvungen til at anerkende Venstre- mænd som Ligemænd. Saadanne hidtil ret oversete Personer som Folketingets Formand og Viceformænd steg ind til deres forfatningsmæssige, meget fremra­ gende Plads. Og man opdagede sikkert noget til sin Forbavselse, at det var

japanske Genstande, skaffet os en Prøve paa, hvad hine Dages Modeland, Japan, formaaede. Foruden at Kunstindustri- musæet i Buda-Pest havde sendt noget af sine Samlinger her op. Set med vore Øjne, nu næsten 20 Aar efter, synes det alt sammen ret smaat. Imidlertid var man da saare henrykt, og ikke helt uden Grund. Der var for danske Haandværkere og Kunstnere ad­ skilligt at lære, og Internationaliteten var reddet. Men den Mand, der virkelig gav Ud­ stillingen et mere omfattende internatio­ nalt Præg, var dog Brygger Jacobsen. Det lykkedes ham ene at skaffe en al­ sidig Repræsentation af den moderne franske Kunst herop. Lige over for Ud­ stillingsterrænet byggede han sin egen Udstillingsbygning. De danske Kunst­ nere skumlede først, skrev i Aviserne, truede endog et Øjeblik med Strejke, men var saa fornuftige nok til tilsidst at tage Lære. v Man havde ved Udstillingsudkastet væsentlig tænkt sig en Tredeling, Indu­ stri, Kunst og Landbrug. Men altsom Arbejdet skred frem, blev det nærmere en Firdeling. Ud fra Industrien sondrede sig Maskinafdelingen. Og maaske var det, der i 1888 interesserede de besø-

Udstil- lings- som-

som Somme­ ren led, skyllede Europa Bølge paa Bøl­ ge hen over vo­ re flade Strande. Mest Ty­ skere naturlig­ vis, men det kun­ de dog ogsaa en Aften in­ de i Ti­ voli skratte med Fransk og dræ­ ve og knage med En­ gelsk.

mer vid­ underlig trods dens Regn og oftest kolde Aftener. Det var, som .blev Kø­ ben­ havn det Aar en anden By, som tegne­ des den for før­ ste Gang ind paa Europas Kort mellem, om end ikke

INTERIØR FRA DEN FRANSKE KUNSTUDSTILLING

Storbyerne, saa dog de større Byer, hvor de fremmede kom. Det begyndte allerede

For slet ikke at tale om alt det Fjæld- maal, der lød herned fra Sverrig og Nor-

LÆNGDEHALLEN

saare præsentable Folk. Og under de festlige Former, ved de løftede Glas sneg sig en mildere Stemning over de tidligere saa stridige Parter. De, der haabede paa Forsoning i Udstillingens grødefulde Sommer, kunde med Til­ fredshed se deres Udsæd spire op, om end Væksten blev adskilligt langsom­ mere, end de havde troet. Saa straalende og festlig, saa indholds­ rig og grødesvanger var denne mærke­ lige Sommer, og da Flaget en solvarm Oktoberdag blev strøget over den kro­ nede Kuppel, medens Kanonerne skød deres triste Skud af, var det, som blev man fattigere. Livet havde været bedre og rigere den Sommer, end det ellers plejede i dette lille Land, der for nogle Maaneder havde følt sig stort og stærkt, et af en Verdens Midtpunkter.— Saadan er de danske Udstillingers Hi­ storie, saadan Linjen i dem, saadan Væksten. En lille, bleg Spire, der plan­ tes et Uaar i en voldindsnævret, fattig By, som lægger sine første Aarringe om sig i haarde Tider, som groer med Byen, breder sin kuplede Krone ud først over hele Landet, saa over Norden, higende efter at samle en Verden under sit Løv­ tags friske Hvælv.

før Aabningsdagen, da de russiske Arbej­ dere, der skulde opføre den russiske Pavil-

ge. Det var os, som den Gang var unge, som. blev vi selv andre derved, kom til

gende mest, netop Maskinhallen med dens arbejdende Maskiner. I alt Fald ! var det et solidt Stykke Fremtid. Og ogsaa i Landbrugets Afdeling var det, der fangede Øjnene, det arbejdende Mælkeri. Ellers laa Landbrugsudstillin- ' gen noget afsides og stille. Den var ikke sat op med særlig Fantasi. Kun naar Landbruget holdt sine store Dyrskuer, fik man det rette Indtryk af, at Danmark dog væsentligst levede afJorden og Jor­ dens Gaver. Og hvad var der saa ellers? Ja, der var Bryggeriernes Bygninger ude i Ter­ rænet, GI. Carlsbergs fæstningslignende Portbygning, Ny Carlsbergs Genopførelse af Nicolaitaarn og Tuborgs hæslige Flaske, der var den mest populære. Der var et arbejdende Bageri, der var Michel- I sens Værksted i Niirnbergerstil med I I Drachmanns smukke Mottoord: Træd ind, træd ud, vær lystig og glad, ærligt Haandværk pryder hver Stad. Og Statens lille Udstilling med Hær og Flaade i hver sin Fløj og midt imel­ lem det stærkt lysende Fyr. Det er væsentlig det, der stiger op i en Mand, naar han mindes. Men mer end selve Udstillingen min­ des han Sommeren, denne vidunderlige

LANDBRUG SUDSTILLINGEN I 1888

Ion, dukkede op paa vore Gader, med deres vældige Skæg og deres Bluser. Det var den vide, vide Verden.- Og alt

at se friere og større paa os selv og vor By. Det var, som aabnede der sig Veje ud over Europa.