292548869 efter elena

D A N S K F O L K E MU S E U M .

Lejdet med Flid, Liv og Lyst. Husmødrene kom ogsaa hver med sin Del, en med Æg, en anden med Smør og atter andre med forskellige Føde­ varer, for der skulde meget til de mange Mennesker, men i Løbet af nogle Dage stod Bygningen paa sin Plads, og Ungdommen glædede sig til det forestaaende Klinegilde, som var en stor Morskabsdag, der endte med Dans paa Højene og forskellige Lege. Gaardene var Bindingsværk med Sadeltag og Gavlen var 6 å 8‘‘ ud af Lod for bedre at staa mod Regn og Slud, som var det værste for de klinede Vægge. Den øverste Del, fra Hanebjælkerne til Rygningen, var beklædt med Brædder, Taget dækket med Straa og Mønningen med Tørv. Væggene vare klinede op af Ler paa Staver, som vare borede ind i Tømret. Kimingen udførtes af Byens unge Piger, som arbejdede to og to, den ene inde i Huset, den anden udenfor. Leret blev trykket paa med Hænderne og Væggen glattedes med en Stryge. Karlene bar Leret hen, hvor det skulde bruges og Drengene æltede det, hvilket blev udført Aftenen forud. Klinearbejdet begyndte den aarie Morgen for at blive tidlig færdig, saa at de kunde komme paa Højene at danse og lege. Legene var f. Eks. a t sta a paa H o v ed e t og drikke en Dram, T rom le ­ h ju l, si aa Hal lin g e r o. lign., og derefter danse i G aarde parvis fra den ene Gaard til den anden, hvor de bleve opvartede. (Lig den skaanske L a n g da n s). V. Grimstrupstue. Nørre Sjæland. Den indskrænkede Plads har hverken tilladt at opstille denne eller efterfølgende Stue i sin fulde Størrelse. Paa sit Hjemsted var denne et Fag længere. Efter Traditionen blev den bygget for omtrent 100 Aar siden af en Mand, som havde tjent i fornemme Huse i Kjøben- liavn, og som hjembragte Sans for det Moderne, hvilket ogsaa kan skjønnes af Anvendelsen af Rocailleornainenter, samt af at lian kostede denne Udsmykning paa en Øvcrstestue. Medens S tuen , det Rum man levede i Dag og Nat, var det eneste, som havde nogen Hygge, var nem­ lig Ø v e rste stu e n , S to r s tu e n et øde Rum med nøgne Vægge, væsent­ lig møbleret med Kister, hvor man kun kom ved særegne Lejligheder. Morsomt er Maleriet i den store V æ g fy ld in g . Det forestiller et Bryllup, hvor Præst og Degn ere til Stede, fungerende hver for sin Bordende. saaledes som den kunde tindes før Udskiftningen i Slutningen af forrige Aarliundrede. V a a n in g sh u se t bar endnu, skønt det i Tidernes Løb var bleven afdelt i flere Rum: S tue, Kamm ers og Ø v c rste stu e , Spor af Indretningen i Oldtidshuset. Der var kun ét I ld s te d midt i Huset; til venstre for det var Opholds- og Sovested for Husfolket, til højre Plads for Madlavning, Vask og anden Husgjerning. Det daglige Beboelsesrum var Stuen, vi lier se. Dens Afskildring fra Ildstedet i Skorstenen nødvendiggjorde en særlig Varmekilde, som paa den Tid var J e rn b ilæ g g e ro v n e n . Den var det eneste opvarmede Rum i hele Huset. Her spiste, sov og opholdt hele Husstanden og Smaa- kreaturerne sig Dag og Nat paa den mandlige Ungdom nær, der sov i H e r­ b e rg e t (nu Karlekamret). • VI. Hedebostue,

li