292633777

Tjenerforeningen af 1866 i Efteraaret, men fik den ikke lovmæssigt god­ kendt paa Generalforsamlingerne, i hvert Fald blev den paa Cafévært- og Restauratørforeningens ordinære Generalforsamling 1. Februar 1922, hvor den endelige Godkendelse Skulde finde Sted, forkastet med 32 Stemmer mod 32, og saa nedlagde hele Bestyrelsen Mandaterne. Formanden, der drev Forretning i Klampenborg, havde et vældigt Be­ svær med at besørge Arbejdet inde i Byen, hvor Tjenerne flere Steder førte en ren Voldspolitik og bl. a. tvang baade Ganlzel i Zoologisk Have og Carl Jørgensen i »National« til at underkaste sig paa Naade og Unaade. Udvalget for Forhandlingerne med Tjenerne kunde ikke værne Medlem­ merne, og mellem Udvalgets Formand, Aabye Hansen og Carl Jørgensen førtes der stadig en haard Kamp. Klingspor mæglede, hvor ban kunde, og det var slet ikke ham, men Aabye Hansen, Oppositionen slog efter. — Klingspor var meget afholdt og formfuldendt i sin Fremtræden, Medlem­ merne var glade over at have ham til Formand, men naturligvis var det upraktisk og i Længden uholdbart at have Formanden saa langt borte fra Arbejdsfeltet. Han vilde derfor heller ikke modtage Genvalg, og som hans Efterfølger valgte man da Axel Tullin, »Esplanaden«. Carl Jacobsen og Cornelius var i 1910 udtraadt af Bestyrelsen, og Kammerraad Knud Pagh samt Chr. Christensen , »Kjæden«, var indtraadt. Chr. Christensen valgtes straks til Kasserer, og han beklædte denne Post indtil sin Død i 1925 med Dygtighed og Energi. Han tilførte Foreningen en Mængde Medlemmer; i den Retning har ingen kunnet maale sig med ham. Hans muntre Smil og joviale Væsen besejrede selv de mest trevne, og han ofrede ikke blot al sin Tid men ofte tillige Penge af sin egen Lomme paa Agitationsarbejdet. Foreningen skylder ham Tak for dette uegennyttige og opofrende Arbejde, der strækker sig igennem 6 forskellige Bestyrelser. Mange af disse Medlemmer skylder ham tillige Tak for en Haandsrækning, naar det kneb for dem i Debatten, thi lige saa jovial og smilende Chr. Christensen i Almindelighed var, lige saa hvas kunde han være, naar det gjaldt om at slaa et Slag imod en Angriber. Axel Tullin stod altsaa, som Klingspor i sit Interregnum havde gjort det, uden anden Støtte ude fra end den, Foreningen kunde faa gennem Fællesudvalget — der holdt Møde 1 Gang — een Gang om Aaret, sidst i November Maaned. Overfor alle de store Sager, som da var fremme: Beværterlov, Bogholderilov, Ølskatten, Cigaretskatten m. m. maatte man nøjes med at se til. Netop den Gang, da der indenfor Lovgivningen brød en ny Tid frem, vilde det have været af den største Betydning for Udvik­ lingen, om ikke blot .denne store Forening — der repræsenterede saa godt U