292633777

— men alt dette bidrog kun til at øge Interessen for- Organisationen, og i Cafévært- og Restauratørfoieningen strømmede Medlemmerne ind. Bestyrelsen gennemgik i de Aar følgende Forandringer: Ludvig Jensen, »La Reine«, blev indvalgt, men forsvandt hurtigt paa Grund af Sygdom. I hans Sted valgtes Emil Cloella, »Peter a Porta«, Carl Larsen, »Royal« efterfulgtes af Carl Larsen, Studenterforeninger, Wm. Riedel trak sig til­ bage paa Grund af Sygdom, Thorvald Klingspor indvalgtes paany, og end­ videre valgtes Lorentz Nielsen, Hotel »Cosmopolite«, i 1920 ind i Besty­ relsen som Hotelværternes Repræsentant. Den spanske Syge og de dermed følgende Indskrænkninger gjorde et stort Afbræk i Virksomhedernes Omsætning, Tjenerne truede med Strejke, og kort efter dukkede Truslen om Generalstrejke op. Den blev heldigvis afblæst, men i Sommeren 1920 fulgte omtrent en hel Maaneds Tjener­ strejke, der endte med en Overenskomst med den nye Forening: Tjener­ foreningen af 1920, og Brud med de to gamle Tjenerforeninger. Efter Strejken, hvor Cafévært- og Restauratørforeningens Repræsentant gjorde et stort og godt Arbejde, trak William Riedel sig, som før nævnt paa Grund af Sygdom, ud af Bestyrelsen. Han havde i over 10 Aar været Foreningens dygtige Sekretær, og havde trukket en stor Part af Læsset i de vanskelige Aar. Til hans Efterfølger valgtes Red. Th. Adamsen. Henimod Aarets Slutning kom der Splid i Fællesudvalget. Hotelvært- og Restauratørforeningen havde imod et givet Løfte sluttet nogle Over­ enskomster og blev skarpt angrebet derfor. Den brød saa fra 1. Januar 1921 ud af Centralforeningen, men klamrede sig til Fællesudvalget, der heller ikke helt ophævedes, selv om Samarbejdet med Hotelværterne næsten ophørte. Med Musikerne forsøgtes en Ordning. Deres Førere gav Ord paa en foreløbig Aftale, men løb fra det, og senere har alle Forsøg paa at naa en fornuftig Ordning været forgæves, da Musikernes Førere blindt maa følge Ordre fra Det kgl. Teaters Kapel og Tivoli-Orkestrene. Principalforeningerne vedtog, at Medlemmerne ikke maatte underskrive Orkesterforeningens Kontrakter, og da et Medlem spurgte, hvad man risikerede ved at bryde Vedtagelsen, gav Aabye Hansen det rammende Svar: At blive stemplet som en Pjalt. Cafévært- og Restauratørforeningen skiftede i 1921 Navn. Otto Bock, Idrætshuset, var gennem Arbejdet med Lærlingeeksamen kommet frem i første Række, og han paastod, at Ordet Cafévært blot var en daarlig Over­ sættelse af det svejtsisk-franske Cafetier, der nu er gaaet over til et Navn for Lederen af Storrestaurationernes Kaffekøkken. Foreningen fik da sit nuværende Navn: Restauratørforeningen for København og Omegn. 20

Made with FlippingBook flipbook maker