292633777

der eliers altid har været Erhvervet en god Mand, stillede sig nu paa et Skolemesterstandpunkt: Restauratørerne skulde straffes ved at man vendte det døve Øre til og selv afgjorde Sagen. Den af Restauratørerne fore- slaaede Udvidelse af Lukketiden til Klokken 1 blev derfor forkastet, og man havde ændret Politivedtægten saaledes, at Lukketiden fra før Krigen ikke automatisk vendte tilbage, da Krigsindskrænkningerne ophævedes. Følgen var en Række Natklubber, som Organisationerne gik stærkt imod for at værne om Foreningsretten. Med Hotelvært- og Restauartørforeningen førtes en Række Forhand­ linger om Genoptagelse af Arbejdet i Fællesudvalget. Det var navnlig Formanden og Louis Christensen, der udførte Mæglingsarbejdet og tik Hotelvært- og Restauratørforeningen indmeldt paany i Centralforeningen, hvorpaa Fællesudvalget efter en Række diplomatiske Forhandlinger gen­ oprettedes ved et Møde i Odd Fellow Palæet den 7. April 1924. Lorentz Nielsen valgtes til Formand med Aage A. Christensen som 1. Viceformand og Ewald Sauerberg som 2. Viceformand. Under Lorentz Nielsens Formandsperiode faldt ogsaa den første Koge­ kunst- og Konditor-Udstilling i Tivoli, September 1925. Det boldt haardt at faa den gennemført, og naar det lykkedes, skyldes det især Otto Bock og Chr. Christensen, der under Drøftelserne aldrig vaklede og aldrig næ­ rede Betænkeligheder. Udstillingen gav et Overskud paa 80.000 Kr., der fordeltes med 20.000 Kr. til hver af de tre Restauratørforeninger og 20.000 til den fjerde Deltager: Konditorforeningen. Alle Tvivlere skyndte sig da ogsaa — bagefter — at bedyre den sikre Tillid, de havde haft til Udstillingen. Til Generalsekretær valgte man Otto Bock, der giorde et fortræffeligt Arbejde. Han blev fra flere Sider angrebet paa lyssky Maade, og der ud­ førtes i det hele taget i de Aar en grim Mistænkeliggørelses-Politik fra nogle Sider; den er heldigvis nu ophørt indenfor Organisationerne, og hvad private Spekulanter udenfor foretager sig, falder jo ikke Organisatio­ nerne til Last. Otto Bock var ofte stejl og skarp i sin Optræden, derved ned kaldte han Angreb paa sig. Han har imidlertid paa mange Omraader været Evhvervet en udmærket Mand, der med Ildhu har arbejdet for at reformere og forbedre. Han har ogsaa indenfor Lærlingeskolen og ved Lærlingeeksaminerne øvet en meget betydelig Indsats, men hans rige Evner kunde have været udnyttet mere, om der fra alle Sider var vist ham mere Forstaaelse og set bort fra hans Væsens undertiden skarpe Kanter. Julius Johnsen og Thorvald Sauerberg er heller ikke altid bleven forstaaet paa rette Maade, saa lidt som mange andre dygtige Mænd, der ikke har villet stikke deres Mening under Stolen. 24

/