292564058

19 Fremme, navnlig i Religionen, og de 2 Borgerrepræsentanter skulde varetage det økonomiske. I Anordningen gives en Række Bestemmelser om Direktionens Myndighed og Virksomhedsomraade; disse Bestemmelser, der stadig er gældende, om end paa forskellige Punkter noget æn­ drede vedsenere Tiders Praksis, og som ikke foreslaas ændrede ved det forelig­ gende Lovudkast, vil blive nærmere omtalte nedenfor. Den fornævnte administrerende Di­ rektør afløstes ved Loven om Københavns kommunale Anliggender af 4. Marts 1857 (§§ 11 og 13) af en S k o l e d i r e k t ø r , som skulde vælges af Borgerrepræsentantskabet efter Indstilling af den samlede Magistrat og hvis Valg skulde stadfæstes af Kongen, og ved Loven af 29. December 1857 § 1 skete der den mere indgribende Ændring i Skolevæsenets Styrelse, at Skoledirek­ tionen kom til at bestaa af Ov e r p r æs i ­ d e n t e n som Formand, af den Bo r g ­ me s t e r , under hvem Skolesagerne er henlagte, og en a f S t a d e n s P r o v s t e r e l l e r Sogn e p r æs t e r , som dertil be­ skikkes af Ministeren for Kirke- og Under­ visningsvæsenet. Skoledirektøren, der fik Sæde i Direktionen uden Stemme, blev Direktionens Forretningsfører. Efter Forslaget til den sidstnævnte Lov, som blev indbragt i Folketinget ved privat Initiativ (Skoleinspektør Frø­ lund), skulde Skoledirektionen bestaa af den Borgmester, under hvem Skolesagerne er henlagt, den administrerende Skole­ direktør samt en Provst eller Sognepræst, som dertil beskikkes af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Lovfor­ slaget var ikke ledsaget af Motiver, men Forslagsstilleren udtaler ved sin Forelæg­ gelse af Forslaget, at man i København har erkendt, at det ikke er godt at admini­ strere ved Kommissioner eller Direktioner, og at en Bestyrelse ved en Direktion paa 7 Medlemmer er altfor kompliceret, hvor­ for Medlemstallet foreslaas nedsat til 3. Forslaget var forøvrigt, som det oplystes Under Forhandlingerne i Rigsdagen, paa dette Punkt overensstemmende med et af

Kommunalbestyrelsens Flertal og Skole­ direktionen anbefalet Forslag. Forslaget om at indskrænke Direk­ tionens Medlemstal til 3 vandt Tilslutning fra omtrent alle Sider, men derimod rejste der sig i begge Rigsdagens Ting stærk Modstand mod at gøre Skoledirektøren til stemmeberettiget Medlem af Direktionen. Skoledirektøren skulde være Direktionens Forretningsfører, forelægge de forskellige Sager for den og varetage Udførelsen af dens Beslutninger, men han skulde ikke selv have Del i Afgørelsen. Forslaget blev ændret saaledes, at Overpræsidenten blev Medlem af Direktionen og dennes For­ mand, medens Skoledirektøren fik Sæde i Direktionen uden Stemme. I den nye Di­ rektion fik Stat, Kommune og Kirke hver en Repræsentant, og disse 3 Medlemmer fik Overledelsen af og Overtilsynet med Københavns Skolevæsen efter de hidtil gældende Regler, idet der ikke i Loven af 1857 findes nogen Bestemmelse om Direk­ tionens Virksomhed og Myndighedsomraade, men Reglerne herom maa stadig søges i An­ ordningen af 1844. Denne lægger en udstrakt Myndighed i Direktionens Hænder, idet den stiller Skolevæsenet under D i r e k t i o ­ nens Ov e r b e s t y r e l s e og Ove r opsyn, og dette maa forstaas saaledes, at hvor ikke Afgørelsen udtrykkelig er forbeholdt Kancelliet (senere Indenrigsministeriet eller Ministeriet for Kirke- og Undervisnings­ væsenet), er det Direktionen, der har den endelige Afgørelse. Ved Tilsynet med den enkelte Skole er der givet Skolekommis­ sionerne en Række Hverv, men ved Udfø­ relsen heraf staar Kommissionerne under Direktionens Tilsyn, og deres Afgørelser kan indankes for Direktionen. Foruden den almindelige Regel om Direktionens Myndighed findes der i An­ ordningen en Del særlige Bestemmelser herom. Saaledes skal Skoledirektionen efter Anordningens § 3 til Medlemmer af Sogne s ko l ekommi s s i one r ne udnævne, efter at have modtaget vedkommende Kom­ missions Forslag, saa mange bekendte due­ lige og gode Mænd, som den anser fornødent til Udførelsen af de Kommissionen paa